PISSEUNDSKYLD ALTSÅ!
Undskyld! For alle de gange jeg i min forhenværende skyklapstilværelse har parkeret min cykel, så der liiiige akkurat kunne komme et menneske forbi… uden barnevogn. For de gange jeg har flyttet mig for tre barnevogne i streg og tænkt, “nej, nu må du sgu altså lige flytte dig for mig, der er jo barnevogne over alt”. Undskyld for alle de gange jeg ved rødt lys ved fodgængerfelter har møvet mig ind foran din barnevogn, fordi jeg antog, at du ville bevæge sig langsommere end mig. Og undskyld fordi jeg jo må have antaget, at du med din barnevogn ikke havde travlt. Undskyld for alle de gange, hvor jeg med mine håndbårne indkøbsposer har antaget, at du da havde det meget lettere med din barnevogn, hvor poserne kunne placeres under. Så meget undskyld for de gange, hvor vi har gået mod hinanden, og jeg er gået over på den del med glat underlag og ladet dig og din barnevogn køre hen over brostenene. Og for den måde jeg har kigget undrende på dig, når du har gået diskret i siden af en bred cykelsti med din barnevogn, når nu der var masser af fortov, hvor du ikke ville have “generet” mig på min cykel- fortov med brosten, render og dæksler. Undskyld!
Jeg vil også gerne lige undskylde alle de gange, jeg højlydt er gået grinende og talende forbi din barnevogn, uden at tænke over, at du måske netop havde fået junior til at sove. De gange, hvor jeg har sat mig ved siden af din barnevogn på en café, uden at overveje at der måske lå nogen og sov i den. Undskyld for de gange, hvor jeg små-irriteret har tænkt, at du da bare kunne flytte ud ad byen eller blive hjemme med din baby, hvis den ikke kunne tåle noget. SÅ MEGET UNDSKYLD!
Meget udtrykkeligt UNDSKYLD for de gange, hvor jeg har nydt at være ude at spise og irriteret mig over, at du tillod dig at gøre det samme med din baby! Hvor jeg har sukket højlydt eller tydeligt løftet øjenbrynene, så du ikke var i tvivl om, at jeg synes dit barn var en skønhedsfejl i min perfekte aften. Slutteligt vil jeg på mine bedende knæ trygle om tilgivelse for, at jeg i min naive tilstand af ikke-mor, troede at jeg var blandt én af mest hensynsfulde, fordi jeg altid holdt døren for dig med din barnevogn, når vi begge var på vej i Magasin.
/Katrine
Vil du ikke også læse:
Nyeste indlæg af Katrine, firstmomproblems.dk (se alle)
- 5 mor-til-mor tips om syge børn og mad - 11. december 2017
- “People with no kids don’t know”- Michael McIntyre - 2. december 2017
- Jeg har besluttet mig for, at opdrage mit barn - 10. november 2017
- “Hej, jeg hedder Kajas mor”. - 12. oktober 2017
- Og så var der én… - 9. oktober 2017
Elsker allerede jeres blog.
Som fellowbarslende kan jeg afsløre at jeg er hende, der sender sure blikke efter vuggestuen, der er ude at gå, for de børn kan da SE at mit barn lige er faldet i søvn. SÅ HOLD DOG MUND! (og ja, jeg råber det vitterligt, men heldigvis inde i mig selv. Endnu…)
Og seriøst – HVOR MANGE larmende knallerter med ødelagt udstødning kan der lige køre rundt i Vanløse…?
Velkommen til- vi er så glade for, at folk vil kigge med.
Ja- jeg kender det kun ALT for godt. Jeg krydser også jævnligt vejen, for at komme væk fra larmende maskiner eller skoleelever, hvis de så gør det samme, kan jeg næsten ikke klare mere. Hvad man ikke ville give for, at de bare lige sov færdige… bare én gang.
Skøn læsning Katrine ??❤️
Jeg er så hende der ALDRIG igen tager elevatoren foran en mor med barnevogn. Man bliver så meget klogere når man står der med en urolig, træt, sulten, og-meget-mere-baby ? Så tag dog trappen..
Tak for det, Tina :). Lige den med elevatoren er godt nok også svær at forstå, synes jeg! De KAN jo netop tage rulletrapper eller trapper i modsætning til folk med en barnevogn… suk altså! 😀
Jeg er glad for jeg har vendt min to sønner til at kunne falde i søvn og sove til lidt larm. Kræver bare lige tid og energi i den første uge. 😁
En anden ting.. Jeg er dårlig til at stille barnevogn mens jeg er ude og handle 🙈🙈
Hej Sara,
krydser fingre for at næste barn er mere samarbejdsvilligt 😂
Det var jeg også de første 4 mdr. Min datter sov midt i stuen eller i barnevogn inde midt i Kbh K. Jeg var også overbevist om, at det bare handlede om, hvad man vænnede børn til. Så fra 4-6 mdr kæmpede jeg en på forhånd tabt kamp. Mit barn sov næsten ikke i dagtid og vågnede når vi vendte os om natten. Så accepterede jeg, at de holdninger jeg havde haft ikke længere kunne bruges til noget, og jeg måtte sadle om. Og Gud hvor var det skønt, da hun begyndte at sove igen!
Børn er bare forskellige
/Katrine
Jeg elsker det her indlæg så megeg!!! Må jeg reposte det på min blog – selvfølgelig med henvisning til jer? ❤️
Hej Maja,
Hvor skønt at høre
Nej, du må ikke reposte, men du må rigtig gerne omtale og linke til os- du er velkommen til at bruge den første sætning eller to, hvis du godt vil vise, hvad det er det handler om 
Så kan de læse selve indlæg hos os. Er du i tvivl, så spørg bare.
/Katrine