12 råd om amning, alle højgravide burde læse


Bedst som barnet er kommet ud, og man mest har lyst til at læne sig tilbage og bare nyde, skal man på arbejde. Amningen skal op at køre lige med det samme, så mælken kan løbe til, hvis det er det, man vil – og det kan være en hård forretning at banke op, den der døgnåbne mælkebar. Hvis barnet sutter forkert, hvis der skal malkes ud, hvis man er for udkørt.

Heldigvis er der hjælp at hente på barselsgangen og hos netværket. Men desværre findes der vist lige så mange officielle ammeråd som der findes sygeplejersker, sundhedsplejersker, jordemødre og selvudnævnte ammeeksperter, er vores erfaring.

Her hjalp Ammenet.dk flere af os. De er en flok frivillige, der holder styr på forskning, kultur og erfaring inden for amning og modermælkserstatning.

De er ikke fagfolk fra det danske sundhedsvæsen og holder sig således ikke til Sundhedsstyrelsens anbefalinger, men sammenholder med organisationer som WHO, American Academy of Pediatrics  og anden relevant viden. De er ganske almindelige kvinder, der brænder for at udbrede værktøjer til, hvordan amning ikke behøver at gå i vasken – og at langt de fleste mislykkede amninger kunne have været “reddet” med rette hjælp.

Deres forum er her på ammenet.dk/forum. I deres gruppe på Facebook kan man sludre videre – det er en lukket gruppe, så ammestuesnakken ikke dukker op i uvedkommendes newsfeeds, men alle er velkomne.

Det kan lyde som en ammemafia, der ser ned på ikke-ammende mødre, men det er det heldigvis ikke. Ammenet hylder opfindelsen af modermælkserstatning til dem, der har brug for det og/eller mest lyst til det. Deres mission er blot at hjælpe de kvinder, som helst ikke vil se amningen gå i stykker, inden det går så galt.

Nedenfor bringer vi et opkog af deres bedste råd om amning. God læselyst!

*

1. “Wow, det her ammefelt er svært at blive klog på. Hvad er egentlig det vigtigste, jeg bør vide?” Læs Ammenets brugeres bud på, hvad de gerne ville have vidst, før de skulle lære at amme, her.

2. “Må jeg ikke godt drikke mig lidt rødvinsbims, selv om jeg ammer, eller er det helt no-go?” Læs Ammenets råd om alkohol og amning her.

3. “Hårfarve … er det sandt, at ammende mødre skal holde sig helt fra det? Hvad med min økologiske frisørs farve?” Læs Ammenets råd om kropsforskønnelse og amning her og her.

4. “Hvor ofte skal man egentlig amme?” Læs Ammenets råd om friamning her.

5. “Hvad gør jeg hvis der ikke er næring nok i min mælk?” Læs hvordan Ammenet slår myten om næringsfattig modermælk ned her.

6. “Min mor kunne ikke amme, så jeg kan sikkert heller ikke uden en helt særlig teknik … eller hvad?” Læs Ammenets blogindlæg om den lave ammefrekvens i sidste århundrede her.

7. “Hvilke fødevarer skal jeg undgå i ammeperioden? Jordbær, ikke sandt?” Læs Ammenets guide gennem den jungle, der er kostråd til ammende her.

8. Hvis jeg bliver gravid igen lynhurtigt, skal jeg så stoppe med at amme det første barn?” Læs om graviditet og amning her.

9. “Ammestart gør da altid ondt, ikke? Hvor længe skal jeg bide smerten i mig?” Læs hvordan Ammenet dræber myten om, at amning gør ondt her.

10. “Bør jeg lære mit barn at tage flaske, så far og andre kan være med til at give mad – så jeg ikke stjæler al den hyggelige spisetid?” Læs hvordan Ammenet råder en babys familie til at komme på banen – uden at går ud over amningen.

11. “Hvordan får jeg mit barn til at sove igennem om natten uden at vågne af sult?” Læs Ammenets ord om hvor kulturbestemts synet på babysøvn er.

12. “Bliver jeg stemplet som sær og udansk, hvis jeg gerne vil amme længere end 1 år?” Formentlig nok, desværre. Men hvis du kan trodse omverdenen, så følg din egen fornemmelse, ikke andres. Læs Ammenets 12 punkter om gevinsterne ved langtidsamning her.

*
Følger du firstmomproblems.dk på Facebook? Nej? Vi er ellers lige her!

Vil du ikke også læse:

The following two tabs change content below.

Mothers United

Vi er fem småbørnsmødre, der driver dette site om ting og tanker, tips og tabuer, som vi godt ville have kendt til, før vi havde fået børn. Fedt, at du læser med! Kærlig hilsen Katrine, Kristina, Anne-Sophie og Salli.

Nyeste indlæg af Mothers United (se alle)

7 Responses

  1. Emma

    Tak for bloggen! Jeg er lidt forvirret, måske kan i hjælpe! Hvad læser i som konklusionen på det med alkohol? Hvad gør i selv?

    • Mothers United

      Hej Emma! Det der med alkohol ER totalt forvirrende. Hver kvinde må vist finde sin egen model, der føles god. Jeg gør sådan her:

      – Der er forskel på en bittelille nyfødt og en 10-kilos bøfbaby på snart et år: Jeg drak ikke alkohol, da min datter var spæd og de første måneder, men nu er hun 8 måneder og jeg er mere loose, selv om jeg stadig ammer lidt.
      – I mellemperioden, altså da hun var 4-5 måneder, holdt jeg mig til, at det skulle gå 2,5 timer mellem en indtaget genstand og en amning. Enkelte gange skred det, og jeg ammede med en lille skid på – og alle overlevede alligevel. Der må være plads til fejl af og til. Hvis jeg vidste, at jeg skulle til fest og ikke gad holde regnskab med hvornår jeg skulle drikke den sidste øl, pumpede jeg ud i nogle flasker i ugen forinden, så hun havde nok “ren” mælk til alkoholen var helt ude af min krop op ad formiddagen næste dag.
      – Nu får hun fast en flaske MME klokken 23 (læs om mine overvejelser her), så jeg ammer aldrig mellem 18.30 og 05.00. Skål!
      – Jeg drikker mig ikke i hegnet. Hvis jeg skal det igen en dag, bliver det efter ammeperioden er slut.

      Giver det mening?

      Kh Karoline.

  2. Astrid

    Jeg lånte “Alt om amning” på biblioteket et par måneder inden termin. Den var virkelig god og gjorde lidt det samme som fødselsforberedelse for mig: mine forventninger til hvordan man ammer blev afstemt med virkeligheden. Fx var jeg ikke klar over at en amning nemt kan tage op til 40 minutter helt i starten og at det næsten er hele brystvorten og ikke kun den yderste dut, der skal ind i munden.

    Søg også efter “Deep latching technique” på youtube. Det er en virkelig god intro til sutteteknik. Se den igen efter at du har født!

  3. Kim

    Ville også anbefale bogen “alt om amning” og de gratis ammerådgivere som man kan ringe til, gennem http://www.Fogf.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *