Kategori: Graviditet

GUIDE- KOM GODT IGANG MED BABYSTRIK

GUIDE: Kom godt igang med babystrik

Det er skønt at kunne lave helt personlige gaver og unikt tøj til baby. For dem med interessen som ikke har strikket hele livet, begynder det typisk i graviditeten. NU skal der sgu strikkes babydimser, så baby kan ligne en million!

Hvis du aldrig har holdt på en strikkepind, er der nogle helt basale udtryk og regler, du skal kende til. Der findes masser af opskrifter, som en HELT grøn strikker kan tage fat på. Du kan evt holde dig til opskrifter med retmasker, samt ind- og udtagning i starten. Èn af de bedste strikkeportaler jeg kender, er paapinden.dk, som har alt om strik inklusiv strikkeskole. Der findes ALT om strik, så kig dig lidt omkring, og ellers er hun en stjerne til at svare på mails.

Når du kan slå masker op, lave retmasker og eventuelt også vrangmasker kan du allerede strikke mange søde ting til baby! Og mht hvor jævnt du strikker (altså hvor ensartet/ pænt det bliver), så bliver det meget hurtigt meget ensartet, at se på – bare rolig. Du skal bare lige over dit første projekt.

GODE FIF

Nu skal du i gang med at strikke. Jeg har med årene erfaret nogle tilbagevendende problematikker, så læs lige disse gode fif inden du starter. Og igen, når du støder i problemer.

  • LÆS ALTID AFSNITTET FÆRDIGT, INDEN DU BEGYNDER AT STRIKKE
    Når man har gjort det, har man en forståelse af, hvor man er på vej hen. Herefter kan man så læse og strikke én sætning ad gangen. Hvis du ikke gør det, ender man tit med at skulle trævle op, fordi man har overset, hvad man egentlig skulle have lavet.
  • HVIS DU KAN LÆSE OPSKRIFTEN, KAN DU OGSÅ STRIKKE DEN
    Husk min fars matematikregel: “Hvis du kan læse, kan du også regne”. Det gælder også for strik! Der er ikke noget svært i at strikke, men det kan være svært at læse en opskrift, fordi man går ud fra, at man ikke forstår den. Man tror tit, at det er meget sværere, end det i virkeligheden er, så giver man op, og dermed kan man ikke komme videre. Dette giver mange ufærdige projekter. Hvis du ikke forstår det, så læs det igen og igen, for tit står det lige der i opskriften, men man har bare overset det, eller ikke tænkt over, hvad det betyder. Husk at næste afsnit, kan give dig svaret på det, du ikke forstår i dette. Så læs det helt færdigt.
  •  FÅ EN STRIKKEVEN, SOM DU KAN SPØRGE TIL RÅDS
    Det er vigtigt i starten at have en mor, moster, veninde, nabo eller dame i strikkebutikken, som man kan vise sit strik til, når man er gået i hårdknude. Hvis man har læst det igen og igen og prøvet lidt af hvert, så skal man lige have hjælp til at komme videre. Få personen til at læse opskriften med dig og vise dig, hvad du overså.
  • SE HVORDAN FOLK RETTER DINE STRIKKEFEJL
    På denne måde lærer du, at gøre det selv. Den første nøgle til dette er, at du skal have en hæklenål! Str. 3 er udmærket til at rette de fleste ting. Med denne kan man rette fejl og samle løbere op.

Nu er du altså ret godt kørende og kan sagtens komme i gang.

En anden skøn kvinde er Mette fra Farmor Fabrikken. Her finder du lidt simple opskrifter og en masse ævl om strik og hækling. Jeg kan anbefale at starte med den kendte babyvest (som er allemandseje).

Når man har fanget, hvordan man strikker, kan man hurtigt synes, at man sidder og laver kikset 80’er strik. Det er ret let at rette op på, så man faktisk laver lækre ting, som ligeså godt kunne være købt i Illum. Du skal ikke lade dig snyde af billederne. Du vælger jo selv dit garn (du fortryder ikke at vælge en lækker kvalitet), knapperne eller andre søde detaljer. Det kan gøre den mest neutrale opskrift rigtig tjekket. Og så er der i de seneste år også kommet rigtig mange dygtige opskriftforfattere, som laver meget tidssvarende designs. Her kan jeg anbefale en masse bøger og hæfter.

FINE GRATIS OPSKRIFTER
Som til tider kræver, at du selv leger lidt med garn, farver og tilbehør for at de bliver lige i øjet:
garnstudio.com

BØGER OG HÆFTER MED LÆKKERT MODERNE BABY- OG BØRNESTRIK

Uldværk, Cecilie Bertelsen & Anne Pørksen

All you knit is love, Susie Haumann

Babystrik på pinde 3, Lene Holme Samsøe

Babystrik på pinde 3,5-4, Lene Holme Samsøe

Børnestrik på pinde 3,5-4, Lene Holme Samsøe

Sandnes opskrifthæfter (de er mange, de er lidt sværere, og de er på norsk, men med oversættelse af udtryk)

GARNBUTIKKER I KØBENHAVN

Uldstedet, Vendersgade 3, Kbh K

Sommerfuglen, Vandkunsten 3, Kbh K

Rasmillas, Hallandsgade 3, Kbh S

Tusindfryd, http://www.tusindfrydcph.dk/shop/frontpage.html

Therese Garn, Vesterbrogade 75, Kbh V

Wadils, Valby Langgade 45, Valby

GARNBUTIKKER I ÅRHUS

Yarnfreak, Ingerslev Plads 2, Århus C

Strikkepinden, Jægergårdsgade 44, Århus C

Fandango, Gammel Munkegade 19, Århus C

Garnlageret, Rosenkrantzgade 31, Århus C

Gazelle, M.P. Bruuns Gade 44, Århus C

GARNBUTIKKER I ODENSE

Tante Grøn, Vestergade 7, Odense

/Katrine

Vil du ikke også læse:

PUNKTERING AF FORÆLDREKLICHÉER

Punktering af forældreklichéer

  1. LIVET STOPPER IKKE, BARE FORDI MAN FÅR BØRN
    Nej, det gør det jo sådan set ikke på den der hjertet-pumper-blodet-rundt-i-kroppen-og-lungerne-får-lavet-et-rimelig-fornuftigt-luftskifte-som-giver-blodet-noget-at-transportere-rundt måde. Men. Det liv man har STOPPER. Alle der siger noget andet PISSELYVER DIG LIGE OP I HOVEDET! Og ja, nu sidder der sikkert et par stykker af jer klar til at forsvare ovennævnte kliché, men jeg står fast. Livet går med ét fra at handle om dig til at handle om dem. Det der formodentligt ligger bag klichéen er, at det er ikke kun dine rammer der ændres, det er i høj grad også dine prioriteter. Og det er her kernen ligger. Selvom du teknisk set stadig kan tænke på dig selv 24/7, drikke vin 3 hverdagsaftener om ugen, træne hver dag og stadig have masser af tid til venner, så vælger man ofte at gøre noget andet. Der er nogle helt andre værdier på spil, og i øvrigt også væsentlig mindre tid. Tingene sættes lidt mere i system, fordi det er den måde det glider nemmest på. Selvom man er loose i sin opbringning (dermed ikke nødvendigvis opdragelse) af børn, så er de stadig sultne før kl. 21, de skal stadig sove flere timer i døgnet end dig, og de kan ikke hente sig selv fra vuggestuen, mens du tager i fitness. Livet stopper ikke, men det ændres. En hel del. Man skal kæmpe meget hårdere for at opnå det samme som før på alle ikke-forældre-punkterne i livet.
  2. GRAVIDITET ER IKKE EN SYGDOM
    Nej, det er ikke (nødvendigvis) noget man dør af, for det er der heldigvis ikke så mange i Danmark, der gør længere. Men det var der faktisk engang. Og det er der stadig mange andre steder i verden. Det betyder ikke at selve graviditeten er en sygdom, men det betyder at kroppen er i en ændret tilstand, som påvirker forskellige gravide i forskellig grad. Tilstanden kan også sagtens udvikle sig til sygdomme i forskellige farlighedsgrader og for nogen, kan det være livsfarligt. Grunden til at det ofte ikke bliver livsfarligt i Danmark er, at vi forebygger og behandler. Det ville være så fint, hvis alle gravide SELV kunne få lov til at fortælle, hvordan de havde det. Hvis du gerne vil vide om hendes graviditet er en sygdom eller måske bare en gevaldig gene/ smertefuld tilstand eller andet- SÅ SPØRG. Du ved det ikke bedre end hende. Heller ikke selvom du selv eller din kone havde en problemfri graviditet.
    I forlængelse af dette:
  3. “HUN KLAREDE GRAVIDITETEN SÅ FLOT!”
    Dette siges oftest om kvinder, som har haft en forholdsvis let graviditet og dermed fortsat har kunnet løbe, arbejde, feste længe osv. Og bevares- jeg synes altid det er flot, når folk har klaret en graviditet (og fødsel). Men jeg begriber ikke, at “hun klarede det flot” er forbeholdt de kvinder, der i store træk ikke var særligt plagede i deres graviditet. Hvad med de kvinder, der skulle ligge ned i flere måneder? Det er fandme flot klaret! Hvad med dem der kastede op i flere måneder? Det er fandme også flot klaret! Eller dem, der havde så voldsomme smerter (eller andre gener), at de enten måtte sættes igang før tid eller endda formåede at modstå dette. Det er flot klaret! Jeg kunne blive ved- kvinder der mistede en tvilling, men holdt hovedet højt. Kvinder der blev skilt, men alligevel stod stærkt og klarede det hele selv. Så de damer- har du klaret en graviditet, og har du haft udfordringer i form af (indsæt selv problem her)- så skal det siges: HOLD KÆFT HVOR ER DET FLOT KLARET! I SALUTE YOU!
  4. “I SKAL IKKE VÆNNE HAM/HENDE TIL AT…”
    Hold nu bare de gode råd for dig selv. Med mindre du blev spurgt. Kvinder (og andet godtfolk) har altid været glade for at dele ud af deres gode og til tider bedrevidende råd. Endda folk, der ikke selv har børn, er glade for at fortælle, hvordan det lige skal gøres. Jeg er helt med på, at man sagtens kan lære af andre, og at man sagtens kan have indøvet nogle uhensigtsmæssige rutiner. MEN. Kan vi ikke godt stoppe med at tale om alle de ting vi fejlagtigt “vænner” vores børn til og fra? Det startede allerede med at vores mormødre fortalte os, at vi ikke måtte “vænne” babyerne til at skulle sidde på armen. I ved- de babyer, der aldrig har oplevet andet end nærkontakt med mor fra de var blot få celler store. Her taler vi jo snarere om en fravænning fra mor. Så måtte vi ikke “vænne” vores børn til at sove sammen med mor og far. Eller til at sove, når der var stille. Eller eller eller… Jeg vil bare lige dele en observation her: som oftest, når forældre står med babyer/børn i en drilsk tilbagevendende problematik, så HAR de prøvet alt det oplagte. Men børn er forskellige, og nogle gange så er det bare, som det er. Det er alligevel en kort periode, de er så små.

/Katrine

Vil du ikke også læse:

FØRSTE FERIE

Første ferie med barn? Her er en ABC

A for airshells
En airshell er en robust boks, som øger chancen for, at barne-/klapvognen når frem i samme stand, som I checkede den ind i, trods hårdhændet behandling under af- og pålæsning. Afhentes i lufthavnen, koster et par hundrede kroner i leje. Læs mere og book på airshells.com. (Bonustip: Rejser man meget, kan det svare sig at købe én brugt. Prøv dba.dk eller app’en Reshopper).

B for bleer
Er du rejsenervøst anlagt? Det kender vi godt. Medbragte bleer af dit foretrukne mærke er frihed – også selv om de skam har blebørn i det land, du rejser til. Ofte er udlandsbleer parfumerede, og pasformen kendes ikke. Som bonus er der plads til det nyindkøbte på hjemturen.
– og B for babyalarmer (OG OPLADERE!!)
Det er ikke noget så dejligt, som ikke at være bundet til værelset/bungalowen, når først baby er lagt. Hvis man bestiller et værelse tilpas tæt på restaurant og pool/strand, kan man være heldig at den kan række, hvilket giver lidt mere frihed, når baby først er lagt. Det kan føre til gode gammeldags kæresteaftener!

C for cradle på flyet
Når man booker fly, kan man bestille en cradle, hvis barnet er under 10kg (dette varierer lidt mellem selskaberne). Dette er en genial mulighed for at få hænderne lidt fri, få baby til at sove, og evt selv få en halv time eller to. Så sjovt er det ikke, at have baby i skødet i 13 timer. Som bonus, får man meget mere benplads med i købet og her kan alt det ragelse man skal bruge til baby så være.

D for dyne
De fleste fremmede himmelstrøg har ikke dyner og da slet ikke babydyner. Mini får sin velkendte duft af hjemme og den dejlige dyne at putte med, samtidigt kan det være en hjælp til at sove i uvante omgivelser og giver måske et lille pusterum til lidt kærestetid til mor og far. Det er også en ganske fin ide, hvis I ligger i air-con.

E for ekstra mad og bleer til flyet
Man tænker ikke altid over, når man pakker sin håndbagage, at man kan risikere at være forsinket. Eller at ens bagage kan risikere at være forsinket, når man kommer frem. Det kan spare mange bekymringer og tårer, at have dobbelt så meget mad og MME i håndbagagen, som man egentlig påregner at få brug for. Ja, det vejer lidt, men det er langt værre, at bruge en halv tur på at frygte, at man ikke har nok, eller rent faktisk nå til det punkt, hvor man ikke har mad nok! It happens!

F for FlyBaby
Det er en stofhimstragims som intet fylder og kan sættes på flysædebordet, som en slags skråstol og sættes på en almindelig voksenstol, som en slags højstoltransformator. Den er ikke mindre end fantastisk og var godt i brug i Thailand, hvor højstol ikke var noget man arbejdede med.

G for “glem kæphestene”
Lad hverdagens regler om all-øko, nulsukker, nulparabener, nulgluten og lignende blive hjemme i Danmark. Vend det blinde øje til, og vupti – ferien blev meget nemmere og meget sjovere. Fx kan lokal æblejuice være eneste væskeindtag baby vil have i flere dage, og så er det bare sådan!

H for halvpension
Morgenmadsbuffet holder for småbørnsrejsende. Fleksible åbningstider, ofte bredt udvalg, kaffe ad libitum. Det må vi bare se i øjnene. Specielt hvis baby har omstillingsproblemer, og den ene forælder skal få et par timer eller tre til at forsvinde, så er en buffet slet ikke en dårlig ide.

I for insektnet
Husk at det bliver meget varmt under et sådant net, hvis man bruger det i dagtid, men det kan være ganske uundværligt, hvis man har baby med sig om aftenen og gerne vil undgå myggestik.

J for Ja-hat
Stemmerne står i kø for at fortælle nye mødre, når de fejler – især i uvante rammer. Her mener vi ikke fremmedes stemmer, men dem inde i dit hoved: Dine indre kritikere, som konstant vurderer, om du klarer det her moderskab godt nok. Men hvis du har pakket din rygrad og en pose optimisme, kan du nemmere hvile i, at du godt lige må lære at være på ferie. At barnet ikke dør af at få lidt sol på sig. At du ikke er en ond mor, fordi du flyver gennem flere tidszoner med det. At det gerne må sove i sin barnevogn i restaurantens hjørne, mens de voksne nyder lidt rødvin i stedet for at skynde sig hjem til barnesengen ved puttetid. At der er forskel på hverdag og fest, og at ferie ligner fest en del. At de andre voksne ikke sidder og griner af alt, du forsøger at gøre – hvis de har børn, ved de godt, at du gør dit bedste. Og de ved også godt, at de ikke selv ved en døjt bedre.

K for kamera
Man kommer til at få så mange skønne oplevelser, som man gerne vil forevige, og det er bare lidt federe, at gøre det ordentligt end i iPhones grynede kvalitet.

L for langærmet kluns
Det er forbavsende nærliggende at tro, at man da skal pakke shorts og kortærmet tøj til mini, når gennemsnitstemperaturen på destinationen er over 20 grader. Men tøj er altså det bedste solværn på ny, sart hud, hvis man ikke kan holde sig i skyggen. Det kan anskaffes i ganske tyndt og luftigt materiale.

M for mors skiftetøj i håndbagagen
Til når den lille har et uheld i flyet og der er rigtig lang tid til man ser sin bagage. Tak til den vakse læser, der lærte os dette!

N for natfly
Hvis man skal flyve langt nok til at barnet skal omstilles, kan det være rigtig rart med et natfly, som lander om morgenen lokal tid. Det er den letteste måde, at omstille både store og små børn. Sørg for at gå ind i en normal rytme med det samme, og tillad naturligvis en tidlig aften, den første aften eller to, men prøv at trække dem så længe som muligt, så I ikke skal op kl. 03 lokal tid. Med de helt små kan det godt tage et par dage, men ellers kan det gøres ret smertefrit.

O for Olivy
Gerne pakket i IKEAs genlukposer på vatrondeller til flyveturen. Det er er en gave! Det er skønt til babynumser udfordret af fugt, badebleer og sandeksem. Desuden også ganske skønt til at give den lille hud noget fugt efter solcreme og bad dagligt. På denne måde kan man også have “væsken” med ombord uden at det tæller som væske.

P for (børne-)Panodil
Det kan redde enhver ferie, at man ikke skal ligge søvnløs med grædende feberbaby, og desuden også genialt til ømme ører under flyveturen. Giv det en halv time inden takeoff, så har vi bred erfaring med mindre kede børn.

Q for quick-queue
Som dansker er man ikke vant til hensynstagen hverken som gravid eller med småbørn. “Det er jo ikke en sygdom at være gravid”. “De har jo selv valgt at få de børn”. Der er snart ikke det, som man ikke skal undskylde. Sådan er det dog heldigvis ikke i de fleste andre lande, som vi som skandinaver vælger at rejse til. Husk at trodse din ydmyghed og stolthed og opsøg den kø! Man må som oftest som både gravid og med baby/børn gå foran køerne eller gå til en helt særlig kø for invalide, gravide og folk med babyer. Lad nu være med at stå beskedent og jantelovsagtigt i den 2 timer lange kø, og meld dig i stedet fluks til en lille forkælelse- du fortjener det! De er der ALTID- hvis du ikke kan se et skilt, så spørg en medarbejder.

R for rivejern
Mulighederne for at lade barnet smage på det fremmede land mangedobles, når man lige kan rive råvarer, der ellers skal tygges. Melon, sharonfrugt, kiwi, etc. er dejligt friske indslag i en kulinarisk uge, der ellers godt kan bestå af rigtig meget babymad fra glas. Et lille (rejse)rivejern er spottet i Søstrene Grene.

S for solhat og solcreme
Det er ikke nok at huske det- det skal også bruges. Husk at tjekke inden afrejse til fx vinterferien om barnet egentlig kan passe den. Chancen for et nej er stor, hvis hatten ikke har været i brug i et halvt år, skulle vi hilse og sige! Og så husk solcreme med factor 50 hjemmefra, hvis du vil undgå MEGET parfumeret creme. Baby får også masser af sol i skyggen, hvis I ligger ved vandet, og husk- at selvom intensionen er masser af skygge, så er det ikke altid sådan virkeligheden forholder sig.

T for takeoff-plan
Amning, flaske eller sut under takeoff og landing er bedste værn mod propper i ørerne hos de små. Hvis de da ikke sover. Husk at Panodil kan være et vidundermiddel, hvis baby er meget plaget af det.
– og T for termometer
Det kan altså være meget rart, når man pludselig bliver i tvivl om det er varmen eller feber, at man har mulighed for lige at tjekke. Og så fylder det ikke mere end en tandbørste.

U for UV-dragt
Det er en slags svømmedragt med UV-filter. Det er helt fantastisk til at skåne de små kroppe, når de trods alt skal ud i den udskældte sol og bade en tur. Bare man har godt med solcreme faktor 50, solhat og en UV-dragt på, så kan de sagtens komme ud og nyde vandet hver dag.

V for vognvalg
En lille paraplyklapvogn kan trilles helt ud til gaten, så du har noget at transportere barnet rundt i i lufthavnen og ikke skal bære det i armene eller i en sele. En barnevogn eller almindelig klapvogn, derimod, skal checkes ind som bagage – men til gengæld er kørekomforten hyppigt bedre. Der findes ikke ét svar på hvad der er smartest at medbringe. Husk blot på, hvis man skal et meget varmt sted hen, kan en almindelig barnevogn være livsfarlig pga manglende udluftning. En klapvogn som kan lægges flat til sovetider og dækkes af solskærm er her rigtig rart.

X for x’ede fingre. (Ja ja.. krydsede)
Man bruger uendeligt mange kræfter på at forberede sig på, hvordan man skal sørge for, at ens eget barn ikke generer andre i flyet. Hvordan mon det går? Får hun ondt i ørerne? Vil hun sove? Råber hun lige så højt som derhjemme? Vil hun spise maden? Osv osv. Men husk lige på, at ud over den del du IKKE kan ændre på, selvom du gør dit allerbedste på flyet, så er der også den faktor, at jeres naboer også har en lille eller to med. Og deres indsats mht at holde børnene rolige og mindst muligt larmende kan godt kræve nogle krydsede fingre, salt over skulderen og 7-9-13. Ikke alle går ind til dette med den indstilling, at deres børn ikke skal genere andre. Bliver det for slemt- så saml mod og tal med stewardesserne om det. Ellers er 12 timer pludselig MEGET lang tid.

Y for yndlings legetøj
En sundhedsplejerske var så venlig at foreslå, at man pakkede yndlingslegetøjet væk en uges tid før afrejse og dermed gav det større impact, når det blev pakket frem i et anstrengt øjeblik på en flyver. Det viste sig at være et helt ok trick. Dog var plastikflasker og bestik også ganske brugbart.

Z for Zzzzz
Husk at få sovet godt ud inden turen. Den kan blive lang og med ganske ganske lidt søvn. Og så skal I huske at prøve at sove på det rigtige tidspunkter ift lokal tid. Det er altid nemmest at gøre ved at trække den vågne tid ud til det passer.

/Kristina og Katrine

Vil du ikke også læse:

HÆNGEBRYSTER SÆLGES

HÆNGEBRYSTER SÆLGES

Jeg elsker Reshopper! Hvis du ikke kender det, og bor i et nogenlunde beboet område, så SKAL du anskaffe dig den app! Man kan købe brugte (og helt ubrugte) ting til ganske beskedne priser, og endnu bedre; man kan komme af med alt sit brugte rakkerpak. Helt ned til den mindste bagatel. Det drejer sig selvfølgelig kun om børnerelaterede ting, og folk går virkelig ind for genbrug her! Det er godt for pengepungen i et familieliv, hvor månedslønnen siver ud ad syninger, inden man når til d. 12. i måneden. Det er også godt for miljøet. Og nu er det som om, der helt er gået sport i det.

Til at starte med fortalte jeg stolt min (for det meste ganske overbærende) kæreste, at jeg nu endelig havde fundet ud af, hvordan man bruger Reshopper ordentligt. Man skal bare være i god tid og søge fx de næste tøjstørrelser i god tid, så man kan købe, mens der er gode tilbud. Men det har grebet om sig. Også her har min shoppomani strammet grebet, og Mobilepay (som jeg i øvrigt også elsker), når nærmest ikke være logget ud, før jeg bruger det igen. “Vi har altså ikke plads til flere køretøjer”, siger han. Her menes naturligvis den uundværlige brandbil med stige og brandslange, den selvkørende grønne bildims, dukkeparaplyklapvognen, den røde dukkevogn, BRIO dukkevognen, BRIO gåvognen, den to-hjulede, tre-hjulede og fire-hjulede cykel. Og nåh ja, scooteren og løbehjulet. “But I can explain…”- Det var bare alt for godt et tilbud. Og jeg kan jo sælge den videre igen. Og hun synes, det er så sjovt. Og det var slet ikke den, jeg skulle købe, men den var der bare også lige. Og jeg havde jo egentlig tænkt det som gave…

Jeg kan godt se, at det har taget overhånd. Folk sælger alt for fede ting til alt for lave priser, og jeg har ikke en chance for modstå. Jeg føler også, at jeg gør noget godt for miljøet hver gang, og det gør det ikke bedre. Så nu har jeg besluttet mig for, at sælge ud af mine egne fejlkøb, ting som ungerne er vokset fra,  og andre ting vi er færdige med at bruge herhjemme. På den måde kan vi få mere plads, og jeg kan få hentet lidt af pengene ind igen. Man skal nok være lidt hurtig omkring annoncen i øvrigt, da jeg regner med, at de ryger hurtigt til den pris!

 

/Katrine

Vil du ikke også læse:

image

Min gudmor skulle tage imod min datter. Sådan har det altid været.

Hun tog imod mig, mine brødre, kusiner og mange andre af mine forældres venners børn. Min gudmor er noget helt særligt, også som jordemoder. Hun er mild, intelligent, beskeden, handlekraftig og næstekærlig. Hun har en ekstra fin fornemmelse af både fødesituationen, men også af selve alvorligheden i fødslen. Hun har været en gave til fødende kvinder, i al den tid jeg har levet. Jeg vil gå så langt som at sige, at hvis jeg har et idol, som jeg vil bestræbe mig på at blive som, så er det hende. For mig var det noget af det mest naturlige, at hun skulle tage imod mit barn! Denne beslutning blevet taget da jeg var barn og blev stærkere og stærkere i løbet af mine teenage- og voksenår. Desværre var jeg 31 år om at finde den mand, som skulle være far til mit barn, og to år før jeg fødte mit vidunder af et barn, kom det sidste barn til verden ved min gudmors hænder.

Det kom som et chok for mig, da jeg indså, at jeg nu på egen hånd skulle føde min datter. Min mor har altid sagt, at hendes fødsler var som at smutte mandler, for alle bekymringer forsvandt, så snart Gitte trådte ind i rummet. Jeg ved det er rigtigt – for jeg var med! Jeg var 5,5 år første gang og 7 år anden gang. Første gang synes jeg det var lidt ulækkert og langsommeligt, men anden gang spurgte jeg min far, hvorfor jeg mon græd, når nu jeg følte mig så lykkelig. Mit første møde med glædestårer.

Jeg har altid “vidst” inderst inde, at jeg var fantastisk til at føde og til at amme. Det var min mor. Det ville jeg også være. Min krop er bygget til det, og hvis ikke de bryster jeg render rundt med kan amme et barn, hvad skulle de så sidde der for? Denne følelse af totalt skråsikkerhed og selvtillid forsvandt som dug for solen, da jeg blev konfronteret med realiteterne, som er virkelighed for de fleste højgravide kvinder. Gitte skulle ikke tage imod mit barn. Jeg ville ikke vide, hvem der mødte mig i mit livs vigtigste øjeblik. Der ville ikke være nogen garanti for kemi, eller hvor fagligt dygtig eller erfaren min jordemoder ville være. Jeg var RÆDSELSSLAGEN. Det var langt under min værdighed at erkende. Jeg har i alle årene brystet mig af ligefrem at glæde mig til at føde og været taknemmelig for, at dette netop var min og ikke mandens opgave. Jeg har altid har set det som et privilegium at få denne oplevelse.  Nu var alle disse følelser væk. Jeg turde ikke.

Alligevel er jeg stærkt overbevist om, at det er vigtigt for både mor og barn, at barnet fødes vaginalt, hvis dette er muligt. Der kan jo altid komme mekaniske eller akutte medicinske komplikationer i vejen, og her er det vigtigste naturligvis, at barnet kommet ud sikkert, uanset om det så er ved et kejsersnit. Så der var ingen slinger i valsen. Jeg havde, grundet tidligere maveoperation, carte blanche til at få planlagt kejsersnit, da ingen kunne spå om udfaldet af en vaginal fødsel, men jeg VILLE føde selv – trods angst. Jeg havde glædet mig hele mit liv til denne fødsel, og det skulle fandeme blive løgn, at den oplevelse skulle tages fra mig pga angst for det uvisse.

Arbejdshandskerne kom på! Researchperioden begyndte. Yoga-, APA-, meditativ-, aqua- og anden fødselsforberedelse var bare ikke lige nok til at overbevise mig om, at jeg havde tjek på det eller i det hele taget kunne klare denne fødsel uden min gudmor. Først da jeg læste om Smertefri Fødsel, var der noget, der begyndte at rykke sig. Ikke at jeg troede på at det blev smertefrit eller for den sags skyld havde behov for, at det blev det, men fordi det gav mig troen på, at jeg kunne bevare kontrollen over angsten, og dermed få min længeventede fantastiske fødselsoplevelse. Jeg så tilpas mange anmeldelser fra kvinder der af forskellige årsager havde været skrækslagne inden fødslen, men havde taget kurset og haft fantastiske fødsler. Det jeg kunne læse mig til om teknikkerne gav mening for mig- ikke så meget i et med smerten og sjælen tilgang, men mere praktisk når dette sker, gør du sådan tilgang. Meget lavpraktisk i virkeligheden – lige noget for mig.

Jeg tilmeldte mig basiskurset efter en vejledende telefonsamtale med Anja Bay, som også mente at det kunne være rigtig gavnligt for mig. Det blev det også. Det jeg opnåede var en forståelse af fødslens faser, som jeg følte mig tryg og hjemme i. Vi lærte rytmen af en ve, og PRÆCIS hvordan vi skulle forholde os under den. Det handlede meget om tilegnede reflekser- altså at indøve nogle gode reaktioner på veen, så man dermed ikke forværrer smerten unødigt. Der var fire sessioner, hvor vi øvede teknikker til både veer, presseveer, fødestillinger og en enkelt gang med vores mænd. Her så vi en helt anden version af, hvad deres rolle i fødslen kunne være, hvis man ønskede mere end en budbringer/ vandbærer. Det var skønt! Og min tro på, at jeg kunne håndtere dette, og at jeg vidste, hvad der skulle ske, gjorde mig tryg. Jeg gik fødslen i møde uden angst. Kurset havde givet mig håndgribelige teknikker til alle fødslens faser og min indre ro og tiltro til egen kunnen var tilbage. Jeg kunne klare det her! Også uden Gitte – min elskede gudmor. Det som hun symboliserede for mig før, var nu erstattet med handlekraft og selvsikkerhed. Jeg var klar!

Selve fødslen forløb ikke lige efter bogen, men det vil jeg gerne fortælle om på et andet tidspunkt. Kurset hos Anja Bay vil jeg altid være lykkelig for, at jeg tog. Jeg er fuldstændig overbevist om, at man har større risiko for en dårlig fødselsoplevelse og lav smertetærskel, hvis man går fødslen i møde med angst og usikkerhed. Derfor er jeg glad for at vide, at jeg gav mig selv de bedste odds for at få en god fødsel. Næste gang vil jeg bruge samme teknik, og der nailer jeg den!

/Katrine

Vil du ikke også læse:

Bred nakkefold

Hvornår er man mor? Og en bred nakkefold

Jeg var i tvivl i starten af min graviditet. For der lå jo blot en klat hurtigtvoksende celler i min livmoder, men ikke noget egentligt barn endnu. Min veninde sagde, at man var mor fra det øjeblik, man så to streger på en pind. Min kæreste mente først, at man var mor, når man stod med barnet i armene.

Spørgsmålet kom sig af, at Blop (som hun hed på det tidspunkt) havde en meget bred nakkefold. Blodprøverne var fine, jeg var sådan medium gammel og bum: 1:151 for Down’s Syndrom. Rimelig hurtigt blev, “se der ligger hun og vrikker på fødderne” til, “og så i overmorgen skal du have foretaget moderkagebiopsi. Hvis det ser skidt ud, kan du stadig nå at søge om dispensation til at få abort, så du ikke skal føde det”. Ok så. Romantisk oplevelse prompte afsluttet. Jeg var ked, men også realistisk. 1:151- så galt var det ikke. Jeg havde jo trods alt kun tænkt mig at få en 2-3 stykker og ikke 151 babyer, så mon ikke, jeg ville undgå den ene, som var syg? Vi havde heldigvis talt om scenariet grundigt inden, og vi var helt enige. Hvis baby var alvorligt syg, skulle hun ikke være. Det kan virke stødende på nogen, men for os var det sådan, det skulle være.

Pludselig stod jeg med meget splittede følelser. Vi havde jo kun talt om det hypotetisk. Nu var det mit lille barn, som jeg ellers passede så godt på, som der var tale om. Det ville være en stor sorg at skulle miste mit barn, uanset om vi selv havde valgt det. Seancen med spyd og biopsitang gennem mit maveskind og helt ned ved siden af min baby stod heller ikke som en lysplet i horisonten. I al ærlighed var selve “prikket” ikke noget at tale om, men tanken var ækel. Tankerne fyldte voldsomt meget i de dage, jeg ventede på svar. Også selvom oddsene jo stadig var langt til vores fordel. Så ringede de. “Hun har ikke Trisomi 13, 18 eller 21. Og det er en pige.” Nu skulle jeg så være rigtig glad. Det var jeg også, men vi havde ligesom kun overstået et delmål. Der var ekstra scanninger forude, da der også var risiko for alt muligt andet- heriblandt alvorlige hjertefejl.

Så gik jeg der og mærkede min lille baby sparke og sendte hende al min kærlighed, men krydret med en følelse af ikke at måtte glæde mig, for tænk nu hvis… Og hvordan kan man gå og nurse sin kærlighed til en baby, man så måske vælger fra på et senere tidspunkt? Hver eneste gang en ekstra scanning var veloverstået, fandt de på en ny, fordi der lige var noget de skulle være HELT sikre på. Det er jo sådan set rart nok, men for hver gang jeg så hende, var hun blevet større og større og endnu mere virkelig, og hver gang var en reel risiko for, at de ville fortælle mig, at hun fejlede noget alvorligt. Trods det at risikoen for det naturligvis blev mindre for hver gang.

Da de i uge 28 fortalte mig, at hun var helt perfekt, var jeg nået til et punkt, hvor jeg ikke turde tro på det, før jeg havde hende i hænderne. Jeg vidste ud fra scanningerne alt det, der IKKE var galt, men de kan jo ikke teste for alt, så hvad hvis der var noget, de bare ikke havde set? Jeg hørte den ene solstråle historie efter den anden om dårlige tal og helt almindelige babyer, men den lille knude af frygt sad alt for godt fast i min bevidsthed. Den overdøvede det ikke, og jeg nedspillede den, når andre hørte på.

Så kom hun ud. Helt helt perfekt. Jeg har faktisk aldrig set så smuk en nyfødt baby, og jeg VED at det er fuldstændig objektivt. Hun var så skøn. Jeg elskede hende på stedet. Og jeg var hendes mor. Jeg ved stadig ikke helt, om jeg blev det, da jeg så stregerne, undervejs i graviditeten da hun begyndte at sparke, eller da hun efter en sej kamp lå i mine arme. Men som min elskede veninde sagde, “hvis du ikke er hendes mor fra du ser stregerne, hvem er så?”.

/Katrine

Vil du ikke også læse:

2-12

Mens jeg ventede …

Når man er gravid vælter det ofte ned over én med forslag til hvad man på ingen måde kan gennemleve en graviditet og i særdeleshed en fødsel uden.

3 ting kunne jeg dog ikke være foruden, alle ting anbefalet af min enestående veninde Mie, der i øvrigt er mor til 3 drenge på 0-3 ½ år, hva’ siger i så? (respekt) Hun er en fantastisk mor og en kæmpe inspirationskilde for mig.

Jeg er sygeplejerske og står normalt lidt af, når ting bliver for ”Urtede” hjemmefødsler og spelt gør mig lidt nervøs. Jeg er tryg ved hospitaler, autoriteter og monitorering. Anyway here it comes;

*

Mammayoga

Beliggende i hjertet af Nørrebro på Blåggardsplads, drevet af den rolige og skønne Louise Timm, igennem de sidste måneder af min graviditet guidede hun mig til at trække vejret, bruge min krop og finde en fantastisk ro. Nu gik min fødsel så hurtigt at jeg til tider kan have min tvivl om hvorvidt jeg egentligt nåede at trække vejret undervejs. Men yoga timerne ville jeg aldrig have været foruden.

mamayoga.dk

 

Amoxa

Jordmoder Helle Ella udretter mirakler på Christianshavn, eller det tror jeg i al fald på. Jeg havde en stålfast forestilling om at jeg ikke ville gå til min terminsdag, og da slet ikke over tiden. Helle Ella, laver akupunktur og bringer kroppen i balance… WTF… da jeg kom der første gang, spurgte hun om jeg var stærk? ”Ja for søren”, sagde jeg, og begyndte straks at fortælle om al den sport jeg havde lavet gennem min graviditet og forinden. Helle Ella fiskede dog for et noget andet svar, hun mente stærk i balancen mellem krop og sind. De næste 4 konsultationer brugte hun så på at styrke min krop og mit sind til fødslen. Når jeg fik behandlinger hos hende, var min lille pige fyr og flamme inde i maven, hun har fra dag et (2 dage før termin) været en stærk og harmonisk lille størrelse, og jeg er ret sikker på at jeg har Helle Ella at takke for det..

Amoxa.com

 

Yummy mommy

Når det hele bliver lidt for ”urtet”, og man bare drømmer om rød læbestift, lange vipper og parfume, så kan bogen Yummy Mommy af Charlotte Torpegaard bringe dig lidt i den rette stemning, uden du nødvendigvis behøver at svælge i parabener og ftalater, det er sjov og hyggelig læsning med et væld af fif til at blive en lidt hottere mummy eller mummy to be.

/Kristina

 

*

Se også Karolines forberedelser her…

 

Vil du ikke også læse:

sort hvid

Jeg skal sikkert lære at elske hende…

… tænkte jeg. Faktisk brugte jeg ret meget krudt på, at forberede mig selv på, at jeg IKKE ville elske hende fra første sekund. Hvordan skulle jeg egentlig kunne det? Jeg kendte hende jo ikke endnu. Og inderst inde ønskede jeg rigtig rigtig meget, at jeg ville se på hende og smelte med den stærkeste følelse af kærlighed nogensinde kendt blandt mennesker. Men jeg var så bange for, at jo mere jeg ønskede det, jo mindre var chancen for det, og jo større ville skuffelsen blive, når jeg kiggede på babyen og følte… ingenting. Så jeg forberedte mig på, at det ville tage tid. Jeg fortalte mig selv, at det var HELT OKAY, at jeg skulle bruge nogle måneder på ikke at føle noget. Der er jo altid nogle som fortæller om, at sådan var det for dem, og jeg nægtede at stille mig selv i en situation, hvor jeg ville blive knust over ikke at spontanelske mit barn. Jeg fortalte henkastet venner og familie, at jeg da helt sikkert skulle vænne mig til hende, og at det var helt okay med mig. Jeg mærkede efter, og tænkte i graviditeten ting som, “elsker jeg hende nu?”. Og hvornår gør man egentlig det? Elsker? Hvad er tærsklen? Man holder jo rigtig meget af, men hvornår går det over i, at man elsker? Åh, alle de tanker. Man kan gøre sig selv helt forvirret.

Dagene inden fødslen spurgte min søde kæreste pludseligt, “hvad nu hvis noget går galt, og de spørger mig, om de skal redde dig eller barnet? Hvad vil du så have jeg svarer?”. Meget umoderligt nærmest gisper jeg efter ham, “MIG SGU DA! Vi kan jo ikke lave en ny mig, og vi kender hende ikke endnu”. Den dårlige samvittighed over svaret og bevidstheden omkring, at det selvfølgelig ikke var så simpelt i virkeligheden, tog vi naturligvis også en lille snak om. Han “ELSKER” at snakke om følelser- særligt i forbindelse med hypotetiske scenarier. Heldigvis bliver en far aldrig stillet det spørgsmål… de skal nok prøve at redde begge.

Så kom hun ud- ikke så elegant endda, men det er en helt anden historie. De sagde, “alle stille! I må IKKE stimulere hende! Hun kommer ikke op til dig, men over til pædiateren, som skal suge det seje grønne fostervand”. Hun kom ud, og jeg rakte armene frem mod hende, som om jeg ikke kunne trække vejret, før jeg havde hende hos mig, til trods for at jeg lige havde fået at vide, at det ikke var sådan det skulle foregå. Pædiateren havde hende på sit bord i hele 25 minutter (Nicolas siger det var ca. 1 minut, men hvad ved han), før hun endelig kom over til mig, så jeg kunne trække vejret ordentligt igen. Hun var hos mig, jeg var hel, og jeg E L S K E D E, som jeg aldrig har elsket før. Jeg kunne slet ikke være i min krop af kærlighed og stolthed, og alle mine tanker om at lære at elske virkede en lille smule fjollet, nu var hun var der. Hun var min. Hun ER min. Og hold nu KÆFT, hvor jeg elsker hende.

/Katrine

Vil du ikke også læse: