Kære Vuggestuepædagog

22. June 2017

Kære Du,

Af hjertet tak. Tak fordi du er helt igennem empatisk og fyldt til bristepunktet med kærlighed. Tak fordi jeg altid møder dig med et smil på læben, en bragende overskud og ofte syngende.

Du gør det dag ud og dag ind; tager dig af det aller aller bedste jeg har, fordi jeg selv har travlt med job, mig selv og små søskede. Jeg tænker, at du skifter omkring 30 bleer dagligt, hvis det overhovedet kan gøre det. Alligevel formår jeg altid at hente et barn, der er lækkert, med en ren rumpét- ikke noget med en træls flere timer gammel ble.

Du giver de små tøj på, klæder dem af, tager på tur, putter dem, fortæller dem 1000 gange hver dag, hvornår deres respektive forældre har tænkt sig at indfinde sig for hente. Du løser konflikter konstant og endda helt uden af råbe, “nejjjjjj for f…ck sake”, som vi andre måske til tider kan komme til.

Du snakker med forældre, giver omsorg og tid, forvisninger om at det lille vidunder altså er helt normalt. Også selvom vi som forældre til tider kan tvivle på at udvikling mentalt og motorisk er helt efter bogen. Derudover byder du endog på kaffe, når jeg ser alt for hængt ud.

Kort sagt er jeg bare dybt imponeret, glad og taknemmelig for at du findes, og at du stadig orker dit arbejde på trods af nedskærringer og omstruktureringer. Du er en stjerne – Tak for det!

 

Kærlig hilsen Kristina

5 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

5 comments

Louise Svanholm 29. June 2017 at 11:56

Hørt og så flot skrevet! ❤❤❤

Reply
Kristina 29. June 2017 at 18:08

tak;) dejligt du læser med…

Reply
Malene 29. June 2017 at 17:52

Sikke et fint indlæg – jeg er helt enig. Tak vuggestuepædagoger 🙏🏻❤️

Reply
Kristina 29. June 2017 at 18:08

tusind tak, ja de gør det formidabelt;)

Reply
Julie 2. July 2017 at 20:06

Åh dit indlæg giver mig lidt ro i maven omkring snart at skulle sende mit yngste barn i vuggestue. Det skal jo nok gå!

Reply

Leave a Comment