OLYMPUS DIGITAL CAMERA

En autentisk beretning om en vuggestuemors knuste fastelavnsdrømme

28. februar 2017

Jo længere tid jeg er nogens mor, jo mere går det op for mig, hvor mange af drømmene omkring min datter, som egentlig handler mere om mig, end om hende. Sådan har det faktisk været lang tid før, jeg nogensinde blev gravid. Ting jeg glædede mig til at se hende i. Ting jeg glædede mig til at gøre med hende. Ting jeg glædede mig til, at hun skulle opleve. En forelskelse i ideen om hvordan jeg ville være mor, og deraf hvordan det ville være at være mit barn.

Mit barn ville i sagens natur blive sådan et, der lærte at hjælpe til derhjemme fra en tidlig alder- at et hjem er en fælles ting at værne om, og et tilhørsforhold bliver stærkere af at være deltagende. Mit barn ville blive kreativt og intelligent. Mit barn ville blive socialt kompetent og mange flere ting. Hun ville bestemt også blive lidt rebelsk og grænsesøgende, men alt sammen i en overordnet fantastisk pakke.

Mit barn er oftest rigtig velklædt. Det kan jeg godt lide. Det behøver ikke være dyrt, men det er velovervejet og lækkert, og det gør hende ekstra lækker i mine øjne. Jeg elsker, når hun er i hjemmestrik og noget med pufærmer (eller vingeærmer… I ved, hvad jeg mener). I fastelavnstider går mine kreagener hånd i hånd med det velklædte, og jeg har lang tid før jeg blev gravid samlet idéer til fastelavnsudklædning til børn i mange aldre.  Jeg ELSKER udklædning. Og man bliver ikke mindre nuttet i udklædning af at være lille. Sidste år var vi alle fem familien Simpsons og min kæreste (Homer) og jeg (Marge) blev kattekonge og kattedronning- bare lige for at sætte prikken over i’et. Min lille Maggie var knap et år og overordentligt nuttet- og kunne dermed ikke lave den store ravage.

I år var hendes første fastelavn i vuggestuen, og vi er desværre nået til en alder, hvor hun kun vil være klædt ud, når hun selv vælger det. Det har indskrænket mulighederne. Jeg havde først tænkt at hun skulle være manden med den gule hat, fordi hun elsker “Ebal” (Peter Pedal), og så kunne hun have Peder Pedal bamsen med. Men sandsynligheden, for at hun ville have en gul hat på, var jo rimelig lille, og den eneste slags hovedbeklædning, hun accepterer, er djævlehue (den har holdt hårdt i snevejr). Så mutti brugte en hel aften på at sy hanekam på en hvid djævlehue og lime hvide fjer på en hvid body, så hun kunne være verdens mest nuttede høne. Det var hun også. I 4 sekunder! Måske endda kun 2. Hun fik det lige akkurat på, og så rev hun to store områder fjer af maven og sagde, “hoooov”. Som hun siger til alt, hun egentlig gør med vilje. Jeg måtte låne nål og tråd i vuggeren, for at paniklappe lidt på hønen, der desværre nu lignede en burhøne og ikke den fine frilandshøne, jeg egentlig havde i tankerne.

Så. Mine mordrømme om idyllisk og vellykket hjemmelavet fastelavnsdragt og en uimodståelig knap 2 årig høne blev hurtigt afløst af en lykkelig, ballademager-burhøne. Men hun accepterede at have dragten OG huen på- det må overstige tærsklen for succes. Destruktionen af dragten må betragtes som en del af den nye burhønerolle. Kortvarigt knuste udklædningsdrømme. Men ved nærmere eftertanke er min frække pige vist bare god til at minde mig om realiteterne med en tumling, og hvad fastelavn og børneglæde i virkeligheden handler om. Og det er jo netop ikke mig.

/Katrine, mor til verdens sødeste burhøne

9 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

9 comments

Melisa 28. februar 2017 at 18:48

Min datter skulle også være kylling – hun nægtede pure at have det på….. enormt trættende for moren der havde fået strikket særlig hue lige til den dag. Jeg har også en tanke om at jeg skal sy til hende hvert år fordi jeg ikke er så vild det man køber..

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 28. februar 2017 at 19:18

Præcis Melisa! Jeg har synes heller ikke det er særlig nuttet eller hyggeligt, det man køber. Det er ligesom det sjove i det, hvem, der har fundet på hvad (eller lavet hvad). Ikke så meget, hvad man lige havde købt. Og så gør det bare SÅ ondt, når de ikke vil have skidtet på eller ødelægger det. Din stakkel! Jeg føler med dig. Vi må håbe, at hun vil lege med det uden for fastelavnssæson så..

/Katrine

Reply
Marie 6. marts 2017 at 20:41

Min datter har stadig ikke prøvet den leopard, jeg har syet – ikke kjole og hårbøjle med ører samtidig i hvert fald. Det var det samme sidste år, hvor jeg havde lavet en krokodille, hun ikke ville have på, men jeg lærte tilsyneladende ingenting…. 😉

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 9. marts 2017 at 7:04

Det er bare så strengt altså! De burde bare vide, hvor mange kræfter man havde lagt i det for deres (=vores) skyld. Jeg har helt sikkert heller ikke lært noget, for lige nu er jeg overbevist om, at næste år, så forstår hun lidt mere, og så vil hun helt sikkert gerne have det på, jeg laver 🙂 Jeg tror på 3. gang lykkens gang for dig!
/Katrine

Reply
Marie 10. marts 2017 at 20:29

Tak – det håber jeg 🙂
Faktisk var hun så “heldig”, at hun blev syg, netop som jeg blev færdig med leoparden. Da hun nogle dage efter fastelavn skulle i vuggestue igen, og jeg nævnte, at der var et fastelavnsris til hende derovre, sagde hun: “Men jeg skal ikke have ører på?!” SUK.

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 14. marts 2017 at 14:30

Åh, suk altså. På den igen næste år. Vi skal nok nå det 😀 /Katrine

Reply
Katrine 13. marts 2017 at 12:06

Haha:) Det lyder præcis som vores fastelavn! Jeg havde lavet et hønsekostume ved at sy hvidefjerboaer på en body. Jeg fik med møje og besvær mit 14 måneder gamle barns hovedet og den ene arm igennem, inden hun flegnede fuldstændig. Hun stod rasende og spruttede med snot og tårer i hele ansigtet og rev store totter fjer af. Meget, meget sur burhøne! Av. Det blev et ukompliceret paniksyet mariehønekostume istedet og alle var glade. Jeg har lært til næste år, at skrue liiiidt ned for omfanget, selvom jeg selv synes kostumer er det fedeste. Det skal jo helst bare være hyggeligt for både syerske og barn.

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 14. marts 2017 at 14:32

Ja, det må siges at minde om. Øv- altså! Jeg ELSKER vitterligt også klæd-ud, så det pleaser ikke moderen her, at burhønen ikke deler denne passion. Jeg er ikke sikker på, at jeg formår at skrue ned næste år. Ligesom jeg også lidt har glemt fødslens forfærdeligheder, og nok også gør det igen engang. I øvrigt- hvor fandt du fjerboaer?? Det ledte jeg i vildskab efter. /Katrine

Reply
Katrine 27. april 2017 at 18:53

Jeg havde set ikke set, før nu hvor jeg genlæser gamle indlæg, at du havde svaret. Fest og Farver på Nørrebrogade er svaret! De har ALT. Også købekostumer til hvis sådan nogle klæd-ud-entusiaster som os smider håndklædet i ringen, haha.

Reply

Leave a Comment