2-3

Når den sidste pølse er spist og vuggestuen starter

13. august 2017

Når den sidste pølse med håndtag er fortæret hos pølsemanden, den sidste salme er sunget til salmesang og den smørbagte scone fra Meyers begynder at smage af gammel vane; jaaa så er det, man ved, at barslen synger på sidste vers.

 

Jeg har netop puttet de 2 til middag. De ligger nu i mine arme og ånder trygt & tungt med det der salige smil, som kun småbørn kan mønstre. Vi sover fælles middagslur – en kombi af det bedste jeg har gjort i mit liv kombineret med en virkelig dårlig vane… Altså, det startede faktisk som et nødvendigt onde! Da Olise var 6 måneder, blev det mig simpelthen umuligt at stå og amme hende i gården, mens jeg samtidigt puttede Amélie i sin gårdklapvogn. Ja; jeg ved godt at børn har godt af at sove ude, men mine børn er allerede mega meget udenfor så de par timer midt på dagen hvor de sover, er de altså i favnen på mig – BASTA – hvilket jeg kæmpe nyder.

 

På mandag (i morgen!) er det alvor og min hals snører sig umanerligt fast sammen, mens mine øjne svier. Paradoksalt nok – for jeg glæder mig virkeligt til at arbejde igen (nåede kun retur i 3 måneder mellem barslerne). Pigerne starter begge i vuggestue. Når jeg siger “begge”, er det jo fordi at Amélie har været i vuggestue-light – hun har kun været der 2-3 dage om ugen. Nu ved jeg godt at kloge mennesker siger, at børn har brug for regelmæssighed og, at hverdagen ikke ændres når mor går på barsel => storesøster skal stadigt i vuggestue. Men når nu storesøster var så lille at hun hverken kunne gå eller tale, da lillesøster kom til verden… ja, så må reglerne være anderledes. Anden barsel har været markant anderledes end den første. Primært markeret ved, at vi denne gang har været 3 på barsel! Det har sikkert gjort at lille Olise ikke har fået helt den udelte opmærksomhed som hun har fortjent, til gengæld har hun fået SÅ mange kys og SÅ meget kærlighed af hele to.

 

Skulle jeg gøre det om, ville jeg gøre det præcis på samme måde én gang til. Jeg elsker, at de er så tætte både aldersmæssigt og i deres omsorg for hinanden. Himmelsk har det været, dette år, om lidt melder hverdagen sig. Hvordan skal vi undvære hinanden, ja, det aner jeg ikke.

/Kristina

2 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

2 comments

Sars 13. august 2017 at 17:43

Hvor dejligt med light udgaven af vuggestueliv, at holde fri med familie vs vuggestue hverdag, så er holde fri altid bedst hilsen vuggestue pædagogen

Reply
Katrine 18. august 2017 at 7:07

Kære Vuggestue Pædagog,

Dejligt at høre, at der er opbakning til denne version- det er i hvert fald ikke altid let at strikke det hele sammen 🙂

/Katrine

Reply

Leave a Comment