5 ting nogen gerne måtte have fortalt mig om at føde et barn


Nu er det ikke for at skræmme livet af jer, men der var lige nogle yndige overraskelser, jeg på én eller anden måde gerne ville have vidst inden, så jeg kunne forberede mig på situationen. Jeg ville godt nok ikke kunne have ændret på det, men jeg ville ikke have følt mig så snigløbet af min egen krop og sammensværgelsen af postfødende kvinder, som valgte IKKE at advare mig.

  1. Man er et krater af smerter “dernede” i ikke så få dage efter fødslen
  2. Barselsflåd
  3. Blødning i 8 uger
  4. Hormonel hypersvedning
  5. Man kommer måske aldrig til at ligne sig selv igen dernede

Uddybende om alle 5:

  1. Jeg fortalte min kæreste, at vi jo også kunne vælge at lægge hans 14 dages øremærkede farsel (som Karoline så fint har døbt det) på et senere tidspunkt, hvor baby var lidt ældre og sjovere. Han kiggede kærligt og overbærende på mig, og sagde, at der jo var en grund til, at man lagde dem i starten. Det var muligt, at jeg havde brug for en masse hjælp, da jeg nok ikke var helt mig selv lige efter fødslen. “Nej nej” tænkte jeg, men hvor slemt kunne det lige være? Ret slemt. Min nummi lignede en vindrueklase fra den frodigste franske vinmark, og føltes som en dartskive for skud, for slet ikke at tale om hvordan det føltes, når min indtagede næring, gerne ville ud. Den forreste del af krateret var hævet til uigenkendelighed med flere sting end der kunne tælles, som også bidrog fint til smerten og ubehaget. Om det sved, når jeg tissede, spørger I…?
    Konkret info: De første 14 dage gjorde meget ondt. De næste 14 dage gjorde ondt, men var bedre. De næste 2 uger begyndte det at fortage sig til et helt tåleligt niveu. Herefter helede det sidste over længere tid, men jeg husker det ikke som noget særligt. 
  2. “Hvad fanden er det”, spørger du? Det havde jeg sådan set heller aldrig hørt om.
    Konkret info: Gråligt udflåd af varierende konsistens, men hovedsageligt meget vandigt, som kommer i rigelige mængder i op til 8 uger efter, at man har født. Det lugter heller ikke særlig godt. Men det er helt normalt, og det forsvinder igen. Hvorfor ved man ikke det? Så er man da fri for at blive skuffet på uge 2, over at det er der endnu.
  3. Den der efterfødselsdblødning varer også ganske længe. Jeg tror, jeg havde forestillet mig maks en uge. Men det varer i maaaange uger. Og det er også helt normalt. Jeg tænker at man bare skal forestille sig, at man lige får de næste 9 måneders menstruationer overstået med det samme.
    Konkret info: Man kan bløde i op til 8 uger efter fødslen. Der er en helt gennemtænkt grund til, at moderen får sit efterfødselslægetjek 8 uger efter fødslen. Så på med gigabind og ingen grund til bekymring, hvis du ikke er helt bleg og svimmel. Blødningen skal gerne aftage løbende i styrke.
  4. De første par nætter efter fødslen, tænkte jeg at der var noget galt med sengetøjet på hospitalet. Det måtte være meget syntestisk. Jeg svedte natligt, som jeg aldrig har svedt før, så sengetøjet var helt drivvådt. Det viser sig, at det var hormonelt pga hormonskiftet fra gravid til ikke gravid/ ammende. Jeg måtte i flere uger skifte sengetøj og dyner mange gange natligt, fordi alt var gennemblødt.
    Konkret info: Man sveder så voldsomt som en kvinde i overgangsalderen om natten i mange uger efter fødslen- hvor mange husker jeg ikke, men længere end blødningen. Det aftager også løbende i styrke.
  5. Jeg havde naivt forestillet mig, at når det akutte efter fødslen lige var overstået, så ville mine nedre dele ligne sig selv så nogenlunde igen. Det gør de ikke. Den hormonelle påvirkning under graviditeten gør at tingene vokser lidt, og afhængig af fødselstraumer (altså hvor meget man går i stykker), og hvordan det lige kan stykkes sammen igen, ændrer udseendet sig mere eller mindre drastisk. Det kan godt være, at det lyder petitesse problematisk, og det er det måske også, men ikke desto mindre, definerer ens ydre en del af ens identitet- uanset om det er en synlig eller skjult del. Jeg havde aldrig rigtig overvejet, om jeg synes den var “pæn” før, men nu synes jeg i hvert fald ikke den er det. Og det niver stadig, der hvor de klippede mig.
    Konkret info: Det er ikke sikkert at din nedre identitet forbliver den samme. Man vænner sig til den nye, men ikke øjeblikkeligt. Der er stor forskel på, hvor meget eller lidt forandret den bliver. Men man ville heldigvis aldrig bytte tilbage igen.  Det første syn, må I dog ikke være skræmt af. Den normaliserer sig DRASTISK efter de første måneder, så ha’ tålmodighed og optimisme i begyndelsen. Det ser meget værre ud, end det egentlig er.

Nu er I i hvert fald varslet, om de glædelige kropsændringer man glemmer eller ikke aner hører med til pakken. Heldigvis er naturen sådan indrettet- at jeg ville gøre det hele igen på et splitsekund.  

/Katrine

Vil du ikke også læse:

The following two tabs change content below.
Mor til en pige fra april 2015. Når jeg ikke barsler, er jeg læge. Foruden babysvømning og hjemmestrik, går jeg ret højt op design, kaffe og vin. Find mig på Coffee Room, Ricco’s eller i Illums Bolighus. Derudover kan jeg fortælle, at jeg har spenderet det meste af min barsel i køkkenet, da vi bygger om, og stuen dermed er blevet børneværelse for min kærestes to ældste børn. Det kan jeg så afsløre aldrig sker igen! I'm more of a two room kind of girl.

Nyeste indlæg af Katrine, firstmomproblems.dk (se alle)