Tag: når mor er syg

HUN ER DEN ANDEN DEL AF MIG. PUNKTUM. 8. juni 201

Hun er den anden del af mig. Punktum.

I kan grine alt det I vil, men jeg har kvalmende ondt af længsel efter min datter, som jeg ikke har set i 6 døgn.

Jeg har ligget syg (som den opmærksomme læser er både klar og svært bekymret over) hos min mor i Århus med Å. Da jeg kyssede hendes lille ansigt farvel i fredags, var det med forventningen om, at jeg ville se hende igen knap to døgn senere. Længere har jeg aldrig været væk fra hende, og længere havde jeg heller ingen planer om at være det. Ikke lige der i hvert fald. Vi skulle alle mødes i Svigersommerhuset i Vendsyssel, når jeg lige havde fejret mine Gudforældre i den anden ende af Jylland om lørdagen. Jeg kæmpede mig bravt igennem festen med feber og halsbetændelse, og synes sådan set selv, at det havde været alt rigeligt, hvis det så stoppede der. Men ikke mindre end 5 døgn skulle jeg lammetæves af den værste halsbetændelse jeg har haft, siden jeg i barndommen havde kyssesyge.

Jeg nåede aldrig op i sommerhuset, da jeg var alt for dårlig til at komme der op, og i al ærlighed ikke orkede 7 børn og 9 højlydte voksne, når jeg knapt orkede at være i mit eget skind. Første plan var at tage med hjem til Kjøwenhawnstrup, når mine 4 passerede Århus med Å. Da jeg om søndagen stadig sejlede rundt i febervåde lagner og ikke kunne tale for hævede, højtbelagte mandler, måtte jeg springe hjemtur med 3 børn i en bil over og vente til det lettede. Men det tog satme sin tid. Jo- der må godt bandes i en sådan situation. Først i morges, 6 dage efter jeg sagde farvel til den lille bylt, som udgør essensen af mit liv, var smerten og feberen dalet til et niveau, hvor jeg kunne se mig selv i harmoni med DSB.

Heldigvis er jeg blevet pylret om, som led jeg af terminal cancer (tak mor, tak far), men mit savn til min datter er blevet mere smerteligt for hver dag. Igen- grin I bare. Jeg ved godt, at vi vitterligt kun taler om 6 døgn. Jeg ved også godt, at ingen af os er døende. Men jeg kan mærke, at skulle jeg undvære mit hjerte, mine lunger eller min kaffe i 6 døgn, så ville jeg også være mærkbart presset. Og dette er stærkt sammenligneligt. Jeg talte med hende på Facetime i går og kunne se mit falske smil og mine våde øjne ved siden af min fantastiske lille 2 årige pige, som sagde, “Mor hen Kaja”, og “Mor sug. Passer Mormor”.

Og ja- Mor skal hen til Kaja, for mor kan ikke trække vejret længere, hvis ikke hun er hos dig. Mor har haft mareridt de seneste to døgn, om at have glemt dig ved siden af en kogeplade. At have overhørt at du græd i sengen. Osv osv. Mit moderinstinkt fortæller mig, at jeg har svigtet og forladt dig. Min hjerne ved godt det er løgn. Den ved også, at du har det helt fantastisk sammen med din far og dine søskende, og at jeg ikke havde været i stand til at være noget for dig, hvis jeg havde været hjemme- tværtimod. Men det er ikke den, der bestemmer længere. Det er moderinstinktet og min kærlighed og længsel efter dig. Så ved du hvad, min skat?

Mor hjem Kaja. NU!

/Katrine

Vil du ikke også læse:

MOR HAR MANDEINFLUENZA

MOR HAR MANDEINFLUENZA

Altid. Det er sådan jeg er syg, når jeg er det. Så snart min temperatur stiger 0,1 grad, så er jeg hjælpeløs. Og når nu vi alle ved, hvor alvorlig denne sygdom er, så ville det ikke være helt ved siden af, hvis I begynder at blive lidt bekymrede derude.

Alt imens jeg ligger for døden på min mors sofa i Århus med Å, har min kæreste været på den årlige pinseweekend i svigersommerhuset. Som om det ikke er ærgerligt nok, så har min 2 årige øjesten været syg. Syg nok til at hun ikke har kunnet indtage vådt eller tørt i 2 døgn uden at kaste voldsomt op. Hun har siddet slapt på sin fars skød. Beriget med sin fars sygdomsgener, har hun ikke knebet en tåre, men blot været mat. Havde hun været 20 år gammel, var hun såmænd nok taget på arbejde. Det var hendes far i hvert fald.

Min stakkels kæreste har skiftet sengetøj i løbet af nætterne, til der ikke var mere sengetøj at skifte, og har haft 100% af ansvaret.  Fik jeg nævnt at hans to ældste børn naturligvis også var med i sommerhuset? Heldigvis er de store og selvstændige, så de har helt sikkert været dygtige til at hjælpe til med at klare sig selv. Ikke nok med at dette scenarie helt sikkert har trukket tænder ud, men min bulldozer af en kæreste har netop meldt ud på familie-fb-gruppen, at det har været en dejlig weekend, som alle vist har nydt. (!!) Hvordan han har formået at nyde det er mig en gåde, men også noget af det, jeg virkelig beundrer ham for. Hvis der er modvind, er det altid en fordel at stille sig bag ham. Han er immun over for den slags.

SAMTIDIG ET ANDET STED I JYLLAND

Jeg ligger stadig på min mors sofa. Tæpper, dyner, puder, t-shirts og lagener skiftes med hyppige mellemrum (af min mor). Alt vaskes, tørres og bankes og klargøres til endnu en svedetur. Der bringes the, mad og kærlighed i store stimer. Det er ganske lidt af det, der indtages. Ingen siger til mig at jeg er ulækker og burde gå i bad. Det i sig selv er noget af en præstation. Jeg tror aldrig jeg er blevet nusset så meget om i mit liv. Det er rart. Og trods savnet til min datter, og mit instinktive behov for at passe på hende, mens hun er syg, så er jeg klar over, at jeg ikke er i stand til det lige nu. Jeg kan knapt holde ud at være i min krop. Mine mandler er så store og belagte, at jeg taler, som om jeg har en kartoffel i svælget. Min far skriver hyppige sms’er med bekymring om mit (og særligt min datters) velbefindende. Han kommer med uudtømmelige depoter af dameblade, som jeg har været 3 dage om at magte at åbne.

Faktisk føler jeg mig i en alder af voksen usandsynligt elsket, beskyttet og tryg. Jeg VED min datter er det samme, selvom jeg ikke er tilstede. For ligesom jeg, har hun den bedste far i verden. Derfor kan han klare, at jeg ikke havde kræfter til at nusse om ham på Fars Dag. Faktisk interesserer det ham slet ikke, at det VAR Fars Dag. Det interesserer ham bare, at hans børn har det godt. Derfor elsker vi ham, så højt som vi gør. Og ja, min mor har en meget stor plads i mit hjerte i denne fortælling, men i dag handler det om, at det var fars dag i går. Denne hyldest kommer måske en dag for sent, men den er ikke en my mindre ægte af den grund.

Tak for fædre. Vi elsker jer.

/Katrine

Vil du ikke også læse: