Nytårsfor(t)sæt for 2017

1. January 2017

Jeg har tænkt nogle ret store tanker, synes jeg selv. Vanligvis er vi ude i, “jeg skal begynde at løbe igen, minimum 2 gange om ugen” eller “jeg skal blive god til at lave cheesecakes”. Som oftest er det tanker, der opstår, mens vi sidder omkring det fine nytårsbord og snakken falder på, om der er nogen, der har et nytårsforsæt. Denne gang er det anderledes. Jeg har tænkt tankerne længe, og jeg har egentlig først nu besluttet, at det skal være et decideret nytårsforsæt. Derfor er det blevet et nytårsforTsæt, da jeg allerede er begyndt så småt.

Egentlig er det også et ønske om noget gensidigt. Et håb om, at vi i fællesskab kan opnå noget nyt. Eller måske genopnå noget, som i min levetid er blevet mere og mere fjernt.

Jeg kan huske i min barndom, at folk kørte hensynsfuldt, og tænkte over, hvad der kunne være rart eller svært for de øvrige trafikanter. Jeg kan huske, at vi rejste os for ældre i bussen og tilbød at støtte dem over fodgængerfelter eller bære deres poser. Vi bød Mohammed velkommen i klassen og ville alle sammen gerne være hans bedste ven, for som vores lærer Annie sagde, så havde Mohammed og hans familie haft en rigtig slem rejse og havde brug for at blive taget godt i mod. Når vi var rigtig frække i skolen sagde vi “monkeyface” eller “hey smukke, du ligner røven på en dukke”. Og når Carsten blev rigtig vred og slog og græd, så vidste vi godt, at det var fordi, at det var rigtig svært at bo på børnehjem op til jul. Vi forstod, at ligeså vel som vi havde behov og følelser, så havde andre det også. Og måske vi ikke kendte hele historien bag deres reaktioner, så derfor mødte vi dem med kærlighed. Det lærte min mor mig.

Sådan er det delvist stadig. Vi har stadig vidt forskellige baggrunde og historier. Vi ved ikke, hvem der bærer på nogle lidt for store bekymringer eller sorger, og vi ved ikke, hvor svært folk har ved at få livet til at hænge sammen. Desværre har fokus fjernet sig en hel del fra at passe på hinanden. Passe på jorden. Udvise medmenneskelighed og overbærenhed. Og ikke mindst erkende, at vi er mange på denne jord og i dette land, og at det er nødvendigt at vise hensyn og tænke i større billeder end ens eget behov. Vi er alle dybt begravede i vore egne navler med fokus på vores korte og langsigtede mål. Det er alt lige fra at ville nå med over for grønt- også selvom det ikke længere er hverken grønt eller gult, for derved at tvinge venstresvingende bilister til at køre over for rødt. Eller at ville holde tættest muligt på indgangen til IKEA, og derfor uden hensynstagen til øvrige gæster, parkere sin bil på “af- og pålæsningspladsen” og gå ind i IKEA for at shoppe småting og spise frokost. At råbe og skrige af fremmede mennesker, hvis deres dagsorden kommer på tværs af ens egen, uden først at have forsøgt med venlighed eller på at forstå dem.

Hvis vores grundindstilling kan ændres, så vores udgangspunkt ikke er, at “andre vil os det ondt” eller at “min ret er vigtigere end andres”, så kunne det være, at verden- også vores egen lille navlepillende verden- kunne blive et gladere og tryggere sted at bo. Jeg ser flere og flere mennesker være i krig med alle på deres vej, som om vores medmennesker er forhindringer lagt ud for at gøre livet besværligt. Vi ser verden ud ad vore egne øjne i alle forståelser, og ikke os selv, som en del af et større verdensbillede. Netop med fokus på hinandens velbefindende kan vi komme til at mærke trygheden, varmen og næstekærligheden. Det vil aldrig blive trygt at ekskludere os selv og vores børn. Det vil aldrig blive lykkeligt at pege fingeren væk fra os selv altid.

Mit nytårsforsæt for 2017 er at behandle andre godt og være mere overbærende. Ikke forstået på den måde, at jeg vil lade mig træde på. Men i alle de uskyldige situationer, hvor man lader sig rive med og hurtigt bliver irriteret, fordi det kommer på tværs af ens egen agenda. Jeg vil blive bedre til at forsøge at forstå, hvorfor andre tænker og gør, som de gør. De fleste mennesker foretager ikke hovedløse handlinger, men gør det så godt, som de kan. Jeg vil tage mere ansvar for min del af konflikterne og forsøge at bringe den gode tone tilbage i dagligdagen. Én udfordring ad gangen.

Jeg har allerede fejlet 50 gange her i bilen på vej til København fra Smilets By. Men resten af turen vil jeg smile og sige “pyt”. Også over for mig selv.

Godt nytår til jer alle!

 

/Katrine

0 comment

Flere eksempler på den uperfekte mor

Leave a Comment