Nu’ det jul igen og … eller … for baby er det bare jul.

Det er babys første jul! Hvor er det vildt, at man kan være så lille, at man sidste år ikke var et menneske. Det slår mig så tit, at hun bare er så sindssygt lille, selvom jeg egentlig synes, at hun bliver så stor så stor. Nu er det blevet jul, og det er altid noget stort for mig- her er man den familieste udgave af familie, man overhovedet kan være. Det er nok i virkeligheden det vigtigste tidspunkt for mig at være sammen med min familie på, her føler jeg mig hjemme helt ind i hjertet. I år er min første jul som nogens mor. En MEGET vigtig rolle, hvis du spørger mig. Men det er også min første jul uden min mor. (Sådan da. Der har været to undtagelser, men det har ikke været på samme måde.) Dette er mit første år som en familie, og når man er det, så skal man deles om juleaftenerne med sin svigerfamilie. Dette er året, hvor jeg ikke længere kommer hjem til jul hvert år, men fremover kun hvert andet. Det er også året, hvor jeg skal lære at være hjemme i nogle andre juletraditioner, end dem jeg kender. For de skal også fremadrettet være mine traditioner. Hvert andet år.

Shit, hvor er jeg voksen nu! Nogens mor! Ikke hjemme til jul! Fordi jeg er hos min svigerfamilie! Og faktisk helt okay med det! (!!!) Jeg ved godt, at baby ikke aner det er jul, og at “til: baby-K, fra: mor + far” kun er for min egen skyld. Jeg ved også godt, at hun sover, når vi danser om juletræ og åbner gaver, men det er stadig hendes første jul. Hun kan måske ikke mærke den store forskel på dette og alle mulige andre gange vi er samlet, men hun VED, at det er rart. Hun kan mærke, at folk er glade, og at de holder af hende. Hun lærer dem gradvist bedre at kende og vil komme til at holde så uendeligt meget af dem, for det er en hel fantastisk familie at være barn i. Men alle de julede milepæle er naturligvis nok mest mine. Som for eksempel at jeg ikke skal have mine egne julegaver, fordi jeg er voksen. Så voksen er min far ikke engang!

Opsummerende er jeg nok i virkeligheden bare vildt stolt af at være denne lille piges mor. Jeg har glædet mig til at få hende i så mange år og til at dele alle de vigtige øjeblikke med hende. Det første af slagsen er denne jul. Vores første jul som en rigtig familie. Selvom hun ikke kan huske det, så kan jeg. Og jeg vil fortælle hende om det, engang når vi kan tale sammen. Måske næste år, når hun leger med Duplo og ser Disneys Juleshow, mens hun faktisk forstår, at i aften er en særlig aften. Der er så mange skønne ting i vente. Rigtig glædelig jul til alle jer og jeres kære (børn) <3

/Katrine

 

Vil du ikke også læse: