Kategori: Fødsel

5 FIFS TIL DEN VORDENDE FAR

5 fifs til den vordende far

Der er naturligvis mange forskellige typer kvinder, par og fædre. Alligevel har jeg samlet nogle fællesnævnere, som helt sikkert vil gøre en nybagt mor RIGTIG glad. Også selvom hun er en selvstændig, uromantisk, stærk feminist :) Og havde hun ikke behov for det, så sætter hun formodentlig alligevel pris på gestussen. Læs med, og kassér som du lyster, men jeg forbeholder mig retten til at sige, I told you so. 

1. DU-HAR-FØDT-MIT-BARN-SMYKKET

Det er ikke bare en helt fantastisk kærlig gestus, det er også uvurderlig symbolik. Det vil uden sammenligning være den mest fantastiske dag i en kvindes liv, den dag hun bliver mor. At kunne bære et smykke til minde om dagen og begivenheden er så smukt. Det betyder også noget for et barn, at vide, at den sten i mors ring, er for mig, eller de øreringe fik min mor, da jeg blev født. Er man den praktiske type kan en alliancering (med plads til flere sten, når der kommer flere børn) være den perfekte smykkegave.

Ugyldige modargumenter: Det er vel ikke nødvendigt med en præmie, for at føde sit eget barn? –JO. Færdig arbejde.

2. LÆG CHAMPAGNE PÅ KØL

Et skud i tågen: Din stærke, feministiske kæreste har tænkt på barnevogn, babyalarmer, pusleplads, tremmeseng, sengerand, stofbleer, tøj, bleer, D-dråber, hjemmestrikkede trøjer og strømper. Efterfølgende har hun pakket hospitalstasken inklusiv vandrejournal og snacks til dig (!!). Hun føder under voldsom eller ekstremt voldsom smerte jeres fælles barn, skal dernæst have tjek på det der amning, som slet ikke altid er så let, og skal efterfølgende ved hjemkomst lære at være sig selv på en helt ny måde i øvrigt uden søvn, samtidig med at hun skal overskue barselsvisit.

Jeg er med på at du helt sikkert har været med ude at købe barnevognen og selv har samlet tremmesengen, MEN! HUN HAR IKKE TÆNKT PÅ CHAMPAGNEN! Hun har haft alt for travlt med at tænke på fødsel, baby, amning og mere baby. Når I kommer hjem med jeres nyfødte guldklump, er der ikke noget mere rørende, end at DU har lagt Champagne på køl, inden I tog afsted, så I kan poppe den og fejre begyndelsen af jeres helt fantastiske og benhårde nye liv. Just do it, man!

3. BEHOV-UNDER-FØDSLEN-LISTE

Lad os lige kigge på den der mænd-og-kvinder-kan-fuldstændigt-det-samme misforståelse. Det kan de ikke. Det skal de ikke. Mænd og kvinder kan ret mange ret fantastiske ting egentlig, og det fedeste er, at på alle de punkter, hvor de ikke kan det samme, komplimenterer de faktisk hinanden ret godt. Et punkt hvor det er ganske synligt er graviditeter og fødsler. Det kan mænd bare ikke. De kan heller ikke amme, og deres kroppe skal ikke restituere i 100.000 år for aldrig rigtigt at blive sig selv igen, efter at de er blevet fædre. Det kan som vordende far både være en befrielse, men også en usikkerhed, at man ikke kan gøre noget. Men det kan du faktisk.

Du kan hjælpe mere, end du aner. Nu kender jeg ikke din kæreste, og når det kommer til, hvem hun er, mens hun føder, så kender du hende heller ikke endnu, med mindre I allerede har et barn sammen. Kvinder finder deres indre urkvinde frem under fødsler. Al forventet forfængelighed forsvinder så snart veerne begynder at bide, og man har behov for HELT andre ting, end man ellers havde forestillet sig.

Eksempel: Jeg ville gerne masseres i lænden under veerne. Troede jeg. Da jeg så havde haft veer i 8 timer, brølede jeg, FLYT DIT, FLYT DIG, FLYT DIG, IK RØR VED MIG, DU RØRER VED MIG, med en stemme der var en hæs mandlig bas-sanger værdig. Min stakkels kæreste, som faktisk ikke rørte mig, men bare tillod sig at ligge under samme dobbeltdyne som mig, fløj ud ad sengen hvert 5. minut de næste to timer. Den lille berøring af en dyne, der bevægede sig en anelse, blev skelsættende for min overlevelse.

Tilbage til pointen. Man tror man ved, hvad man vil. Så snak om det. Men vær den cooleste kæreste, der sagtens kan rumme, at blive skældt ud over noget, du faktisk er blevet bedt om at gøre, og vær klar til at sadle om. Hun ved ikke, hvordan det er. Forstå med kærlighed, at smerten kan være så voldsom, at man ikke kan sige, sluk for musikken, eller, ti lige stille, eller tæl veerne for mig, et sekund ad gangen. Så ha’ talt mulighederne igennem inden, så du forstår, STILLE, TÆL, SLUK. For det er ca. så lange sætninger, man taler i. Vær klar over, at hvis hun siger til dig, at hun vil have en anden jordemoder, SÅ VIL HUN HAVE EN ANDEN JORDEMODER! NU! Og det er dig, der skal bede om det. Ja, det sucks, men det gør det sgu også at presse et menneske ud ad sit underliv, og man kan bare ikke begge dele. Så denne bet er din- du er hendes stemme og handlinger. Det blev et lidt langt punkt- sorry- men du forstår, når I når dertil. Og hvis du ikke gør, er du gift med SUPERWOMAN.

4. OVERBLIKKET UNDER FØDSLEN

Det er dit. Hvis ikke hun går helt ind i sin egen verden, så er hun alligevel ikke helt fokuseret på alle omkringliggende signaler. Forestil dig at køre i bil i myldretid i Ho Chi Minh City med en limegrøn madposeklemme fra IKEA om penis med 4 aber på bagsædet og ukontrollerbar diarré. Der må din co-driver altså lige have overblikket. Ligeledes er det dig som far, der har det under fødslen. Vær din kærestes støtte først og fremmest, men hold ører og øjne åbne af samme årsag. Kommer der pludselig mange læger, jordemødre og andre hjælpere på stuen? Bevar overblikket- det sker tit. Men ser de bekymrede ud? Taler de hurtigt? Løber de? Eller taler de bare stille og roligt om tingene? Din kæreste kan blive meget nervøs for sit barn, DU er den der kan fortælle hende, at de ser helt rolige ud. Skal der pludselig elektroder på baby og din kæreste? Det sker tit- men igen, ser de bekymrede ud omkring jer? Du har ikke overblikket fordi du kan ændre noget- den tjans har personalet. Du har overblikket, for at kunne berolige og støtte din kæreste, når personalet ikke har tid til at svare på spørgsmålene. Når hun siger, at hun ikke kan mere, så er du ham, der har hendes hånd og tager hendes øjenkontakt, og siger, det er benhårdt det her, men du kan godt, du er pisse sej, jeg er lige her, nu gør vi det! Eller også stritter hun imod et akut kejsersnit, som der har været tale om længe, og du har med dit overblik hørt at “det er fandme nu!” Så du siger, du har været så pisse sej, at jeg slet ikke forstår du kunne. Men nu skal han/hun ud, for ellers bliver det farligt. Det skal nok gå- jeg har dig!

Måske er du pisse bange, og måske er du usikker- men lige der er du hendes klippe- det kan kun du!

5. STØT HENDE I AMNING

Ja, den her havde du nok ikke set komme. I min verden er det et ekstremt overset område for far. Det kan være PISSE svært at få amning igang. Og man kan være ligeså usikker, som førstegangsmor, som du er som far. Det var en enorm støtte for mig, at min kæreste (qua sine to børn fra et tidligere forhold) var fuldstændig cool omkring amning. Jeg tvivlede og græd, var forvirret over alle de divergerende sygeplejeråd og panikkede over min datters hjerteskærende gråd. Jeg kunne slet ikke rumme, at hun græd, på samme måde som han kunne, og jeg var hunderæd for, at hun sultede, eller at det ikke ville lykkes osv osv. Èn af de vigtigste ting i min ammestart, var at min kæreste havde sat sig ind i amning, havde komplet ro omkring det, og kunne støtte mig og holde om mig, når jeg var usikker (ja-bagom skuldrene, imens jeg forsøgte at lægge min datter til). Jeg følte vitterligt, at amning var noget VI skulle have op at køre, og det var fantastisk. Efter 5 dage indlagt var vi for så vidt klar til udskrivelse, fraset at amningen endnu ikke fungerede. De anbefalede, at jeg blev til den fungerede, men min kæreste kunne mærke, at jeg blev mere og mere stresset i omgivelserne og med alle de forskellige råd, så han støttede mig i at tage hjem. Det var helt, helt rigtigt. Her kunne jeg få RO og TID til at sidde med det selv. Jeg kunne bedre sortere i, hvad der gav mening for mig, og hvad der ikke gjorde, når jeg ikke samtidig skulle sige, nej tak, jeg vil hellere bruge den anden sygeplejerskes råd. 

Så sæt dig ind i det- læs om det- og vær klar til at være ham, der er heeeeelt roooolig, når hun kører op, og bliver stresset over, at det ikke virker endnu. Start igen. Fortæl hende at hun er sej. For det er hun.

 

Med ønsket om en lykkelig barselsperiode /Katrine

PS: HUSK FOR GUDSSKYLD AT TAGE BILLEDER!! Måske ikke lige nedefra, og ikke når hun har mest brug for dig, men ind i mellem. Og kort tid efter fødsel, hvor baby ligger hos sin mor, når baby bliver vejet og lidt andre klassiske situationer, som vil betyde uendeligt meget for mutti og barnet, når det bliver lidt større. Prøv at google smukke fødslesfotos, så kan du blive lidt inspireret.

Vil du ikke også læse:

amme foto

Kom godt fra start med din amning- eller saml den op senere

Det er svært at forstå, at amning kan mislykkes, inden man selv har stået i det. De fleste forventer, at amning da bare er noget man gør, for det har kvinder nu engang altid gjort, og hvordan skulle de afrikanske børn ellers få mad i de første 3 år, hvis ikke alle kvinder kunne amme? Så vi forbereder os ikke synderligt på amning i sammenlingning med, hvad vi fx gør inden fødslen. Vi ved godt, at der er nogle stykker, der ikke får det til at køre, og dem er det selvfølgelig rigtig synd for, men det gælder jo ikke for os. Det kan det bare sagtens! Amning kan være DET SVÆRESTE, men der er masser af ting, man kan gøre ved det, så det mod oddsene sagtens kan lykkes alligevel. Man kan læse om min personlige oplevelse her.

Vi er udmærket klar over, at  A L L E  gerne vil komme med gode fif om amning, når det driller. Det er én af årsagerne til, at vi har samlet de bedste råd her. Tag hvad du kan bruge, og glem resten.

For mange kan de officielle råd fra barselsgangens sygeplejersker og jordemødre, din personlige sundhedsplejerske og SSTs pjecer være en rigtig stor hjælp til en succesfuld amning. Hvis man føler, at dette er forsøgt, men ikke virker, så er der andre at vende sig mod, som bruger andre metoder.

DE FIRE SANDHEDER OM AMNING:

  1. Amning må IKKE være smertefuldt længere end de første par dage. (Hvis det er det, kan teknikken forbedres).
  2. Langt de fleste kan amme med den rette hjælp.
  3. Langt de fleste har mælk nok med den rette hjælp.
  4. Amning afhænger både af mor og barn og deres samarbejde.

DE FIRE REGLER OM AMNING:

  1. Lad barnet selv finde brystet (Breast Crawl). Forskning viser, at dette fører til bedre ammeteknik.
  2. Undlad at tvinge barnets hoved ind mod brystet. Det vil modarbejde og eventuelt lagre afvigereaktion. (Man må gerne støtte).
  3. Det kan tage adskillige dage for mælken at løbe til- læg barnet til ofte!
  4. Hele brystvorten skal være dækket af barnets læber i gaberetning (uanset brystvortestørrelse), for at der suttes korrekt. Dette vil give væsentligt større mælkeudbytte og væsentlig mindre belastning af brystvorten. Man kan rynke brystvorten sammen mellem to fingre som en burger, hvis den er meget stor.

Hvis du oplever problemer med smerter, ødelagte brystvorter, for lidt mælk eller at baby har dårlig sutteteknik er der YDERST kompetent hjælp at hente ét af følgende steder:

  • Ammenet på Facebook. Det er en fremragende gruppe mennesker, som har specialiseret sig i FRIVILLIGT og gratis at hjælpe kvinder med amning. Det er et netværk af kvinder, som hjælper og støtter hinanden. Der er mange gode råd at finde, og mange har lignende problemstillinger, som de har fundet løsninger på.
  • Det Private Barselshotel i Gentofte er de bedste penge man nogensinde kan bruge, hvis man har problemer med amning, og man føler, at ALT er prøvet. Deres teknikker er særligt udviklede og helt fantastiske. Det vil være en fordel, at gøre det tidligt i forløbet, så man bruger de rigtige og simple teknikker fra starten. Baby skal jo også lære forfra hver gang.
  • Forældre og Fødsels telefoniske ammerådgivning. Det er gratis og anonymt. Vi har ikke prøvet det selv, men har fået det anbefalet af veninder.

AMMEVENLIGT GREJ:

Brystpumpe: Medela laver nogle fantastiske elektriske pumper, som i tests viser sig at være dem, der minder mest om rigtige babyers sug. Medela Symphony kan lejes på apoteket til få penge, men man skal tilkøbe nogle af delene. Ellers kan man finde Medela Swing Maxi eller Medela Freestyle på DBA eller Reshopper til ganske let gensælgelige priser.

Sutteflaske: Hvis der er problemer med sutteteknikken, og man er nødt til at supplere op med flaske (evt. udmalkning), så laver Medela Calma sutteflasker, hvor barnet kun kan få mælken ud, ved at benytte korrekt sutteteknik. Dette er et meget fikst system, hvor man netop ikke ødelægger, men derimod træner korrekt sutteteknik, mens man benytter flaske.

Sutter: De sutter, der er bedst for babys sutteteknik er lange og runde i dutten. Gerne de hvide fra Føtex, som minder om disse, der anbefales på Gentofte. Sidstnævnte er marginalt længere og større i dutten.

/Katrine

Vil du ikke også læse:

TING DU IKKE BEHØVER AT PAKKE I HOSPITALSTASKEN

Ting du IKKE behøver at pakke i hospitalstasken

En hospitalstaske er, som navnet antyder, den taske der pakkes, inden der er afgang mod hospitalet og titlen som forældre. Særligt for en hospitalstaske er, at den ofte pakkes uger før termin og bor tæt på de kommende forældres hoveddør, så ingen glemmer den, når den endelig skal i brug.

Konsulteres veninder, søstre og internettet for, hvad der egentlig bør puttes i hospitalstasken, får man formentlig en bruttoliste over særlige trusser, babyudstyr og tidsfordriv. Og som højgravid kan det være svært at sortere i alle de gode råd på den tykke side af fødslen. Så er det nemmere bare at pakke alt.

Her forsøger vi at fremhæve, hvad vi faktisk fik brug for, og endnu vigtigere hvad vi ikke skulle have brugt krudt og plads på at pakke ned. Så behøver du ikke en piccolo, når I flytter ind på føde- og barselsgangen.

*

Det fik jeg brug for:

  • BABYKALENDEREN
    Et fantastisk redskab til at indføre ammetidspunkter (inkl. hvilket bryst), malkning, erstatning, afføring, søvn osv. Man kan IKKE huske det!
  • ØNSKESEDDEL
    En meget kort og helt rimelig liste til min jordemoder over ting, jeg ønskede mig under fødslen, hvis muligt. Fx ville jeg gerne selv tage imod. Det er svært at huske at sige i situationen.
  • BLØDE BUKSER MED LØS ELASTIK OM MAVEN
    Maven er mindre, men det er ikke rart at noget strammer.
  • AMME-BH
    Jeg havde ikke én med og endte med at lave en af bleer og nettrusser … Det var der ikke meget støtte i. Jeg havde ikke villet købe én inden jeg fødte, fordi jeg ikke vidste, hvor store mine bryster ville blive, når mælken løb til. Det viste sig at være overflødige bekymringer, da de bløde uden bøjler fra fx Babysam giver sig adskillige numre. Det skal de jo kunne, da brystet varierer i størrelse mellem amninger.
  • MOBILTELEFON + OPLADER
    Der er lige et par mennesker, man gerne vil have fat i de næste par dage.
  • TØFLER OG MORGENKÅBE
    Man tror det er løgn, men man går faktisk ud på gangen (for at hente mad) i morgenkåbe og tøfler som en anden Far til Fire. Men det er mere diskret end nettrusser og hospitalsskjorte.
  • LILLE SPEJL
    Ja… kald mig bare erhvervsskadet, men jeg skulle altså have overblik over skaderne. Og min telefon lagde massakren på iCloud. S U P E R .
  • BABYTØJ
    Kun til hjemturen. Jeg blev indlagt efter fødslen, så der var tøj til baby.
  • KONTAKTLINSER, BRILLER OG ØJENDRÅBER
    Jeg skal sgu se noget!
  • RYGRAD
    Jeg var førstegangsmor og kom til at lade mig trumle, når de vejledte i ting, der fik mine indvolde til at rotere. I retrospekt var det helt helt forkert for mig. Det var mit barn, og jeg kunne mærke noget helt andet, end det de sagde. Jeg var bare så bange for at afvise råd fra mere erfarne og professionelle, for jeg havde jo aldrig prøvet det før.

Det var overflødigt:

  • FØDETØJ
    Jeg må le. Jeg havde virkelig gjort mig umage, for jeg skulle se overskudslækker ud, når jeg elegant poppede mit lille vidunder ud. Jeg fødte SOM ALLE ANDRE i en hospitalsskjorte. Den kan også knappes op, så baby kan komme op på brystet.
  • VANDREJOURNAL
    Alt ligger elektronisk- de bad aldrig om den. Så ingen grund til at nævne for dem, at jeg i øvrigt havde glemt den.
  • UNDERHOLDNING
    Fx Boligblade. Are you kidding?? På det tidspunkt troede jeg aldrig, at den slags kunne interessere mig igen. Jeg inhalerede min baby i en rus af lykke, jeg er forfalden til at blive afhængig af.  Og mine få babypauser burde have bestået af søvn.
  • TRUSSER
    Om jeg så havde forsøgt, havde jeg ikke kunnet skrue mit smadrede skræv ned i mine almindelige trusser. Her blev hospitalets net-trusselette brugt på sexet vis til at komplimentere min fine nettrusse-amme-bh.
  • BIND
    Selv de største Tena-bind har funktion som et trusseindlæg under syndflod. Hospitalets voksenbleer hjalp, og først vel hjemme igen var jeg klar til menneskebind.
  • COMPUTER
    Til hvad? Jeg kan ikke engang huske hvorfor.
  • MÆNGDER
    Hovedsagligt havde jeg bare for meget af de forskellige ting med. Babytøj, eget tøj, cremer, klude, bla bla bla. Havde nærmest ikke rørt indholdet i min store duffel, da vi skulle hjem efter 5 dage!

/Katrine

 

Vil du ikke også læse:

41409-US-combo-TENA-Light-Pads-Moderate-long

5 ting nogen gerne måtte have fortalt mig om at føde et barn

Nu er det ikke for at skræmme livet af jer, men der var lige nogle yndige overraskelser, jeg på én eller anden måde gerne ville have vidst inden, så jeg kunne forberede mig på situationen. Jeg ville godt nok ikke kunne have ændret på det, men jeg ville ikke have følt mig så snigløbet af min egen krop og sammensværgelsen af postfødende kvinder, som valgte IKKE at advare mig.

  1. Man er et krater af smerter “dernede” i ikke så få dage efter fødslen
  2. Barselsflåd
  3. Blødning i 8 uger
  4. Hormonel hypersvedning
  5. Man kommer måske aldrig til at ligne sig selv igen dernede

Uddybende om alle 5:

  1. Jeg fortalte min kæreste, at vi jo også kunne vælge at lægge hans 14 dages øremærkede farsel (som Karoline så fint har døbt det) på et senere tidspunkt, hvor baby var lidt ældre og sjovere. Han kiggede kærligt og overbærende på mig, og sagde, at der jo var en grund til, at man lagde dem i starten. Det var muligt, at jeg havde brug for en masse hjælp, da jeg nok ikke var helt mig selv lige efter fødslen. “Nej nej” tænkte jeg, men hvor slemt kunne det lige være? Ret slemt. Min nummi lignede en vindrueklase fra den frodigste franske vinmark, og føltes som en dartskive for skud, for slet ikke at tale om hvordan det føltes, når min indtagede næring, gerne ville ud. Den forreste del af krateret var hævet til uigenkendelighed med flere sting end der kunne tælles, som også bidrog fint til smerten og ubehaget. Om det sved, når jeg tissede, spørger I…?
    Konkret info: De første 14 dage gjorde meget ondt. De næste 14 dage gjorde ondt, men var bedre. De næste 2 uger begyndte det at fortage sig til et helt tåleligt niveu. Herefter helede det sidste over længere tid, men jeg husker det ikke som noget særligt. 
  2. “Hvad fanden er det”, spørger du? Det havde jeg sådan set heller aldrig hørt om.
    Konkret info: Gråligt udflåd af varierende konsistens, men hovedsageligt meget vandigt, som kommer i rigelige mængder i op til 8 uger efter, at man har født. Det lugter heller ikke særlig godt. Men det er helt normalt, og det forsvinder igen. Hvorfor ved man ikke det? Så er man da fri for at blive skuffet på uge 2, over at det er der endnu.
  3. Den der efterfødselsdblødning varer også ganske længe. Jeg tror, jeg havde forestillet mig maks en uge. Men det varer i maaaange uger. Og det er også helt normalt. Jeg tænker at man bare skal forestille sig, at man lige får de næste 9 måneders menstruationer overstået med det samme.
    Konkret info: Man kan bløde i op til 8 uger efter fødslen. Der er en helt gennemtænkt grund til, at moderen får sit efterfødselslægetjek 8 uger efter fødslen. Så på med gigabind og ingen grund til bekymring, hvis du ikke er helt bleg og svimmel. Blødningen skal gerne aftage løbende i styrke.
  4. De første par nætter efter fødslen, tænkte jeg at der var noget galt med sengetøjet på hospitalet. Det måtte være meget syntestisk. Jeg svedte natligt, som jeg aldrig har svedt før, så sengetøjet var helt drivvådt. Det viser sig, at det var hormonelt pga hormonskiftet fra gravid til ikke gravid/ ammende. Jeg måtte i flere uger skifte sengetøj og dyner mange gange natligt, fordi alt var gennemblødt.
    Konkret info: Man sveder så voldsomt som en kvinde i overgangsalderen om natten i mange uger efter fødslen- hvor mange husker jeg ikke, men længere end blødningen. Det aftager også løbende i styrke.
  5. Jeg havde naivt forestillet mig, at når det akutte efter fødslen lige var overstået, så ville mine nedre dele ligne sig selv så nogenlunde igen. Det gør de ikke. Den hormonelle påvirkning under graviditeten gør at tingene vokser lidt, og afhængig af fødselstraumer (altså hvor meget man går i stykker), og hvordan det lige kan stykkes sammen igen, ændrer udseendet sig mere eller mindre drastisk. Det kan godt være, at det lyder petitesse problematisk, og det er det måske også, men ikke desto mindre, definerer ens ydre en del af ens identitet- uanset om det er en synlig eller skjult del. Jeg havde aldrig rigtig overvejet, om jeg synes den var “pæn” før, men nu synes jeg i hvert fald ikke den er det. Og det niver stadig, der hvor de klippede mig.
    Konkret info: Det er ikke sikkert at din nedre identitet forbliver den samme. Man vænner sig til den nye, men ikke øjeblikkeligt. Der er stor forskel på, hvor meget eller lidt forandret den bliver. Men man ville heldigvis aldrig bytte tilbage igen.  Det første syn, må I dog ikke være skræmt af. Den normaliserer sig DRASTISK efter de første måneder, så ha’ tålmodighed og optimisme i begyndelsen. Det ser meget værre ud, end det egentlig er.

Nu er I i hvert fald varslet, om de glædelige kropsændringer man glemmer eller ikke aner hører med til pakken. Heldigvis er naturen sådan indrettet- at jeg ville gøre det hele igen på et splitsekund.  

/Katrine

Vil du ikke også læse:

image

Min gudmor skulle tage imod min datter. Sådan har det altid været.

Hun tog imod mig, mine brødre, kusiner og mange andre af mine forældres venners børn. Min gudmor er noget helt særligt, også som jordemoder. Hun er mild, intelligent, beskeden, handlekraftig og næstekærlig. Hun har en ekstra fin fornemmelse af både fødesituationen, men også af selve alvorligheden i fødslen. Hun har været en gave til fødende kvinder, i al den tid jeg har levet. Jeg vil gå så langt som at sige, at hvis jeg har et idol, som jeg vil bestræbe mig på at blive som, så er det hende. For mig var det noget af det mest naturlige, at hun skulle tage imod mit barn! Denne beslutning blevet taget da jeg var barn og blev stærkere og stærkere i løbet af mine teenage- og voksenår. Desværre var jeg 31 år om at finde den mand, som skulle være far til mit barn, og to år før jeg fødte mit vidunder af et barn, kom det sidste barn til verden ved min gudmors hænder.

Det kom som et chok for mig, da jeg indså, at jeg nu på egen hånd skulle føde min datter. Min mor har altid sagt, at hendes fødsler var som at smutte mandler, for alle bekymringer forsvandt, så snart Gitte trådte ind i rummet. Jeg ved det er rigtigt – for jeg var med! Jeg var 5,5 år første gang og 7 år anden gang. Første gang synes jeg det var lidt ulækkert og langsommeligt, men anden gang spurgte jeg min far, hvorfor jeg mon græd, når nu jeg følte mig så lykkelig. Mit første møde med glædestårer.

Jeg har altid “vidst” inderst inde, at jeg var fantastisk til at føde og til at amme. Det var min mor. Det ville jeg også være. Min krop er bygget til det, og hvis ikke de bryster jeg render rundt med kan amme et barn, hvad skulle de så sidde der for? Denne følelse af totalt skråsikkerhed og selvtillid forsvandt som dug for solen, da jeg blev konfronteret med realiteterne, som er virkelighed for de fleste højgravide kvinder. Gitte skulle ikke tage imod mit barn. Jeg ville ikke vide, hvem der mødte mig i mit livs vigtigste øjeblik. Der ville ikke være nogen garanti for kemi, eller hvor fagligt dygtig eller erfaren min jordemoder ville være. Jeg var RÆDSELSSLAGEN. Det var langt under min værdighed at erkende. Jeg har i alle årene brystet mig af ligefrem at glæde mig til at føde og været taknemmelig for, at dette netop var min og ikke mandens opgave. Jeg har altid har set det som et privilegium at få denne oplevelse.  Nu var alle disse følelser væk. Jeg turde ikke.

Alligevel er jeg stærkt overbevist om, at det er vigtigt for både mor og barn, at barnet fødes vaginalt, hvis dette er muligt. Der kan jo altid komme mekaniske eller akutte medicinske komplikationer i vejen, og her er det vigtigste naturligvis, at barnet kommet ud sikkert, uanset om det så er ved et kejsersnit. Så der var ingen slinger i valsen. Jeg havde, grundet tidligere maveoperation, carte blanche til at få planlagt kejsersnit, da ingen kunne spå om udfaldet af en vaginal fødsel, men jeg VILLE føde selv – trods angst. Jeg havde glædet mig hele mit liv til denne fødsel, og det skulle fandeme blive løgn, at den oplevelse skulle tages fra mig pga angst for det uvisse.

Arbejdshandskerne kom på! Researchperioden begyndte. Yoga-, APA-, meditativ-, aqua- og anden fødselsforberedelse var bare ikke lige nok til at overbevise mig om, at jeg havde tjek på det eller i det hele taget kunne klare denne fødsel uden min gudmor. Først da jeg læste om Smertefri Fødsel, var der noget, der begyndte at rykke sig. Ikke at jeg troede på at det blev smertefrit eller for den sags skyld havde behov for, at det blev det, men fordi det gav mig troen på, at jeg kunne bevare kontrollen over angsten, og dermed få min længeventede fantastiske fødselsoplevelse. Jeg så tilpas mange anmeldelser fra kvinder der af forskellige årsager havde været skrækslagne inden fødslen, men havde taget kurset og haft fantastiske fødsler. Det jeg kunne læse mig til om teknikkerne gav mening for mig- ikke så meget i et med smerten og sjælen tilgang, men mere praktisk når dette sker, gør du sådan tilgang. Meget lavpraktisk i virkeligheden – lige noget for mig.

Jeg tilmeldte mig basiskurset efter en vejledende telefonsamtale med Anja Bay, som også mente at det kunne være rigtig gavnligt for mig. Det blev det også. Det jeg opnåede var en forståelse af fødslens faser, som jeg følte mig tryg og hjemme i. Vi lærte rytmen af en ve, og PRÆCIS hvordan vi skulle forholde os under den. Det handlede meget om tilegnede reflekser- altså at indøve nogle gode reaktioner på veen, så man dermed ikke forværrer smerten unødigt. Der var fire sessioner, hvor vi øvede teknikker til både veer, presseveer, fødestillinger og en enkelt gang med vores mænd. Her så vi en helt anden version af, hvad deres rolle i fødslen kunne være, hvis man ønskede mere end en budbringer/ vandbærer. Det var skønt! Og min tro på, at jeg kunne håndtere dette, og at jeg vidste, hvad der skulle ske, gjorde mig tryg. Jeg gik fødslen i møde uden angst. Kurset havde givet mig håndgribelige teknikker til alle fødslens faser og min indre ro og tiltro til egen kunnen var tilbage. Jeg kunne klare det her! Også uden Gitte – min elskede gudmor. Det som hun symboliserede for mig før, var nu erstattet med handlekraft og selvsikkerhed. Jeg var klar!

Selve fødslen forløb ikke lige efter bogen, men det vil jeg gerne fortælle om på et andet tidspunkt. Kurset hos Anja Bay vil jeg altid være lykkelig for, at jeg tog. Jeg er fuldstændig overbevist om, at man har større risiko for en dårlig fødselsoplevelse og lav smertetærskel, hvis man går fødslen i møde med angst og usikkerhed. Derfor er jeg glad for at vide, at jeg gav mig selv de bedste odds for at få en god fødsel. Næste gang vil jeg bruge samme teknik, og der nailer jeg den!

/Katrine

Vil du ikke også læse:

2-12

Mens jeg ventede …

Når man er gravid vælter det ofte ned over én med forslag til hvad man på ingen måde kan gennemleve en graviditet og i særdeleshed en fødsel uden.

3 ting kunne jeg dog ikke være foruden, alle ting anbefalet af min enestående veninde Mie, der i øvrigt er mor til 3 drenge på 0-3 ½ år, hva’ siger i så? (respekt) Hun er en fantastisk mor og en kæmpe inspirationskilde for mig.

Jeg er sygeplejerske og står normalt lidt af, når ting bliver for ”Urtede” hjemmefødsler og spelt gør mig lidt nervøs. Jeg er tryg ved hospitaler, autoriteter og monitorering. Anyway here it comes;

*

Mammayoga

Beliggende i hjertet af Nørrebro på Blåggardsplads, drevet af den rolige og skønne Louise Timm, igennem de sidste måneder af min graviditet guidede hun mig til at trække vejret, bruge min krop og finde en fantastisk ro. Nu gik min fødsel så hurtigt at jeg til tider kan have min tvivl om hvorvidt jeg egentligt nåede at trække vejret undervejs. Men yoga timerne ville jeg aldrig have været foruden.

mamayoga.dk

 

Amoxa

Jordmoder Helle Ella udretter mirakler på Christianshavn, eller det tror jeg i al fald på. Jeg havde en stålfast forestilling om at jeg ikke ville gå til min terminsdag, og da slet ikke over tiden. Helle Ella, laver akupunktur og bringer kroppen i balance… WTF… da jeg kom der første gang, spurgte hun om jeg var stærk? ”Ja for søren”, sagde jeg, og begyndte straks at fortælle om al den sport jeg havde lavet gennem min graviditet og forinden. Helle Ella fiskede dog for et noget andet svar, hun mente stærk i balancen mellem krop og sind. De næste 4 konsultationer brugte hun så på at styrke min krop og mit sind til fødslen. Når jeg fik behandlinger hos hende, var min lille pige fyr og flamme inde i maven, hun har fra dag et (2 dage før termin) været en stærk og harmonisk lille størrelse, og jeg er ret sikker på at jeg har Helle Ella at takke for det..

Amoxa.com

 

Yummy mommy

Når det hele bliver lidt for ”urtet”, og man bare drømmer om rød læbestift, lange vipper og parfume, så kan bogen Yummy Mommy af Charlotte Torpegaard bringe dig lidt i den rette stemning, uden du nødvendigvis behøver at svælge i parabener og ftalater, det er sjov og hyggelig læsning med et væld af fif til at blive en lidt hottere mummy eller mummy to be.

/Kristina

 

*

Se også Karolines forberedelser her…

 

Vil du ikke også læse:

sort hvid

Jeg skal sikkert lære at elske hende…

… tænkte jeg. Faktisk brugte jeg ret meget krudt på, at forberede mig selv på, at jeg IKKE ville elske hende fra første sekund. Hvordan skulle jeg egentlig kunne det? Jeg kendte hende jo ikke endnu. Og inderst inde ønskede jeg rigtig rigtig meget, at jeg ville se på hende og smelte med den stærkeste følelse af kærlighed nogensinde kendt blandt mennesker. Men jeg var så bange for, at jo mere jeg ønskede det, jo mindre var chancen for det, og jo større ville skuffelsen blive, når jeg kiggede på babyen og følte… ingenting. Så jeg forberedte mig på, at det ville tage tid. Jeg fortalte mig selv, at det var HELT OKAY, at jeg skulle bruge nogle måneder på ikke at føle noget. Der er jo altid nogle som fortæller om, at sådan var det for dem, og jeg nægtede at stille mig selv i en situation, hvor jeg ville blive knust over ikke at spontanelske mit barn. Jeg fortalte henkastet venner og familie, at jeg da helt sikkert skulle vænne mig til hende, og at det var helt okay med mig. Jeg mærkede efter, og tænkte i graviditeten ting som, “elsker jeg hende nu?”. Og hvornår gør man egentlig det? Elsker? Hvad er tærsklen? Man holder jo rigtig meget af, men hvornår går det over i, at man elsker? Åh, alle de tanker. Man kan gøre sig selv helt forvirret.

Dagene inden fødslen spurgte min søde kæreste pludseligt, “hvad nu hvis noget går galt, og de spørger mig, om de skal redde dig eller barnet? Hvad vil du så have jeg svarer?”. Meget umoderligt nærmest gisper jeg efter ham, “MIG SGU DA! Vi kan jo ikke lave en ny mig, og vi kender hende ikke endnu”. Den dårlige samvittighed over svaret og bevidstheden omkring, at det selvfølgelig ikke var så simpelt i virkeligheden, tog vi naturligvis også en lille snak om. Han “ELSKER” at snakke om følelser- særligt i forbindelse med hypotetiske scenarier. Heldigvis bliver en far aldrig stillet det spørgsmål… de skal nok prøve at redde begge.

Så kom hun ud- ikke så elegant endda, men det er en helt anden historie. De sagde, “alle stille! I må IKKE stimulere hende! Hun kommer ikke op til dig, men over til pædiateren, som skal suge det seje grønne fostervand”. Hun kom ud, og jeg rakte armene frem mod hende, som om jeg ikke kunne trække vejret, før jeg havde hende hos mig, til trods for at jeg lige havde fået at vide, at det ikke var sådan det skulle foregå. Pædiateren havde hende på sit bord i hele 25 minutter (Nicolas siger det var ca. 1 minut, men hvad ved han), før hun endelig kom over til mig, så jeg kunne trække vejret ordentligt igen. Hun var hos mig, jeg var hel, og jeg E L S K E D E, som jeg aldrig har elsket før. Jeg kunne slet ikke være i min krop af kærlighed og stolthed, og alle mine tanker om at lære at elske virkede en lille smule fjollet, nu var hun var der. Hun var min. Hun ER min. Og hold nu KÆFT, hvor jeg elsker hende.

/Katrine

Vil du ikke også læse: