PISSEUNDSKYLD ALTSÅ!

12. December 2015

Undskyld! For alle de gange jeg i min forhenværende skyklapstilværelse har parkeret min cykel, så der liiiige akkurat kunne komme et menneske forbi… uden barnevogn. For de gange jeg har flyttet mig for tre barnevogne i streg og tænkt, “nej, nu må du sgu altså lige flytte dig for mig, der er jo barnevogne over alt”. Undskyld for alle de gange jeg ved rødt lys ved fodgængerfelter har møvet mig ind foran din barnevogn, fordi jeg antog, at du ville bevæge dig langsommere end mig. Og undskyld fordi jeg jo må have antaget, at du med din barnevogn ikke havde travlt. Undskyld for alle de gange, hvor jeg med mine håndbårne indkøbsposer har antaget, at du da havde det meget lettere med din barnevogn, hvor poserne kunne placeres under. Så meget undskyld for de gange, hvor vi har gået mod hinanden, og jeg er gået over på den del med glat underlag og ladet dig og din barnevogn køre hen over brostenene. Og for den måde jeg har kigget undrende på dig, når du har gået diskret i siden af en bred cykelsti med din barnevogn, når nu der var masser af fortov, hvor du ikke ville have “generet” mig på min cykel- fortov med brosten, render og dæksler. Undskyld!

Jeg vil også gerne lige undskylde alle de gange, jeg højlydt er gået grinende og talende forbi din barnevogn, uden at tænke over, at du måske netop havde fået junior til at sove. De gange, hvor jeg har sat mig ved siden af din barnevogn på en café, uden at overveje at der måske lå nogen og sov i den, og at der var andre ledige borde. Undskyld for de gange, hvor jeg små-irriteret har tænkt, at du da bare kunne flytte ud ad byen eller blive hjemme med din baby, hvis den ikke kunne tåle noget. SÅ MEGET UNDSKYLD!

Meget udtrykkeligt UNDSKYLD for de gange, hvor jeg har nydt at være ude at spise og irriteret mig over, at du tillod dig at gøre det samme med din baby! Hvor jeg har sukket højt nok til, at du kunne høre det eller tydeligt løftet øjenbrynene, så du ikke var i tvivl om, at jeg synes dit barn var en skønhedsfejl i min perfekte aften. Slutteligt vil jeg på mine bedende knæ trygle om tilgivelse for, at jeg i min naive tilstand af ikke-mor, troede at jeg var blandt én af mest hensynsfulde, blot fordi jeg altid holdt døren for dig med din barnevogn, når vi begge var på vej i Magasin.

/Katrine

12 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

12 comments

Mette 12. December 2015 at 19:23

Elsker allerede jeres blog.

Som fellowbarslende kan jeg afsløre at jeg er hende, der sender sure blikke efter vuggestuen, der er ude at gå, for de børn kan da SE at mit barn lige er faldet i søvn. SÅ HOLD DOG MUND! (og ja, jeg råber det vitterligt, men heldigvis inde i mig selv. Endnu…)

Og seriøst – HVOR MANGE larmende knallerter med ødelagt udstødning kan der lige køre rundt i Vanløse…?

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 12. December 2015 at 22:34

Velkommen til- vi er så glade for, at folk vil kigge med.

Ja- jeg kender det kun ALT for godt. Jeg krydser også jævnligt vejen, for at komme væk fra larmende maskiner eller skoleelever, hvis de så gør det samme, kan jeg næsten ikke klare mere. Hvad man ikke ville give for, at de bare lige sov færdige… bare én gang.

Reply
Tina 14. December 2015 at 7:36

Skøn læsning Katrine ??❤️
Jeg er så hende der ALDRIG igen tager elevatoren foran en mor med barnevogn. Man bliver så meget klogere når man står der med en urolig, træt, sulten, og-meget-mere-baby ? Så tag dog trappen..

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 15. December 2015 at 8:19

Tak for det, Tina :). Lige den med elevatoren er godt nok også svær at forstå, synes jeg! De KAN jo netop tage rulletrapper eller trapper i modsætning til folk med en barnevogn… suk altså! 😀

Reply
G 18. October 2017 at 16:57

Jeg vil lige skyde ind at ikke alle kan tage trappen. Min mor ser frisk ud, men har et knæ der er ødelagt af gigt, der gør at trapper er umulige at gå for hende. Hun venter altid pænt ved elevatoren og lader barnevogne og andet komme forbi, men har to gange oplevet at blive væltet omkuld (!) af sure mødre med barnevogne på Nørreport der ville først ind i elevatoren og så absolut ville først ud igen. Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Så husk lige at vise hensyn ved elevatoren, de aller fleste står der og venter for en grund.

Reply
Katrine 18. October 2017 at 19:28

Hej G,
Der er naturligvis også usynlige handikap, men der er også unge i 20’erne, der løber om kap til elevatoren osv osv. Det er naturligvis den sidste del, der er tale om 🙂 Pointen er jo netop, at vi viser hinanden hensyn- også dem med en irriterende barnevogn eller et usynligt handikap 🙂
/Katrine

Reply
Trine 19. October 2017 at 9:21

Som ung i 20erne er jeg blevet udskammet for at tage en elevator. Ingen sagde selvfølgelig noget til mig direkte, men en kvinde med barnevogn og en ældre dame talte højlydt om, hvor dårligt det var, at unge mennesker uden ‘bagage’ tillod sig det. Jeg var forresten på det tidspunkt ved at komme mig over et insulintilfælde, stolede ikke på mine ben, havde ikke meget energi og ville bare gerne hjem til min lejlighed, hvor min kæreste stod klar til at hjælpe mig op af trapperne.

Katrine 19. October 2017 at 14:34

Hej Trine,

Puha, en insulinoverdosis? Det lyder godt nok ikke rart. Og øv, at du skulle opleve den behandling i elevatoren. Håber du er rask igen.

/Katrine

Sara 18. October 2017 at 21:59

Jeg er glad for jeg har vendt min to sønner til at kunne falde i søvn og sove til lidt larm. Kræver bare lige tid og energi i den første uge. 😁
En anden ting.. Jeg er dårlig til at stille barnevogn mens jeg er ude og handle 🙈🙈

Reply
Katrine 19. October 2017 at 6:57

Hej Sara,
Det var jeg også de første 4 mdr. Min datter sov midt i stuen eller i barnevogn inde midt i Kbh K. Jeg var også overbevist om, at det bare handlede om, hvad man vænnede børn til. Så fra 4-6 mdr kæmpede jeg en på forhånd tabt kamp. Mit barn sov næsten ikke i dagtid og vågnede når vi vendte os om natten. Så accepterede jeg, at de holdninger jeg havde haft ikke længere kunne bruges til noget, og jeg måtte sadle om. Og Gud hvor var det skønt, da hun begyndte at sove igen!
Børn er bare forskellige 🙂 krydser fingre for at næste barn er mere samarbejdsvilligt 😂
/Katrine

Reply
Maja 19. October 2017 at 8:06

Jeg elsker det her indlæg så megeg!!! Må jeg reposte det på min blog – selvfølgelig med henvisning til jer? ❤️

Reply
Katrine 19. October 2017 at 14:32

Hej Maja,

Hvor skønt at høre 🙂 Nej, du må ikke reposte, men du må rigtig gerne omtale og linke til os- du er velkommen til at bruge den første sætning eller to, hvis du godt vil vise, hvad det er det handler om 🙂 Så kan de læse selve indlæg hos os. Er du i tvivl, så spørg bare.

/Katrine

Reply

Leave a Comment