Jeg har besluttet mig for, at opdrage mit barn

10. November 2017

“Selvfølgelig” tænker I måske? Eller måske sidder I og tænker, at det er voldsomt umoderne, da de nok skal lære rigtigt og forkert hen ad vejen, ved den populære trial-and-error-metode. Men jeg synes faktisk slet ikke, der er noget i vejen med at lære, at man har et ansvar for samvær, hverdag, sine egne handlinger og andres trivsel. Selvfølgelig i forskellige grader alt efter alder. Men det mener jeg, at man har. Og lige nu synes jeg at samfundet bevæger sig i en lidt anden retning. Vi tænker på os selv alle sammen. Mig selv inklusiv. Vore egne familier og børn er omdrejningspunktet, og så må verden dreje med eller blive nedlagt på vores vej. Jeg tror ikke, at mine børn bliver lykkelige af at lære, at deres behov og følelser er hævet over andres- tværtimod tror jeg det er vejen til isolation og depression. Livet bliver så meget nemmere, når man lærer at forstå andre- så giver deres handlinger nemlig meget mere mening.

Så.

Jeg har besluttet mig for, at opdrage mit barn.

Med kærlighed. Med tålmodighed. Med konsekvens. (Med undtagelser). Og nok også med intermitterende irritation, når jeg ikke magter andet. De første tre er målet. Den fjerde er nødvendig til tider. Og den sidste er uundgåelig, fordi jeg til trods for gode intentioner, altid vil være menneske først.

Min datter er nu 2,5. Hun skal selv lukke låget og rykke ud, når hun har været på toilet. Hun skal tage skamlen ud, så hun kan vaske fingre, og selvom hun ikke gider mere, når vi når her til, så skal hun selv sætte den på plads igen, når vi er færdige. De dage, hvor hun er træt eller trodsig, så er det også okay, at jeg hjælper hende, så vi SAMMEN sætter den på plads igen. Så hun kan rumme opgaven, når hun lige den dag synes, at det er for meget.

Hun skal selv gå op og ned ad trapperne til og fra vuggestue og hjem i lejligheden igen. Også selvom vi skal holde pause eller sidde lidt på trappen og hvile benene. Har det været en meget lang dag. Eller har vi siddet længe på trappen og benene stadig ikke vil, så kommer hun på hoften. Men det er ikke udgangspunktet.

Hun skal selv tage sit overtøj af og på og hænge det på plads i garderoben både hjemme og i vuggestuen. Som med skamlen på badeværelset, vil jeg gerne hjælpe hende med at hænge det op, hvis det er svært for hende at finde overskuddet en dag. Men hun er ikke i tvivl om, at det er hendes opgave og langt de fleste dage udfører hun den med stolthed og præcision.

Hjemme hos os må man rode alt det man vil, mens man leger med tingene. Men når man er færdig, skal det ryddes op. Det gælder både for 35 årige, 11 årige, 8 årige og 2 årige. Lidt på forskellige måder. Men når man er 2,5, så kan man godt hjælpe med at samle sit Duplo op og bære kurven ned på værelset. Man kan samle dukkerne op i dukkevognene og køre dem ned på værelset. Og så kan det godt være, at ens mor lige rydder op i legekøkkenet, når man er blevet puttet.

Sådan er der mange små ting i hverdagen, som måske virker banale, men jeg forsøger at tage mig tiden til at lade hende gøre tingene selv. Også selvom det kræver tålmodighed og ville have været 100 gange hurtigere og lettere at gøre det selv. Jeg ønsker for hende (og for alle de mennesker hun skal omgås nu og i fremtiden), at hun bliver selvstændig og omsorgsfuld. Jeg tror på, at det giver hende en følelse af at være vigtig og af at høre til. Jeg tror på, at det skaber færre problemer for hende i livet, hvis hun kan indgå i fællesskaber og forstå, at en del af ansvaret for fællesskabet er hendes. Hun skal lære, at man rydder op efter sig selv. Hun skal lære, at man hjælper andre. Hun skal lære, at man nogle gange må vente, med det man gerne vil. Og hun skal lære, at hun at man også bliver glad af, at hjælpe til med at andre også er glade.

/Katrine

2 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

2 comments

Caroline 10. November 2017 at 20:07

Det lyder dejligt og som et godt mål. Og når du viser hende at det er hendes opgaver men at du gerne hjælper, så lærer hun også at hjælpe andre

Reply
Katrine 10. November 2017 at 21:47

Tak 🙂 Jeg gør mig også rigtig umage. /Katrine

Reply

Leave a Comment