Tag: barselsboblen

GUIDE- KOM GODT IGANG MED BABYSTRIK

GUIDE: Kom godt igang med babystrik

Det er skønt at kunne lave helt personlige gaver og unikt tøj til baby. For dem med interessen som ikke har strikket hele livet, begynder det typisk i graviditeten. NU skal der sgu strikkes babydimser, så baby kan ligne en million!

Hvis du aldrig har holdt på en strikkepind, er der nogle helt basale udtryk og regler, du skal kende til. Der findes masser af opskrifter, som en HELT grøn strikker kan tage fat på. Du kan evt holde dig til opskrifter med retmasker, samt ind- og udtagning i starten. Èn af de bedste strikkeportaler jeg kender, er paapinden.dk, som har alt om strik inklusiv strikkeskole. Der findes ALT om strik, så kig dig lidt omkring, og ellers er hun en stjerne til at svare på mails.

Når du kan slå masker op, lave retmasker og eventuelt også vrangmasker kan du allerede strikke mange søde ting til baby! Og mht hvor jævnt du strikker (altså hvor ensartet/ pænt det bliver), så bliver det meget hurtigt meget ensartet, at se på – bare rolig. Du skal bare lige over dit første projekt.

GODE FIF

Nu skal du i gang med at strikke. Jeg har med årene erfaret nogle tilbagevendende problematikker, så læs lige disse gode fif inden du starter. Og igen, når du støder i problemer.

  • LÆS ALTID AFSNITTET FÆRDIGT, INDEN DU BEGYNDER AT STRIKKE
    Når man har gjort det, har man en forståelse af, hvor man er på vej hen. Herefter kan man så læse og strikke én sætning ad gangen. Hvis du ikke gør det, ender man tit med at skulle trævle op, fordi man har overset, hvad man egentlig skulle have lavet.
  • HVIS DU KAN LÆSE OPSKRIFTEN, KAN DU OGSÅ STRIKKE DEN
    Husk min fars matematikregel: “Hvis du kan læse, kan du også regne”. Det gælder også for strik! Der er ikke noget svært i at strikke, men det kan være svært at læse en opskrift, fordi man går ud fra, at man ikke forstår den. Man tror tit, at det er meget sværere, end det i virkeligheden er, så giver man op, og dermed kan man ikke komme videre. Dette giver mange ufærdige projekter. Hvis du ikke forstår det, så læs det igen og igen, for tit står det lige der i opskriften, men man har bare overset det, eller ikke tænkt over, hvad det betyder. Husk at næste afsnit, kan give dig svaret på det, du ikke forstår i dette. Så læs det helt færdigt.
  •  FÅ EN STRIKKEVEN, SOM DU KAN SPØRGE TIL RÅDS
    Det er vigtigt i starten at have en mor, moster, veninde, nabo eller dame i strikkebutikken, som man kan vise sit strik til, når man er gået i hårdknude. Hvis man har læst det igen og igen og prøvet lidt af hvert, så skal man lige have hjælp til at komme videre. Få personen til at læse opskriften med dig og vise dig, hvad du overså.
  • SE HVORDAN FOLK RETTER DINE STRIKKEFEJL
    På denne måde lærer du, at gøre det selv. Den første nøgle til dette er, at du skal have en hæklenål! Str. 3 er udmærket til at rette de fleste ting. Med denne kan man rette fejl og samle løbere op.

Nu er du altså ret godt kørende og kan sagtens komme i gang.

En anden skøn kvinde er Mette fra Farmor Fabrikken. Her finder du lidt simple opskrifter og en masse ævl om strik og hækling. Jeg kan anbefale at starte med den kendte babyvest (som er allemandseje).

Når man har fanget, hvordan man strikker, kan man hurtigt synes, at man sidder og laver kikset 80’er strik. Det er ret let at rette op på, så man faktisk laver lækre ting, som ligeså godt kunne være købt i Illum. Du skal ikke lade dig snyde af billederne. Du vælger jo selv dit garn (du fortryder ikke at vælge en lækker kvalitet), knapperne eller andre søde detaljer. Det kan gøre den mest neutrale opskrift rigtig tjekket. Og så er der i de seneste år også kommet rigtig mange dygtige opskriftforfattere, som laver meget tidssvarende designs. Her kan jeg anbefale en masse bøger og hæfter.

FINE GRATIS OPSKRIFTER
Som til tider kræver, at du selv leger lidt med garn, farver og tilbehør for at de bliver lige i øjet:
garnstudio.com

BØGER OG HÆFTER MED LÆKKERT MODERNE BABY- OG BØRNESTRIK

Uldværk, Cecilie Bertelsen & Anne Pørksen

All you knit is love, Susie Haumann

Babystrik på pinde 3, Lene Holme Samsøe

Babystrik på pinde 3,5-4, Lene Holme Samsøe

Børnestrik på pinde 3,5-4, Lene Holme Samsøe

Sandnes opskrifthæfter (de er mange, de er lidt sværere, og de er på norsk, men med oversættelse af udtryk)

GARNBUTIKKER I KØBENHAVN

Uldstedet, Vendersgade 3, Kbh K

Sommerfuglen, Vandkunsten 3, Kbh K

Rasmillas, Hallandsgade 3, Kbh S

Tusindfryd, http://www.tusindfrydcph.dk/shop/frontpage.html

Therese Garn, Vesterbrogade 75, Kbh V

Wadils, Valby Langgade 45, Valby

GARNBUTIKKER I ÅRHUS

Yarnfreak, Ingerslev Plads 2, Århus C

Strikkepinden, Jægergårdsgade 44, Århus C

Fandango, Gammel Munkegade 19, Århus C

Garnlageret, Rosenkrantzgade 31, Århus C

Gazelle, M.P. Bruuns Gade 44, Århus C

GARNBUTIKKER I ODENSE

Tante Grøn, Vestergade 7, Odense

/Katrine

Vil du ikke også læse:

GUIDE- NEM TRANSPORT MED BARNEVOGN

GUIDE: Nem transport med barnevogn

Da min lille pige var blot 18 dage gammel, var jeg nødsaget til at tage turen fra Århus til København med tog. Det gjorde, at jeg hurtigt fik øjnene op for, hvor simpelt man egentlig kan transportere sig rundt i Danmark både inter- og intracity. Det er slet ikke så svært eller besværligt, som jeg havde forestillet mig og derfor har jeg fået rejst rigtig meget (med offentlige transportmidler). Dermed har min barsel ikke gjort mig fastlåst, og jeg har følt mig ligeså fri som før baby. Og hvis jeg skal være helt ærlig, har jeg aldrig rejst så luksuriøst, som nu…

GENERELLE ANBEFALINGER:

  1. REJS ALTID MED TOG ELLER FLY PÅ DE ‘LANGE’ DISTANCER.
    Det er svært at trøste et grædende barn på bagsædet i en bagudvendt autostol med fuld fokus på trafikken på storebæltsbroen… Ikke rart for nogen af jer. Det er jo forskelligt hvad man synes er langt, men ved længere rejsetid end 20-30 minutter, ville jeg vælge offentligt, hvor man kan være tilstede med sit barn. Grunden til at jeg gerne kører i en halv time er, at det er den tid hun som regel er glad nok for at køre bil. Tag ikke fejl af, hvor hurtigt ens fokus ender i autostolen!
  2. HUSK ALTID AT TAGE AFSTED I GOD TID.
    Det kommer næppe som en overraskelse for en mor, at det hele tager lidt længere tid med et barn, men på diverse banegårde skal man lige tillægge elevatortid, hvor der både kan være kø og tekniske fejl. Man skal også lige øje sig sit “giver du lige en hånd”-offer.
  3. VÆR IKKE BANGE FOR AT BEDE OM EN HÅND.
    Jeg har nu rejst utallige gange og har endnu ikke mødt én, som sagde nej til at hjælpe med at løfte vognen op i toget eller andet. Folk har så travlt med at klippe billetten og finde deres pladser, at de dog ikke altid tænker på at spørge selv, så bare spørg- de fleste står der jo selv på et eller andet tidspunkt i livet. (Bare spørg- folk holder gerne øje med baby, mens du er på toilet eller hjælper med at få barnevognen op i toget.)
  4. HUSK RIGELIGT MAD OG DRIKKE TIL JER BEGGE.
    Er du ammende får du brug for masser af vand og mad til turen, da det ikke længere kan købes om bord. Giver du flaske/ skemad, så bliver du også glad for at have lidt ekstra med her, eller kan turen blive RIGTIG lang.
  5. PACK LIGHT.
    Du får brug for mindre, end du regner med. Man er så tryg ved at være derhjemme, for der er ALT, man jo liiiige kan stå og mangle til baby. Det går så fint med et par bleer, vådservietter, to stofbleer, og lidt tøj. Alt kan jo vaskes eller tilkøbes, når I når frem. Jeg har været afsted med elektrisk brystpumpe, pusletaske, poser med gaver, ferietaske til baby og mig og tre indkøbsposer fra Føtex. Man kan pakke en barnevogn godt op!

NØGLEN TIL AT KØRE MED TOG:

  1. PLADSBILLET TIL BARNEVOGNEN.
    Den er GRATIS! Og så længe du har den, er du sikker på at der er plads til jer i toget. Denne billettype kan kun bestilles på stationen eller telefonisk (70131415). Hvis du først bestiller pladserne samme dag som afgang, kan du risikere at din vogn står langt fra dine pladser eller i den anden ende af togvognen.
  2. PLADSBILLET TIL DIN BABY.
    Denne koster 30kr, men da du GRATIS kan have op til to børn med på din billet, er der ikke yderligere omkostninger forbundet med det. Jeg lover, at de er godt lagt ud! Indtil min baby var 5 måneder kunne jeg lægge hende til at sove på pladsen ved siden af min. Ofte kunne jeg have hende sovende hele vejen. Ellers var hun let at aktivere uden, at jeg hele tiden skulle stå op, fordi vi havde plads nok.
  3. PLADSBILLET TIL DIG SELV.
    Det giver måske sig selv, men ellers er der ikke megen mening i babys pladsbillet. Husk billet. Da jeg tit er i Århus har jeg klippekort. Det er billigere og med kvindelogik har jeg en stor engangsudgift og ellers koster turen mig kun 60 kr i pladsbilletter pr gang.

Husk- der er ALTID nogen til at hjælpe dig ombord og ned igen. Der er pusleplads om bord- også hvis det toilet er i stykker. Så låser de gerne op, så du kan bruge puslepladsen, som man i øvrigt altid sidder tæt på. Bare kast jer ud i det!

NØGLEN TIL BYBUSSER:

Nu kender jeg mest til Århus og København. Her har de fleste busser lav indstigning, som gør, at du selv kan komme ind og ud uden hjælp fra fremmede. Der er plads til to barnevogne pr bus, så hvis der allerede er to, kan du være nødt til at vente til den næste. Dette hænder, men man lærer hurtigt, hvilke ruter der er proppede, og oftest har man tid til at vente på den næste. På samme måde som med tog er man nemlig gået i lidt bedre tid end før baby. Måske. Ellers ved du nu, hvorfor mødre altid kommer for sent 😀 Barnvognen og barnet er også her GRATIS. Hvis der er akut ammebehov, eller baby er ked og vil være på armen, så er folk rigtig søde til at rejse sig i barnevognsenden af bussen.

Hvis I har spørgsmål eller tilføjelser om andre ting vedrørende transport, så smid endelig en kommentar. Information om rejser og fly med baby findes i flere selvstændige indlæg.

/Katrine

Vil du ikke også læse:

Hverdagsbehov for en bonderøv i byen

Hvad er der nu galt med Føtex? Og nej, jeg mener ikke Føtex Food, men RIGTIG Føtex. Hvor jeg kan få uldbodyer, stegepander og bøger? Jeg har altid elsket Føtex, SuperBrugsen, Kvickly og den slags store supermarkeder, men jeg vil vove at påstå, at det næsten er blevet et behov, siden jeg er blevet mor. Jeg er nødt til at tage ud på ydre Nørrebro, for at komme i et “ordentligt” supermarked, og det gør jeg så ind i mellem. For nyligt var jeg fx nødt til at tage i hele 3 “supermarkeder” (inde i byen uden det store udvalg), før jeg måtte kapitulere og tage på Nørrebro. Bare for at få fødselsdagsflag til min datter! Det kan godt være, at jeg er en bonderøv, men vi skal sgu da have flag over det hele, når der er fødselsdag.

Urtehave. Ja, nu bliver jeg måske lidt krævende af en bybo at være, men der er simpelthen ikke sol nok i vores baggård. Jeg vil så gerne have en urtehave med ærter, kartofler, gulerødder, krydderurter og jordbær. Ligesom vi havde i forstaden, da jeg var barn. Jeg ELSKEDE det. Det var fantastisk at så ting, pleje dem og se dem gro. Og jeg tror på, at det var virkelig sundt for mig som barn og menneske, at få den oplevelse med. Men der var også sol i vores have, og min mor skulle bare lige åbne havedøren, for at vande. Ikke gå ned fra 2. sal. Det føles bare ikke helt ens. Samtidig deler vi gård med et kollegie, og jeg har både set folk pisse i min basilikum i en brandert, og jeg fjerner dagligt cigaretskodder fra vores planter og fliser. Det er bare ikke helt det, jeg forbinder med mad.

Et bryggers!! Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor det ikke er en menneskeret at have et bryggers i en børnefamilie. Nu har jeg klaret mig uden opvaskemaskine (med 3 børn inkl. et flaskebarn) indtil for ganske nyligt, og det var ikke altid en fest. Men at have mit vasketøj, som ikke er så lidt endda, stående til tørre i alle rum i lejligheden er bare ikke fedt. Jeg ville elske at have et bryggers til rengøringsremedierne og vasketøjet. Min veninde som bor i hus har endda en vasketøjsskakt fra førstesalen til bryggerset (dybt-misundelig-chokeret-smiley-med-åben-mund)!!

“Børnene på vejen”-konceptet. Vi har heldigvis 3 skønne unger i opgangen (foruden mine egne), som matcher godt i alder. Men jeg savner følelsen af, at børnene er mere frie, som man lidt er i forstaden. Altså at de bare lige løber ud og hører, om nogle af de andre kan lege. Og at der altid er nogen, når andre ikke kan. At ungerne samles på fællesarealer og har mere udetid. Bybørn er frygteligt meget inde. Og som oftest er leg arrangeret som legeaftaler. Da jeg var barn legede vi med vores skolevenner i skolen, og kom hjem og legede med hjemme-vennerne på vejen. En gang i mellem havde man en legeaftale, men behovet var ikke så stort, fordi man også havde masser at tage sig til derhjemme.

Jeg kunne blive ved. Og så tænker I måske, “hvorfor flytter du så ikke til forstaden?” Men livet er jo ikke sort og hvidt. Jeg elsker mulighederne i byen og bruger den meget. Jeg elsker specialbutikkerne, at have venner tæt på til impulsaftaler, og at alt er i gåafstand. Og så er der jo også den detalje, at vi er en familie med mange behov. Vores liv er her. Mine papbørns skole og mor er her. Min kærestes job er her. Så nu må vi drømme os til et sommerhus.

/Katrine

 

 

 

Vil du ikke også læse:

IMG_8479

Vi har været i vuggestue for at sige goddag. K-L-U-M-P-I-H-A-L-S-E-N.

Det er nu nogle uger siden, at vi mødte vuggestuen, og jeg kan stadig ikke helt tale om det, uden at få ondt i maven. Ikke fordi de ikke var søde. De var faktisk alt det, jeg havde håbet. Nærværende, varme, lige til, ærlige… men alligevel gjorde det bare SÅ ondt. Erkendelsen af at jeg er nået dertil, hvor mit barn skal passes af andre, og jeg ikke længere skal være hendes primære person, som varetager hendes basale behov, er bare lige lidt mere, end jeg kan klare.

Inden jeg fødte, var jeg inkarneret kirurg af hjerte og var faktisk en anelse feministisk fornærmet over, at min kæreste ikke automatisk tilbød at tage halvdelen af barslen. “Det er 2015”, tænkte jeg. “Selvfølgelig deler man den slags!” Men sådan blev det ikke. Jeg skulle holde barsel til hun var 9 måneder og min kæreste ville tage 1,5 måned derefter. Det havde ikke et splitsekund slået mig, at jeg ikke ville være 100% den samme som altid, efter jeg havde født vores datter. Hvordan kunne jeg nogensinde have troet, at jeg kunne undvære halvanden måned af min barsel? For sådan føles det nu. Min barsel.

Som smækket tilbage til 50’erne opstod mit behov for at være Queen of the Vasketøj. Aldrig har et hjem været så organiseret og velfungerende, og mit karriere-jeg fandt masser af tilfredsstillelse i snorelige tøjstabler, pænt bankede sofapuder og familieorienterede to-do-lister i hobevis. Folk sagde nærmest reflektorisk, “bare vent til hun er 3 måneder, så gider du ikke mere”, da jeg i starten berettede om min uventede husmoderlighed. Men det gad jeg. Og det gider jeg.

Jeg er for to uger siden startet på arbejde igen. Faktisk noget helt andet og meget mere familievenligt (!!) end før, og det er egentlig helt okay, at være andet end nogens mor og andres husholderske. Det er slet ikke den del af det, der driller mig. Min udfordring består i, at jeg IKKE er klar til at undvære min datter. Jeg er ikke klar til at forære alle hendes bedste timer til andre mennesker. Jeg er ikke klar til at give tiden og oplevelserne med hende væk. Jeg var der, da hun fandt sine hænder. Da hun rullede første gang. Da hun satte sig op, og da hun vinkede. Nu er det en anden, som skal fortælle mig, “i dag tog hun sine første skridt” eller, “i dag sagde hun Mor“. Det er oprigtigt en sorg for mig at give den del fra mig, uanset hvor mange andre, der gør det, eller hvor normalt og godt for hende, det så end er.

Separationsangsten er indtil videre ene og alene min, (som også tidligere omtalt). Da vi var på besøg i vuggestuen mavede hun sig rundt med et begejstret smil på ansigtet i alle 30 minutter og sagde, “ej-ej, ej-ej, ej-ej” til alle børnene, mens hun vinkede sit lille royale håndledsvink. Hun er klart den yngste, men hun er en vildbasse, der er klar til udfordringer og oplevelser. Mine kejtede forsøg på “hvor er mor henne…. bøøøh” og min anden version, “borte, borte…. tit, tit”, har ikke frembragt den samme hjertelige latter som i starten i en hel del uger nu, og jeg HAR bare ikke ret meget andet i ærmet, så længe hun ikke kan lave perleplader eller bruge limpistol.

Konklusion: Min datter er klar. Hendes far er klar. Jeg bliver aldrig klar. Vuggestue here we come. På mandag om 2 dage starter indkøring. Jeg håber, at jeg vænner mig til det, når jeg ser, hvor godt det er for hende. Heldigvis er det min kæreste, der skal køre hende ind (som man siger), for jeg er stadig lidt grådlabil, når jeg tager på arbejde om morgenen. Hvordan skulle det så ikke gå, hvis jeg skulle efterlade hende hos fremmede mennesker? Med vuggestuestart lige der foran os, går det op for mig, at min barsel VIRKELIG er slut. (Tæppet går ned, mens moderen bliver fjern i blikket og en tåre triller langsomt ned ad den ene kind.)

/Katrine

Vil du ikke også læse:

image

Separationsangst, du kvæler mig!

Fuldstændig som beskrevet i bøgerne. Baby er 8 måneder om en uge, og separationsangsten er pludseligt og kraftigt indtrådt. Det er som en våd klud over ansigtet, der gør det umuligt at trække vejret og lader hårene rejse sig i nakken af angst. Jeg forsøger ikke at tænke på det, for der er intet, jeg kan gøre ved det. Det er bare sådan det er, og jeg må håbe på, at det blot er en fase, som jeg kan kæmpe mig igennem målrettet.

Det startede i de små. Jeg brød mig ikke om, at folk spurgte ind til, hvornår jeg skulle tilbage på arbejde igen. Det føles som en reminder om en grum virkelighed, man ellers forsøger at presse bagerst i bevidstheden. Ikke så meget pga arbejdet, som jeg egentlig er rigtig spændt på at skulle igang med, men pga alle de små øjeblikke, hvor jeg ikke længere er en del af hendes liv. Alle de oplevelser jeg kommer til at gå glip af. Alle smilene. Alle grinene. Alle aha-oplevelserne over nye ting hun oplever eller lærer. De kommer ikke længere til at tilhøre mig. De bliver foræret til fremmede i en institution, som jeg valgte i den spæde start af min barsel, i den forventning at jeg engang ville være 100% klar til at aflevere hende. Jeg er så angst for denne adskillelse, som jeg dybest set slet ikke ønsker. Jeg vil faktisk bare gerne være sammen med mit barn. Også selvom det er hårdt mange gange, at være den der A L T I D er på.

Nu hvor tanken, om at jeg skal separeres fra mit barn, begynder at bundfælde sig,  så jeg ikke længere får kvælningsfornemmelser, kommer næste fase af separationsangsten. Jeg skal ikke længere være med i min mødregruppe! W H A T ? Kan man af det? For så gør jeg det. Det er jo ikke fordi, jeg pludselig er ekskluderet og ikke længere er velkommen, men det er jo (desværre) heller ikke sådan, at de bare holder op med at mødes, fordi jeg nu engang ikke kan længere. De har været min stabilitet igennem det sidste halve år. Min tråd til virkeligheden og i særdeleshed min ventil for uinteressante (men for mig meget interessante) detaljer om afførringskonsistens, forskellige ske-typer og utilstrækkelighedsfølelser. De har været min faste og V-I-G-T-I-G-S-T-E kontaktflade. Vi har fulgt hinandens ups and downs, og nu er det slut … for mig. De deler videre og barsler videre uden mig. Jeg kan næsten ikke bære det. Jeg er ikke klar til separationen. Den våde klud er tilbage. Jeg kan ikke trække vejret.

Nu er der ingen vej tilbage. 1. februar er det slut. Der er selvfølgelig 1,5 måned, men så er der jul, nytår og i januar er vi næsten ikke hjemme. Det hele er rigtig dejligt, men det får bare tiden til at gå endnu hurtigere, og jeg er ikke klar. Jeg håber, at mit nye job vil være så berigende, at jeg kommer hjem som en bedre mor, end jeg ville være, hvis jeg fortsat gik herhjemme og bandede over, at ingen værdsatte mit dymokoordinerede vasketøjssystem, og alle de andre ting jeg når på en dag. Gad vide om mit barn egentlig også får separationsangst?

/Katrine

 

Vil du ikke også læse:

phptofvzf

Mascaraen kan godt klare en dag mere. Igen.

Jeg kan ikke udstå forestillingen om, at man bare feder den, når man er på barsel. Man dikke-dikker en glad lille prop, mens man bæller caffe latte med nyvasket hår og uchippet neglelak. Barsel ER fedt, og der BLIVER drukket kaffe, men det er ikke på den tjekkede måde med pænt tøj og højtlagt rouge. Det er på den udvaskede måde med gylp på armet, indtørret hirsegrød på brystlommen, udtværet snot på bukserne, forskellige strømper, uglet OG fedtet hår, mens en glad lille prop klasker én i hovedet og hiver én i håret hvinende i et volumenniveau, der får øvrige cafégæster til at vende øjne. Meget lidt federen.

Ovenstående billede har floreret på Facebook og øvrige medier i flere år, men holder aldrig op med at være relevant. Den tilhørende tekst lyder, “Yesterday you asked me, what I did all day. Well, today I didn’t do it”. Hver dag når min kæreste kommer hjem og siger, “har I haft en hyggelig dag”, så lyder det såååå afslappende. Og vi har da tit haft en fin dag, men hyggeligt er bare ikke helt det rigtige ord. For at tydeliggøre “hyggen” får I her et indblik i den forgangne dag. Forud for dagen var en nat med 3 x 1,5 times søvn afbrudt af ca. 45 minutters intervaller af host og gråd.

07.10: Baby vågner, mor ignorerer i håb om mere søvn. Working Dad har været op arbejde længe.

07.20: Mor har givet sut 14 gange og været genstand for hårryk, ansigtsklask og utålmodige skrig. Vi står op.

07.30: Har skiftet baby og klædt hende på. Er nu i gang med at lave grød.

08.00: Baby har spist lidt, men gider ikke rigtigt. Får tilbudt flaske, men gider heller ikke rigtigt det.

08.30: Baby har været forsøgt aktiveret på legegulvet, men er ikke helt tilfreds. Kommer nu i gummistol og udstyres med sing-along-telefon.

09.00: Er selv kommet i tøj, fået tørshampoo og kontaktlinser i. Mascaraen kan godt klare en dag mere. Igen. Baby puttes i barnevogn.

09.15: Det er en god dag. Baby tager lang lur, så jeg når at lægge tøj sammen fra 4 store vaske, skifte sengetøj, lægge babydyne samt betræk væk, vaske halvstor opvask op, vaske og skolde hele 30 sutteflaskedele. Rydde op på børneværelset, badeværelset og i køkkenet. Lave to-do-liste for dagen (som ikke er længere end andre dage). Skære grøntsager ud og i gryde (klar til senere). Pakke dokumenter i kuvert til bank, samt sende email til forsikring. Pakke de 284 ting man skal have med, når man skal ud ad døren med en baby i flere timer.

11.30: Baby vågner. Vi går på Hovedbiblioteket og får lavet pas x 2, kørekort, samt internationalt kørekort (det hele tager ca. 45 min, mens baby lykkeligt laver sin høje skrigelyd 2 meter fra piger i start 20’erne prøver at arbejde). Bytter tøj x 2. Sender brev til banken.

13.00: Baby er nu MEGET sulten. Vi panikker ned på café (det er det her folk ser, når de konkluderer, at man bare feder den), hvor de har højstol og puslebord. Skifter lorterøv (ej for helvede, hvor længe har hun siddet i den??) og finder plads, hvor meget højtskrigende baby skal pakkes ind i hagesmæk, mad findes frem og ting samles op fra gulvet, som uheldigvis var inden for babycirkumferensen. Der mades. Bestilles en fiskefrikadelle og danskvand. Vi skal jo yde lidt for at sidde der. Kommer i tanke om, at jeg egentlig også er ret sulten… (fik jeg morgenmad?)

14.00: Æde-/lykkeskrigeseance under skævende blikke endelig slut. Pakker mosmonster og tilhørende habengut sammen efter aftørring af ALT. Orker ved betaling ikke at forklare den tjekkede servitrice, at min håndtaske (en lille Magasinpose med limegrøn poseklemme fra IKEA) kun er midlertidig, til jeg får TID til at finde en ny. Pakker barnevogn og går mod Magasins sportsafdeling. (Skal jo for f….. i form igen, så skal have en ny sports-BH matchende post-ammebryster.) 

14.30: Baby er nogenlunde tilfreds med shopping, men lunten er kort. BH-mand måler op vurderer, at min omkreds er øget med 8cm og skålstørrelse krympet 4 skåle. (Super. Har jeg fået flere ribben eller hvad?). Han tilbyder sports-BH, som omdanner mine resterende bryster til armhuledeller og topspild. Han mener den sidder fint, hvis vi lige tager en større størrelse i omkredsen. Tænker, at mine vanlige mål nok ikke er helt skæve trods post-amning og ny måling. Siger tak for hjælpen, men at jeg er nødt til at gå nu. Forhører mig hurtigt i taskeafdelingen om de har fået min taske hjem, men baby vil ud.

15.00: Er ude. Lægger baby, som nu ikke gider sove. Mødes med babys moster for at fejre hendes eksamen i ca. 30 minutter inden jeg skal hjem. Skal jo også lige på 4 timers vagt i Børns Vilkår.

16.00: Working Dad er dermed hevet tidligt hjem fra rigtigt arbejde for at overtage – nu sovende baby. Han siger et eller andet sødt, men jeg hører, “what did you do all day?”. Remser lidt op, men opgiver. Har jo alligevel ikke det hele med. Det er ærlig talt heller ikke særlig interessant, men har brug for en form for klap på hovedet, som en dygtig hund.

16.45: Efter 45 minutters myldertidstrafik i København K indser jeg, at det var på torsdag, at jeg skulle på vagt. FUCK sgu da!

17.15: Hjemme igen. Kommer i tanke om 3 ærinder, jeg har glemt. Laver mere mos til baby. Googler noget om mængde af MME til en 8 måneders baby. Tjek. Sender Working Dad i Irma, så vi kan få mad.

19.30: Har spist. Putter baby. Gør klar til endnu en opvask. Mere oprydning. Working Dad tager murertøjet på, og går ned i sit “hobbyrum” (som vi kalder værelserne, han forsøger at bygge til al hans avl). Der vil han være de næste 3-5 timer.

20.45: Mine kontaktlinser har tørre pletter, jeg ikke kan se igennem. Jeg NÆGTER at gå i seng. Vil have alenetid uden baby. Uden hans børn (som ikke engang er her denne uge, så dette er loppetjansudgaven af hverdagen). Skriver blog. Drikker rødvin. Forstår godt hvordan hverdagsalkoholisme opstår. Skal have pakket til i morgen, hvor vi har sidste runde af babysvømning og den ugentlige mødregruppe. To ting jeg elsker, men som er så hårde at have på samme dag. Burde også pakke nogle gaver ind.

Første februar starter jeg på arbejde igen. Det er mig en gåde, at folk får tingene til at hænge sammen, når de skal arbejde igen. Jeg kan knap nå mine ærinder, mens jeg er på barsel. Og så spørger de, om jeg godt kan få tiden til at gå!!? Jeg overvejer at tage orlov fra min orlov, for at få tid til at nå mine ærinder. Mere rødvin. Over’n’out!

*

(Vi ejer ikke rettighederne til billedet eller det tilhørende engelske citat, men har ikke kunnet finde rettighedshaveren- skriv endelig hvis det er dit!)

/Katrine

Vil du ikke også læse:

image

PISSEUNDSKYLD ALTSÅ!

Undskyld! For alle de gange jeg i min forhenværende skyklapstilværelse har parkeret min cykel, så der liiiige akkurat kunne komme et menneske forbi… uden barnevogn. For de gange jeg har flyttet mig for tre barnevogne i streg og tænkt, “nej, nu må du sgu altså lige flytte dig for mig, der er jo barnevogne over alt”. Undskyld for alle de gange jeg ved rødt lys ved fodgængerfelter har møvet mig ind foran din barnevogn, fordi jeg antog, at du ville bevæge sig langsommere end mig. Og undskyld fordi jeg jo må have antaget, at du med din barnevogn ikke havde travlt. Undskyld for alle de gange, hvor jeg med mine håndbårne indkøbsposer har antaget, at du da havde det meget lettere med din barnevogn, hvor poserne kunne placeres under. Så meget undskyld for de gange, hvor vi har gået mod hinanden, og jeg er gået over på den del med glat underlag og ladet dig og din barnevogn køre hen over brostenene. Og for den måde jeg har kigget undrende på dig, når du har gået diskret i siden af en bred cykelsti med din barnevogn, når nu der var masser af fortov, hvor du ikke ville have “generet” mig på min cykel- fortov med brosten, render og dæksler. Undskyld!

Jeg vil også gerne lige undskylde alle de gange, jeg højlydt er gået grinende og talende forbi din barnevogn, uden at tænke over, at du måske netop havde fået junior til at sove. De gange, hvor jeg har sat mig ved siden af din barnevogn på en café, uden at overveje at der måske lå nogen og sov i den. Undskyld for de gange, hvor jeg små-irriteret har tænkt, at du da bare kunne flytte ud ad byen eller blive hjemme med din baby, hvis den ikke kunne tåle noget. SÅ MEGET UNDSKYLD!

Meget udtrykkeligt UNDSKYLD for de gange, hvor jeg har nydt at være ude at spise og irriteret mig over, at du tillod dig at gøre det samme med din baby! Hvor jeg har sukket højlydt eller tydeligt løftet øjenbrynene, så du ikke var i tvivl om, at jeg synes dit barn var en skønhedsfejl i min perfekte aften. Slutteligt vil jeg på mine bedende knæ trygle om tilgivelse for, at jeg i min naive tilstand af ikke-mor, troede at jeg var blandt én af mest hensynsfulde, fordi jeg altid holdt døren for dig med din barnevogn, når vi begge var på vej i Magasin.

/Katrine

Vil du ikke også læse: