Klamme ting mødre gør frivilligt

24. September 2017

Jeg var 7 år gammel og til fødselsdag hos en dreng fra området. Han var egentlig ikke min ven, men det var hans nabo Mette, og på én eller anden måde blev jeg impulsivt inviteret med. Alt foregik som en vanlig børnefødseldag. Masser af boller. Masser af kage. Masser af flødeskum.

Jeg var måske et lidt sært barn på nogle områder. Der var bestemte ting, som jeg ikke kunne abstrahere fra. Fx synes jeg det var vildt ulækkert hvis børn smaskede- og det gjorde Anders. Han tyggede med grotesk åben mund, så maden fór rundt i gabet på ham, mens han snakkede og lavede fagter. Nok i virkeligheden en helt almindelig, ivrig 7 års fødselar.

Jeg var alligevel lettere optaget af, hvor ulækkert det egentlig så ud, når Anders spiste og kunne ikke lade være med at betragte ham trods væmmelsen. Derfor så jeg også meget tydeligt, da Anders’ mor rakte ind over bordet for at fylde mere på fadene, at en kæmpe klat flødeskum fløj ud ad hans åbentstående mund og landede på Anders’ mors arm. Det i sig selv var ulækkert nok, men da jeg så hende trække armen op mod sin mund og i en hurtig mundfuld sutte flødeskumsklatten af sin arm, var jeg meget tæt på at kaste op. Det var i mit 7 årige liv det mest ulækre, jeg nogensinde havde set. Jeg var rystet over at en voksen kvinde kunne finde på at spise noget, der var faldet ud ad en andens mund!

Dette billede har afspillet sig for mit indre øje utallige gange siden. I slowmotion. Og hver gang har jeg fået kvalme. Lidt i kategori med, når man ser et barn (eller værre- en voksen!) spise en bussemand i smug.

Men så blev jeg mor.

Jeg blev ved med at tage mig selv i at gøre ting, som tidligere ville have sendt kvalmen skyllende ned over mig, men som nu pludselig var det naturligste i verden. Ting som andre helt sikkert ville finde grænseoverskridende. Måske endda kvalmefremkaldende. Men for mig var det fuldstændig følelsesneutralt, måske grænsende til det omsorgsfulde. Det var bare praktisk og helt naturligt.

Jeg spiste uden problemer hendes rester af grøntsagsmos. Jeg smaskede i mangel på servietter eller klude madrester af hendes kind. Jeg triller gladeligt hendes bushemænd, når hun stolt afleverer dem, hvis det lader min sofa slippe fri af dem. Og den anden dag, da hun smagte på en broccoli, og med væmmelse spyttede den ud på min tallerken, så jeg mig selv i slow motion tage den (dog næsten utyggede) broccolibid i munden og spise den som om intet var hændt. Som Anders’ mor gjorde med flødeskumsklatten. Og som tusind andre mødre har gjort med noget lignende.

Det var sidste gang jeg tænkte på Anders’ mor med undren og en anelse ubehag. Jeg er blevet mor. Anders’ mor var blevet mor. Gad vide hvad hun egentlig hed før, hun blev Anders’ mor? Og mødre gør åbenbart den slags. Fordi de er mødre. Fordi de har ubetinget kærlighed til de her små væsener, som på den ene eller anden måde er en del af dem selv. Så måske det ikke er ulækkert, fordi det på en måde er broccoli eller flødeskum, man bare har tabt ud ad sin egen mund. Eller måske er det ulækkert, men jeg er blændet af mine mor-briller. Der uklammificerer mange ting i min hverdag. Det er vist en vigtig del for at overleve livet med en tumling.

/Katrine, hvis grænser alle er rykket en del

8 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

8 comments

GiSP 24. September 2017 at 17:04

Jeg er mor. Og jeg kunne aldrig finde på at spise noget, der har været en tur i mine børns mund. De fik ikke engang lov til at drikke af mit vandglas, da de var små, fordi jeg under ingen omstændigheder ville drikke noget af deres tilbageskvulp. 🙂

Reply
Katrine 24. September 2017 at 18:32

Nej, fy for den. Vandglas deler jeg absolut heller ikke!! Ha ha. Bare tanken. Men det er der sikkert mange andre der gør. Hvad mon din skøre mor-ting er, som aldrig kunne falde dig ind med andres børn…? /Katrine

Reply
Sarah 25. September 2017 at 18:01

Elsker det!! Jeg er selv blevet overrasket over, hvad jeg er i stand til som mor.. I sidste uge tog jeg mig selv i at suge snot ud af min datters næse.. med munden.. Hun kunne ikke få vejret ordentligt og næsesugeren ville ikke gøre arbejdet.. Mega klamt at stå med en andens snot i næsen – men det virkede igen og jeg ville ikke tøve med at gøre det igen, hvis det blev nødvendigt.. (til info har jeg hørt, at det er normal skik på Grønland)

Reply
Katrine 25. September 2017 at 18:54

Hej Sarah,

Det er SÅ sjovt, du siger det, for den historie fortælles meget ofte om min kærestes mormor. Hun gjorde det nemlig ved sine børnebørn. Hvilket jeg synes er skridtet endnu vildere! Jeg vil i øvrigt gerne vedkende, at jeg også sagtens kunne gøre det på min egen datter uden at brække mig, men har heldigvis ikke fundet det nødvendigt 😀 Fedt at høre, at andre også gør klamme ting, som slet ikke er så klamme, når man står i det.

/Katrine

Reply
Camilla 25. September 2017 at 19:12

Åh, jamen der er jo også klassikeren med at sniffe til babys numse (mange gange) dagligt, fordi det bare er lige dét lettere end at skulle til at bakse med at trække diverse stykker tøj ned/til siden/op 😬

Reply
Katrine 26. September 2017 at 17:26

Gud, den havde jeg slet ikke talt med! Det er sgu da rigtigt. Og min mange bruger endda fingeren ind bag nummi tricket, som jævnligt fører til bæ-finger 😀 /Katrine

Reply
Trine 26. September 2017 at 7:59

Hvor kan jeg kende mig selv i det du skriver… 😁

Reply
Katrine 26. September 2017 at 17:25

Tak. Glad for ikke at være alene 😀 /Katrine

Reply

Leave a Comment