Det behøver du ikke pakke i din hospitalstaske


En hospitalstaske er, som navnet antyder, den taske der pakkes, inden der er afgang mod hospitalet og titlen som forældre. Særligt for en hospitalstaske er, at den ofte pakkes uger før termin og bor tæt på de kommende forældres hoveddør, så ingen glemmer den, når den endelig skal i brug.

Konsulteres veninder, søstre og internettet for, hvad der egentlig bør puttes i hospitalstasken, får man formentlig en bruttoliste over særlige trusser, babyudstyr og tidsfordriv. Og som højgravid kan det være svært at sortere i alle de gode råd på den tykke side af fødslen. Så er det nemmere bare at pakke alt.

Her forsøger vi at fremhæve, hvad vi faktisk fik brug for, og endnu vigtigere hvad vi ikke skulle have brugt krudt og plads på at pakke ned. Så behøver du ikke en piccolo, når I flytter ind på føde- og barselsgangen.

*

Det fik jeg brug for fra min hospitalstaske:

  • Kamera. Der kommer en dag, hvor du vil være træt af, at de bedste billeder fra dit livs første møde med guldklumpen er grynede mobilfotos.
  • Mobiloplader. Det er jo ikke sikkert, man bliver sendt bort straks. Vi var væk fra hjemmet i fire dage.
  • Musikanlæg. Jeg var i pressefasen i humør til Bruce Springsteen, så Esther er født til tonerne af Nebraska-albummet. Jordemorderen var helt med på, at der skulle være musik til en fødsel. Det havde jeg ellers autoritetstro afskrevet, at vi ville få lov til.
  • Alle mine bløde bukser. Jeg havde kun medbragt ét par joggingbukser, og det var slet ikke nok til alle mine uheld. Det er åndssvagt svært at tisse på et toilet som en civiliseret person lige efter en fødsel!
  • 3-4 stropbluser. Ikke mine yndlings – nogle jeg gerne måtte flå i, når der pludselig skulle ammes NU.
  • Kimono.
  • 2 amme-bh’er – de billigste fra H&M. Først flere uger efter fødslen var jeg rigtig klar til at gå i en butiks prøverum og lade flere forskellige bøjler og ekspedienter røre ved mine ømme kasser. Og den, jeg endte med at købe, ville jeg aldrig have investeret i før fødslen. Jeg endte med denne lækre sag fra Change – hver en øre værd. Så jeg er glad for, at jeg havde købt noget billigt og midlertidigt på forhånd.
  • Snacks. Chokoladekiks og frugt. Nok var der ingen tid under selve fødslen til at tænke på andet indtag end saaaaaft og vaaaaaand!, men det var rart i dagene efter at kunne hygge hjemligt igennem i de ret u-hyggelige hospitalsomgivelser.
  • Babytøj og babydyne. Mest for min skyld; jeg syntes det var hjemligt. Men hospitalerne har begge dele.
  • Hjemmestrikket tæppe fra vores veninde. Det var så skønt at svøbe Esther i noget hjemligt allerede på fødestuen.
  • Toiletgrej.

Det var overflødigt:

  • Ammevenlige bluser. Jeg boede i hospitalets (grimme) skjorter og min egen kimono. En ammeegnet bluse er til for at man kan lære at amme diskret, og intet var fjernere fra min bevidsthed end diskretion i dagene efter fødslen.
  • Læsestof. Haha. Jeg kunne liiiige akkurat finde noget at fordrive tiden med i mine første fire dage som mor på Hvidovre Hospital. Ellers godt, at jeg havde fået pakket både en iPad og en krimi.
  • Underbukser. Om jeg så havde forsøgt, havde jeg ikke kunnet skrue mit smadrede skræv ned i mine almindelige trusser. Næ. Hospitalet har nogle dejligt sexede net, som jeg blev så knyttet til, at jeg tog en håndfuld med hjem.
  • Bind. Selv de største Tena-bind ville have forslået som en skrædder i helvede de første dage. Hospitalets voksenbleer hjalp, og først vel hjemme igen var jeg klar til menneskebind.
  • Babylift. Vi arrangerede at blive hentet af min far, som kom kørende med en babyautostol. Kan anbefales, hvis muligt. Vi var ellers stålsat på at komme hjem i taxa og klare os selv som familie … men komfort vandt.
  • Bleer og puslegrej. De har the shit på hospitalerne.
  • Håndklæder.

/Karoline

Det fik jeg brug for fra min hospitalstaske

  • Babykalenderen. Et fantastisk redskab til at indføre ammetidspunkter (inkl. hvilket bryst), malkning, erstatning, afføring, søvn osv. Man kan IKKE huske det!
  • Ønskeseddel. En meget kort og helt rimelig liste til min jordemoder over ting, jeg ønskede mig under fødslen, hvis muligt. Fx ville jeg gerne selv tage imod. Det er svært at huske at sige i situationen.
  • Bløde bukser med løs elastik om maven. Maven er mindre, men det er ikke rart at noget strammer.
  • Amme-bh. Jeg havde ikke én med og endte med at lave en af bleer og nettrusser … Det var der ikke meget støtte i. Jeg havde ikke villet købe én inden jeg fødte, fordi jeg ikke vidste, hvor store mine bryster ville blive, når mælken løb til. Det viste sig at være overflødige bekymringer, da de bløde fra fx Babysam giver sig adskillige numre. Det skal de jo kunne, da brystet varierer i størrelse mellem amninger.
  • Telefonoplader. Der er lige et par mennesker, man gerne vil have fat i de næste par dage.
  • Tøfler og morgenkåbe. Man tror det er løgn, men man går faktisk ud på gangen (for at hente mad) i morgenkåbe og tøfler som en anden Far til Fire. Men det er mere diskret end nettrusser og hospitalsskjorte.
  • Lille spejl. Ja… kald mig bare erhvervsskadet, men jeg skulle altså have overblik over skaderne. Og min telefon lagde massakren på iCloud. S U P E R .
  • Babytøj. Kun til hjemturen. Jeg blev indlagt efter fødslen, så der var tøj til baby.
  • Kontaktlinser, briller og øjendråber. Jeg skal sgu se noget!
  • Rygrad. Jeg var førstegangsmor og kom til at lade mig trumle, når de vejledte i ting, der fik mine indvolde til at rotere. I retrospekt var det helt helt forkert for mig. Det var mit barn, og jeg kunne mærke noget helt andet, end det de sagde. Jeg var bare så bange for at afvise råd fra mere erfarne og professionelle, for jeg havde jo aldrig prøvet det før.

Det var overflødigt:

  • Fødetøj. Jeg må le. Jeg havde virkelig gjort mig umage, for jeg skulle se overskudslækker ud, når jeg elegant poppede mit lille vidunder ud. Jeg fødte SOM ALLE ANDRE i en hospitalsskjorte. Den kan også knappes op, så baby kan komme op på brystet.
  • Vandrejournal. Alt ligger elektronisk- de bad aldrig om den. Så ingen grund til at nævne for dem, at jeg i øvrigt havde glemt den.
  • Underholdning. Fx Boligblade. Are you kidding?? På det tidspunkt troede jeg aldrig, at den slags kunne interessere mig igen. Jeg inhalerede min baby i en rus af lykke, jeg er forfalden til at blive afhængig af.  Og mine få babypauser burde have bestået af søvn.
  • Trusser. Her signerer jeg bare Karolines forklaring.
  • Bind. Ligeledes enig med Karoline.
  • Computer. Til hvad? Jeg kan ikke engang huske hvorfor.
  • Mængder. Hovedsagligt havde jeg bare for meget af de forskellige ting med. Babytøj, eget tøj, cremer, klude, bla bla bla. Havde nærmest ikke rørt indholdet i min store duffel, da vi skulle hjem efter 5 dage!

/Katrine

Det fik jeg brug for fra min hospitalstaske

  • Vandrejournal
  • Cocio. I DR 2 dokumentaren “De perfekte mødre” nød de godt nok en bid moderkage efter fødslen, jeg bællede en dejlig lunken Cocio og den smagte himmelsk.
  • Hårspænder, parfume og shampoo. Ja, jeg ved godt at det er fy at bruge parfume, men jeg trængte simpelthen til et feminint boost efter fødslen og den fik ik for lidt, det var himmelsk med et varmt bad, rent hår og lidt go duft.
  • Skjorter. Jeg havde pakket mine 2 yndlings skjorter som var rumlige og bløde, dem nød jeg at have på, og var lidt mere mig en Hvidovres ellers udmærkede hospitalsskjorter;)
  • Babysvøb. Vi havde pakket et dejligt lille babysvøb i uld som duftede lidt af hjem, så kunne prinsessen ligge lunt og godt I det, at jeg så kogte det da vi kom hjem, det er en helt anden historie;)
  • Babytøj. Dog kun til hjemturen

Det var overflødigt:

  • Champagne. Min mand havde som det første pakket en flaske Champagne, vi nåede aldrig dertil, var alt alt for optaget af at studere det lille vidunder.
  • Læsestof. Havde ellers pakket Maria Gerhardt, men hun måtte vige pladsen for underskønne Amélie der stjal al opmærksomhed.
  • Yogamåtte. Det gik så stærkt at jeg aldrig nåede at rulle den ud.
  • Et kilo rosiner til selve fødslen. Nåede jeg sjovt nok heller ikke at fortære.

/Kristina 

Vil du ikke også læse:

The following two tabs change content below.

Mothers United

Vi er fem småbørnsmødre, der driver dette site om ting og tanker, tips og tabuer, som vi godt ville have kendt til, før vi havde fået børn. Fedt, at du læser med! Kærlig hilsen Katrine, Kristina, Anne-Sophie og Salli.

Nyeste indlæg af Mothers United (se alle)

19 Responses

  1. Signe

    AMEN til det med rygraden! Jeg sad også bare totalt “patientificeret” og forvirret af at de gode råd til amning (og baby generelt) skiftede ved hvert vagtskifte.

    • Det er præcis det der gik galt for mig. Jeg skulle ændre amme-teknik og -taktik ved hvert vagtskifte, og der er trods alt 3 i løbet af et døgn. Jeg var indlagt i 5. Der var ting, som var decideret grænseoverskridende og naturstridige (som at holde min nyfødte datters ansigt så hårdt mod mit bryst, at hun kæmpede i mod med alt hvad hun havde, fordi hun ikke kunne få luft). Det kommer ALDRIG til at ske igen.

    • Seriøst, ja! Rygrad! Hvor var det stenet, at rådene var så vidt forskellige afhængig af hvem man spurgte. Det kan jeg forstå, at de er, i den generelle ammedebat og spædbarnspleje, men lokalt inde på en enkelt barselsgang? Af den ene fik vi skældud (!) for ikke at have vækket vores nyfødte datter for at give hende mad hver 3. time den første nat (det anede vi simpelthen ikke, at vi skulle) – en anden rullede bare øjne af os. En tredje sagde, at vi var totalt fornuftige at have ladet hende sove. En fjerde stank af alkohol og blev ved at sige, at jeg bare skulle stole på min mavefornemmelse. Øhm, okay.

  2. Signe

    Normalt anser jeg mig selv for at være en relativt begavet ung kvinde, som ved hvad jeg vil og hvad jeg mener. Og jeg kan blive helt vildt gal på mig selv over, at jeg ikke sagde fra – men jeg sad jo for f***** i mit livs chok/rus/forvirring/whatever og anede knap hvad der var op og ned og dag og nat på det der elendige Rigshospital. Jeg var indlagt i 3 døgn og jeg var hoppet ud af vinduet, hvis jeg skulle blive der ét sekund mere. I øvrigt var en af de bedste oplevelser den jordemoder, som kiggede på mig og tørt sagde: ‘Hvad synes du selv?’ Det var som om, jeg vågnede der. Hun har i øvrigt siden hen lavet http://www.dengodebarsel.dk.
    Og jeg skrev i øvrigt et indlæg til Politiken om mine oplevelser på Rigets barselsgang, suk.

    • Link til Politiken, tak, hvis du vil ud med det! Og dengodebarsel.dk skal SÅ meget tjekkes ud om lidt!

      (jeg har det i øvrigt skidt med at hate alt for hårdt på personalet på Hvidovres barselsgang, hvor vi lå i 4 dage. Især den faste sygeplejerske i dagvagt, som vi valgte at knytte os ukritisk til, var sublim. Der var enkelte hår i suppen, såsom forskellige ammeråd og én tipsy jordemoder (!), men det overordnede minde er 4 lykkelige, sønderskudte dage.)

    • Signe jeg fødte også på Rigshospitalet. Jeg oplevede de enkelte som enormt søde og velmenende, men filmen knækkede for mig, fordi de sagde 100 forskellige ting. Det er rigtig svært, når man har forskellige erfaringer og er forskellige mennesker, men der er bare nødt til at være nogle standardanbefalinger de holder sig til. Eller give én en kontaktsygeplejerske/jordemoder, som vejleder og så følger resten trop på hendes facon. Det der med at skifte teknik hver 6. time ødelagde amning for mig. Jeg kæmpede i flere måneder, men det gik galt. En kæmpe sorg, som du får mulighed for at læse mere om en dag, når jeg får overskud til at få det på skrift.

      • Signe

        PRÆCIS! Jeg endte med en kombi af flaske og amning, sidstnævnte gennem hele forløbet med (LORTE)ammebrik, hold kæft jeg var træt af den. Og selvom de er i ‘diskret silikone’ så går der altså lidt Madonna-bryst i den, når man hiver den frem i det offentlige rum. Så jeg endte bare med ikke rigtig at kunne lide det der amning. Skulle der blive en anden god gang 1) skal jeg ALDRIG på Riget igen og 2) er jeg villig til at betale nærmest hvad som helst hos kompetente folk for at få et ordentligt barsels/ammeforløb.

      • Hej Katrine,
        Øv, for er det bare trist at læse :-(
        Det med at give en kontaktperson er en rigtig god ide, men i praksis vil det aldrig kunne lade sige gøre, pga af personalet arbejdet i treholdsskift. Og skemaplanlægningen bare er ligesom en by i Rusland. Jeg husker, at jeg selv ønskede mere kontinuitet for parrene, og nogle kunne være heldige, hvis man har fx 3 dagvagter i træk. Men det er så sjældent at man har det, så det er bare rigtig svært i realiteten. Jeg ved godt, der rådgivningen er så forskellige – og jeg syntes selv, at det var svært at give et ærligt svar, når man kom ind til et par, og anbefalede noget, hvortil parret spørger: jamen, det har din kollega ikke sagt…. Men jeg bare vidste, at jeg anbefaler er det rigtige og min kollega har sagt noget forkert… Og man har på barselsgangen aldrig tid til faglige snakke, for det ville hjælpe gevaldigt på det!

        • Kære Sonja,
          Som læge i det danske sundhedsvæsen er jeg fuldstændig klar over, at vilkårene bare er elendige og det gør det svært med fx kontinuitet. Jeg forstår det godt. Det er bare så trist, at det kostede mig noget, jeg så inderligt brændte for. Men nu er det sådan det er, og næste gang er jeg klogere.
          Jeg kan virkelig godt forstå, at du valgte at gå selvstændigt! Det var også sådan de sagde i Gentofte på det private barselshotel. De var også enormt dygtige.
          Dejligt med kvinder som jer derude :)
          Kh Katrine

    • Kære Signe,
      Jeg er virkelig ked af din oplevelse på Riget. Jeg læste også dit indlæg i Politiken dengang, og tænkte – ja du har så ret! Vilkårene sucks! Men sådan er forholdene desværre alle steder. Jeg troede, at da jeg skiftede til Roskilde, som jo er et mindre fødested, at det ville blive anderledes. Men det er nøjagtig som på Riget. For mange patienter og alt for lidt personale. Det er derfor, at jeg nærmest for den ene dag til den anden valgte at sige mit job op og gå selvstændig. Det er det bedste, som jeg har gjort! Nu får jeg lov til at køre Sjælland rundt og give ammevejledning og støtte, når det hele er lidt svært. Jeg får flest henvendelser fra fleregangsfødende med et tidligere dårligt ammeforløb, eller vanskelig ammestart, og jeg bliver så frustreret, når jeg hører deres historie om den manglende vejledning eller direkte forkerte vejledning. For så meget kunne have være undgået. Men sandheden er, at personalet på en barselsgang består af sygeplejersker, sosu-assistenter og jordemødre. Og vi har vidt forskellige uddannelser bag os. Du lærer jo ikke noget om amning og barselspleje på sygeplejeskeskolen eller sosu-uddannelsen. På jordemoderuddannelsen har vi en del om amning og barsel, og vi skal også i praktik på barselsgangen over flere gange, men mange gange går man sammen med en sygeplejerske, og det er altså ikke altid det mest optimale. Intet ondt om sygeplejersker, for de er også dygtige, men de er oplært i at se sygedom, hvor jordemødre oplæres i det normale og sunde. Og stort set alle nyuddannede jordemødre starter at arbejde på en fødegang, så al det om amningen går ligesom i glemmebogen. Og der er jo nogle kvinder, som skal informeres ekstra pga af de måske har en sygedomshistorie, som kan have betydning for amningen, fx PCO/PCOS eller brystopereret kvinder, og det er der fx rigtig meget barselspersonale som ikke ved. Det store problem ligger i, at der ikke finder en generel oplæring sted, når man ansættes på en barselsgang. Alle burde komme på et uges kursus, hvor alt gennemgåes, men det kommer aldrig til at ske, men det ville bare give bedre ammevejledning og informations ville blive ensrettet.
      Jeg har i hvert fald gjort mit til at præge kommende jordemødre og givet dem lektier for, så de kunne læse op på problematikker, som man ikke introduceres på jordemoderuddannelsen :-)
      Kære Signe, nu ved du at jeg findes, så hvis du på et tidspunkt, skal til at amme igen, så er du mere end velkommen til at kontakte mig. Du kan også følge mig på http://www.facebook.com/dengodebarsel – der kommer jeg med masse af gode tips og tricks især omkring amning.

  3. Vanessa

    Første gang jeg fødte, blev pigens ansigt presset så meget ind i mit enorme bryst – efter hun lige havde fået ilt og blevet tilset af børnelæge det første kvarter. Jeg tror det var en ubehagelig oplevelse. Ihvertfald lærte jeg aldrig at amme hende til trods for gode råd fra sygeplejersker samt veninder og svigerinder med børn. Og brikker og hiven i brystvorterne. Sidstnævnte vakte stor glæde herhjemme 😉 Det endte med en malkemaskine fra Falck – det er en af dem, der hiver dine indvolde med ud.. Og ammekalenderen, der hjalp mig med at holde styr på, hvor jeg sidst havde malket fra. Og efter en måned med mælk fra mig, var menuen modermælkserstatning på fuld tid. Flasken havde også sine fordele – bl.a. gjorde det at hendes far og jeg var på lige fod med alt omkring hende. Og det var fedt!
    Efter at havde grædt i flere uger over, at jeg ikke kunne finde ud af noget af det mest naturlige i Verden, lærte jeg at se på det i en positiv vinkel. Det var nødvendigt. For mig. For familien. For pigen.

    Anden gang jeg var gravid spurgte jeg jordemoderen om de ville blive sure på mig på ude på Hvidovre, hvis jeg fortalte dem, at jeg selv ønskede at lægge pige nr. 2 til. Hun sagde nej og jeg fortalte det til de 2 søde damer, der tog imod pigen. For jeg ville jo gerne. Prøve igen. At amme.
    Det var en helt anden oplevelse. En behagelig oplevelse. Som jeg aldrig ville have været foruden. Jeg er glad for at jeg fik sagt fra – eller til er det vel egentlig i denne sammenhæng.

    Til gengæld brugte jeg slet ikke ammekalenderen med pige nr. 2 – til trods for at det var første gang jeg ammede. Det er åbenbart anderledes anden gang. No matter what.

    Det er ærgerligt at man ikke har troen på sig selv første gang man bliver mor. Heldigvis er man overhovedet ikke alene i den båd. Nogensinde!

  4. Julie

    Er Babykalenderen en bestemt bog? Jeg synes ikke, jeg kan finde noget ved en google-søgning – og jeg kunne i høj grad godt forestille mig at få brug for sådan en, da min hjerne allerede er gået i stå. Og jeg har ikke engang født endnu! :-)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *