Det rager ikke dig, hvordan jeg vender mit barn!

12. September 2017

Hvad er det, der gør, at fremmede mennesker mener, de ved, hvad der er bedst for andres børn? Bevares- ser jeg folk, der slår deres børn, eller trækker dem nøgne gennem et supermarked, mens de fortæller, at de ikke får mad i denne uge- så reagerer jeg også! Jeg bliver faktisk også vildt forarget, når en far kommer kørende med to børn på sin cykel inde midt i København uden at de har cykelhjelm på. For her rammer vi noget med børnenes sikkerhed- og noget, jeg har set fra den anden side.

Facebook drukner os i velmenende artikler fra eksperter og i særdeleshed lommeeksperter, der mener at alt mellem himmel og jord er skadeligt for vores børn. Og med nogle af tingene har de sikkert ret. Men måske at forældre, der konstant hakkes oven i hovedet med alt det, de gør forkert, også er skadeligt? Kunne man forestille sig, at det var mindre skadeligt med en uøkologisk gulerod serveret af en rolig og smilende mor end omvendt? Og kunne det tænkes, at børn rent faktisk var forskellige, og ikke alle kan presses ned i samme skabelon?

Min datter på snart 2,5år har altid været nysgerrig og udadsøgende. Hun vil frem i verden og har ikke travlt med at se sig tilbage. Til tider til stor fortrydelse for hendes mor, der gerne havde brugt mere tid på hudmodhud og kys og kram, hvis det ellers havde passet barnet. Da hun var under et år, var det ikke længere muligt for mig at have hende bagudvendt i klapvognen (altså med fronten mod sin mor), fordi hun havde så travlt med at se fremad. Hun rejste sig og vendte sig, og hvis jeg strammede selen, så dette ikke kunne lade sig gøre, ormede hun sig og skreg til jeg vendte hende. Hun var klar til verden. Mor var for kedelig. Så jeg vendte hende fremad og pigen har siden siddet og tronet i sin klapvogn uden besvær, da hun nu kan følge med i, hvor vi går hen. Og hun elsker det.

Alt dette har bare været en del af min datters udvikling og har ikke været et problem, indtil jeg den anden dag mødte en Birthe Neumann klassiker i Kongen Have. Altså I ved, den der type kvinde, som er alt for fin til sig selv, og taler ned til andre gennem et falsk smil. Hende der fra “Det faglige hus” reklamerne. Min datter sidder glad i sin klapvogn og leger sådan en leg, hvor hun trækker kalechen ned over hovedet og siger, “mor ikke seeee mig”. Kombineret med “her er bushemand til dig mor”. I mod os går en nydelig dame på ca. 70 år, som smilende siger, “nååååå sidder du der, sådan en skøn lille pige, og så kan din mor slet ikke se dig eller høre, hvad du siger”.

!!

Hvad fanden er det for noget at sige? Jeg blev jo virkelig ked af det. Og fuldstændig uden grund, for hun kender os jo ikke, og aner ikke, hvad der er bedst for mit barn. Jeg gik der med min glade datter, mens vi hyggede os, og så skal én eller anden idiot lige træde på den mest sårbare del af mig- min moderlighed. Fordi det åbenbart er allemandsret at udtale sig om ALT ved den måde andre er forældre på. Denne gang tålte jeg det ikke og konfronterede hende. Fortalte at jeg ikke brød mig om, at hun camouflerede nedladende bemærkninger om mine valg som mor i et kompliment til mit barn. At hun ikke vidste, hvad der var bedst for mit barn, og jeg faktisk synes, at det var rigtig uforskammet gjort. Hun blev ganske fornærmet og sagde, at hun blot havde komplimenteret mit søde barn, og at jeg da bare kunne vende hende om, så hun kunne se mig!  Så ingen irettesættelse af mig. Bare en irettesættelse. Rend mig! Jeg lyder måske vred, men mest blev jeg rigtig ked af det, og jeg føler mig stadig trådt på og fejlbedømt.

Men lille dame. Jeg har ikke bedt om at blive bedømt lige der i mit samværd med min datter. Jeg har ikke spurgt dig til råds. Jeg er ligeglad med, at du måske har læst en artikel, som siger, at babyer i bæreseler skal vende ind mod moderen, eller om du blot mener det grundet erfaring med dine egne børn. Jeg er sikker på, at du gik derfra, bekræftet i hvor dårlig en mor jeg er. Og “såret over” at dine “velmente råd” blev modtaget så negativt. Der er bare det, at et velment råd, ville have været formuleret anderledes. Dette var blot afskyelig bedreviden- og nedladenhed. Om en nutidig mor som “gør det hele forkert”. Som ejer en smartphone, arbejder fuldtids og gud forbyde det afleverer sit barn i institution. DAGLIGT! Men jeg er en pisse god mor, der vender mit barn lige som HUN har behov for. Uanset hvad der passer dig. Så pil dine anklagende spydigheder ud ad min klapvogn. Det skader mit barn!

/Katrine

18 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

18 comments

Trine 12. September 2017 at 18:04

Jeg oplevede noget lign. Den anden dag. Jeg overhørte to kvinder (i 50-60erne, så bedsteforældre alderen), gå og kommentere til hinanden (ikke til den mor det omhandlede) at “det der barn har godt nok ikke meget tøj på. Man kunne da ligge en dyne over hende. Forældrene pakker sig ind, men barnet skal åbenbart fryse!” – barnet som sad i sin barnevogn, havde en strikket cardigan på og en bomuldshue udover det alm. Tøj.
Jeg havde sådan lyst til at sige til kvinden, at hvis mit barn havde været med, så havde det nok været nogenlunde samme type tøj og uden dyne, fordi jeg har et varmt barn. Så selvom jeg pakker mig selv ind lag på lag (og i øvrigt har gjort det hele sommeren, fordi.. ja dansk sommer 2017), så er det altså ikke fordi mit barn skal fryse, at hun ikke får samme mængde tøj på – hun har bare en helt anden kropsvarme og regulering heraf.
Fortryder sådan at jeg ikke påpegede overfor kvinden, at hun ikke burde udtale åbenlyst på andres valg og fravalg – moderen til barnet hørte heldigvis intet.

Reply
Katrine 12. September 2017 at 18:07

Det er så ubehageligt at høre på! Og man får helt ondt i maven over den mor, der helt sikkert gør alt med omtanke. Vi skal altså bare huske, at forældre kender deres egne børn bedst. Godt at moderen ikke hørte noget. Og dejligt at nogen (dig) tænkte bedre tanker. Hvis moderen havde hørt det og var blevet ked, så havde du garanteret sagt noget 🙂 /Katrine

Reply
Heidi 13. September 2017 at 9:41

Hørt😬Jeg har oplevet tilsvarende i en bus med min datter i barnevogn, hvor 2 ældre damer, begyndte at kommentere på, hvor dumt det var, at alle de barnevogne skulle med bussen, i stedet for at mødrene gik, så deres børn fik frisk luft, nu de jo havde al den tid i verden på barsel. Jeg havde netop min telefon i hånden, så den blev også lige rundet; at det var så frygteligt som mødre bare var optaget af deres mobiltelefoner i stedet for deres børn. Jeg blev rasende over at høre deres indirekte kritik af mig, og blev også nødt til at konfrontere dem. De kendte mig ikke, og heller ikke situationen – de vidste ikke, at jeg går uendelige lange ture med barnevognen, og har masser af koncentreret opmærksomhed mod min datter, når hun er vågen 😳 Så følte det nøjagtig som dig, og blev ked af det, selvom det var dem, der var galt afmarcheret. Men hvorfor har de behov for overhovedet at kommentere og have så travlt med andre? Jeg fik sagt, at de skulle se positivt på livet og finde noget vigtigt at gå op i, men de sagde, at jeg jo var “en af den slags mødre”😱 Jeg troede den generation var opvokset med dannelse, så var faktisk dybt chokeret over deres uforskammethed

Reply
Katrine 13. September 2017 at 10:11

Det er præcis sådan noget, som jeg synes der er alt for meget af. Folk der har så travlt med at hakke andre folk oveni hovedet uden at kende hele historien. Og nej, vi er ikke perfekte, men det har jo intet at gøre med det de slår ned på. Og helt ærligt- hvad rager det dem, om du skal med bus? Det er helt sort, at det nu også kan få opmærksomhed. Godt du ved, at du er en ganske fremragende mor- uanset hvad folk med små sko og dårlig hukommelse synes. /Katrine

Reply
Charlotte 17. September 2017 at 11:22

Da min søn var ca 7mdr, var vi på tur hvor vi så pludselig fik et mindre skybrud. Jeg skyndte mig at give barnevognen regnslag på (Emmaljunga barnevogn og deres regnslag). Fandt derefter en bus og sprang på, når lige ind og får låst barnevognen hvorefter en dame på 65+ spørger om jeg er ude på at kvæle mit barn?
Går nærmest i panik og råber nej da hvad sker der?
Hvortil hun siger at når man pakker sit barn ind i plastik, kvæler man jo barnet…
Say what? Jeg har løftet det løse del op på kalechen og der er da 2 udluftningshuller…
Har aldrig I mit liv været så ked af det som jeg var der, troede jo virkelig at der var noget galt med mit barn som jeg ikke havde opdaget 😢

Reply
Katrine 17. September 2017 at 18:18

Det er heller ikke særlig venligt sagt. Eller ment! Og det er det sidste der generer mig. For var hendes hensigt i virkeligheden at gøre dig opmærksom på, at der måske var for varmt i barnevognen, så havde hun sagt noget andet. Fx “Undskyld jeg blander mig. Men jeg er selv ved at få et hedeslag herinde, hvis du skal køre langt, tænker jeg, om det måske var en idé, at løfte regnslaget af?” Og hun ville i øvrigt have givet dig en chance for at gøre det selv først. Men når man siger noget så grimt, som at stille spørgsmålstegn ved, om en mor har til hensigt at kvæle sit barn, så vil man bare gerne træde på nogen. Og fremhæve at hun ved bedre. Jeg fatter simpelthen ikke, hvilken tilfredsstillelse det giver disse kvinder (for det er nemlig oftest kvinder), at træde på folk, som faktisk gør deres aller aller bedste. Moderskab er et følsomt punkt, og skal man træde rundt i andres, så gør det varsomt. Og venligt. Og ydmygt- for man ved formodentlig ikke en skid. Nå- men altså- hvis dit barn overlevede spydighederne fra denne bustur, så er jeg sikker på, at det samtidigt er varmt, tørt og trygt. Og så op et hvis sted med hende i bussen! /Katrine

Reply
ToveB 17. September 2017 at 13:37

Hold da op hvor er i nærtagende. Var i så.sikre på i har gjort det rigtige. Ville i slide de kommentarer fra fremmede en lang mars. Og glemme alt om de kommentarer med det samme .I er gået forbi sådan mennesker der kommentere jeres børn og jeres opdragelse. Find jeres selvtillid frem.så bliver verden nemre og gladere..

Reply
Katrine 17. September 2017 at 18:10

Kære Tove,

Jeg er helt sikker på, at jeg lige i denne situation gjorde og gør det rigtige for mit barn. Men derfor er jeg desværre ikke immun over for at live talt grimt til. Eller faktisk “om”, som det var her. En dame der taler OM mig, til mit barn. Og det undrer mig, at fremmede mennesker føler, at det er helt i orden opførsel, at blande sig i de små detaljer i andre folks liv på den måde. Jeg ville ønske, at jeg havde en rustning som din, hvor jeg kunne lade gemene kommentarer prelle af mig, men desværre sætter de sig hos mig i kortere eller længere tid- afhængigt af hvad der blev sagt. Der er slet ingen tvivl om, at det ville være meget lettere, hvis jeg kunne det 🙂
/Katrine

Reply
Rikke 17. September 2017 at 14:20

Børn er altså bare forskellige! Min søn var præcist som din datter, han skulle kunne følge med og han gad da ikke kigge på mor når der var en masse andre spændende ting derude i verden 😊
Min datter er fuldstændig modsat, der gælder alle de der, tryghed ved moar klichéer, i høj grad skal jeg lige love for – hun ville være tilfreds med at opleve hele verdenen fra min arm 😂
Så helt ærligt – stor ros til dig for at mærke og reagere på de signaler din datter sender dig – og vend hende så hun oplever alt det hun gerne vil 😊

Reply
Katrine 17. September 2017 at 18:06

Tak og i lige måde, Rikke 🙂 Og egentlig er jeg heller ikke bleg for gode råd eller ideer fra andre, for vi behøver jo ikke vide alt, eller opfinde den dybe tallerken ved hver barnefødsel. Men at kaste en led nedsættende bemærkning om mig i tredje person via mit barn- det er bare rigtig dårlig opførsel, og det gjorde mig ked. Der er rigeligt der retter på én- hvorfor nu også helt fremmede mennesker? /Katrine

Reply
Mette Albjerg 17. September 2017 at 14:50

Så prøv at varme flaske til 3 måneders baby (hvor morens ‘sår’ over ikke at kunne levere mælk ikke er helet endnu). Det gør nas, heldigvis svarede min mor for mig..
Og kender alt for godt det med ‘kold’ mor og varme børn. Jeg er en frossenpind, men mor til 2 omvandrende kraftvarmeværker 😉

Reply
Katrine 17. September 2017 at 18:04

Uh ja, den med flaske gør særlig ondt. Det eneste onde jeg hørte om min flaske, kom desværre/ heldigvis fra mit eget hovede. For gud, hvor gjorde det ondt. Godt du havde en mor, der ikke synes, du skulle behandles sådan. Og godt, at dit barn havde en mor, der sørgede for, at det blev mæt <3 /Katrine

Reply
Anne 18. September 2017 at 6:43

Åh ja. Alle de mennesker derude, der lige skal give deres besyv med. Jeg vælger at tænke at de rent faktisk ER velmente, alle kommentarerne, men hvor ville jeg ønske at de enten blev serveret på en anden og bedre måde, eller at de slet ikke blev serveret.
For ikke så længe siden var jeg ude at gå en tur med min knap to-årige. Hun sad i klapvognen og var for en gangs skyld pylret og morsyg – det sker sjældent. Jeg var netop stoppet ved en bod med blomster og skulle til at finde en buket, da min datter sagde at hun ville op til mig. Jeg sagde først til hende at hun lige måtte vente to minutter, men da jeg kiggede på hende kunne jeg godt se at det ikke skulle vente. Så jeg tog hende op og gav hende en lang krammer, og pludselig hører jeg en stemme sige lige ind i mit øre: “hun lærer jo aldrig noget hvis du ikke sætter grænser”
Så står man der. Og krammer sin datter, som tydeligvis havde brug for lige præcis dét, og skal forholde sig til en dame som tror hun ved hvad situationen handler om – nemlig en mor der ikke kan finde ud af at sætte grænser for sit barn. Det er langt fra tilfældet, jeg er faktisk ret habil til det shit, og jeg blev så vred over at få at vide af en fremmed at jeg ikke kan finde ud af at være en god mor.

Reply
Katrine 19. September 2017 at 19:30

Aaaaarjrrrggghhhhh!!!!! Det er præcis den følelse jeg stod med! Og har desværre fået det formuleret, så det halve af Danmark synes jeg “skaber mig”, er “nærtagende” og “har ondt af mig selv”. Det er jo slet ikke det, det handler om. Jeg synes, du er en pisse sej mor, at du kunne mærke dit barn lige der, i stedet for slavisk at følge de regler man har buret sig selv inde i. Jeg ved, at du netop fordi du gjorde det, var den allerbedste mor man overhovedet kan være for sit barn. Så glem hende den dumme kost- ligesom jeg skal prøve at glemme alle dem jeg møder på min vej. Der er SÅ mange holdninger til hvad vi mødre gør forkert i dag, og når man tænker på, at vi kommer fra en generation der på lovligvis fik småtæsk, blev smækket i skammekrog uden at nogen interesserede sig for, hvordan vi havde opfattet situationen og blev smidt sultne i seng, hvis vi simpelthen ikke kunne få aftensmaden ned i den givne form, så synes jeg egentlig at de liiiiige skulle slappe lidt af i den ældre og dømmende generation. Nåh, men kram til dig fra mig. Det gør bare SÅ ondt, når nogen træder på moderligheden.
/Katrine

Reply
Maria 18. September 2017 at 19:12

Jeg synes også at det er en snært af nærtagende.. Ja når man er førstegangs mor og skal lære hvordan man gør med de små, så er man sårbar og bliver let usikker på sig selv. Og der er en masse dumme kommentarer man skal lære at smide væk, og hvile i sig selv nok til at vide at man gør det bedste for sit barn. Det gjorde jeg ved Gud også for 5 år siden!! Men hvad er det specielle for mødre (der gør at man for Guds skyld ikke må sige noget forkert til dem)?? Situationen er jo præcis den samme i alle mulige andre aspekter i livet. Så før man stemmer i, så burde man lige tænke over om man kan sige sig fri for aldrig at have kommenteret en persons påklædning (hvor det måske ikke var det heldigste valg til kroppen det sad på), gjort sig klog på den “rigtige” uddannelse eller udtrykt/evt. sagt at man havde en mere anerkendt uddannelse/job end andre (faktum er at der også er brug for rengøringsdamer), som nyuddannet i job blive irettesat af en ældre og mere erfaren kollega. Det tror jeg alle har (ind)direkte gjort på et tidspunkt i deres liv. Så før man får ondt af sig selv, så tænk lige over ALLE de sårbare mennesker man møder i livet, hvor man gør/gjorde PRÆCIST det samme som essensen af det ovennævnte skriv. Mvh en mor til to, der har måtte tage en hel del “tæsk” fra omverdenen i flere af livets henseender, but still standing!!

Reply
Katrine 19. September 2017 at 19:24

Kære Maria,
Tak for besyv 🙂 Det er en interessant vinkel: “hvad er det specielle for mødre?”. For du har jo helt ret- der er mange henseender i livet, hvor folk giver deres uindbudte holdning til kende. Fraset det med en ældre kollega, som irettesætter en yngre- som jeg synes er en del af at blive erfaren i sin branche, så synes jeg, der er nogle gode nogle i mellem. Fx den med tøjet. Men jo mere jeg tænker over det, så synes jeg, at det bare er noget man tænker. Altså jeg siger ikke til en fremmed forbipasserende i Kongens Have, at hun har taget uheldigt tøj på til sin figur. Og jeg siger det slet ikke OM hende til den hun følges med. Jeg siger heller ikke til tilfældige forbipasserende noget om deres uddannelse, for jeg aner jo ikke hvad de laver. Så jeg synes faktisk at der er en markant forskel på det jeg fremhæver, og så dine eksempler. Hvis min mor eller en veninde foreslog, at det ville være smartere at vende hende omvendt- så ville vi have en samtale om det. Og måske ville jeg ændre mening. Ligesom hvis jeg havde en holdning til, at min lillebror ville blive gladere for en anden uddannelse end den han overvejede, så ville jeg drøfte det med ham. Men alt dette er respektfuld samtale- at komme med sarkastiske hentydninger i 3. person til et fremmed menneske gennem deres 2 årige barn er bare vildt uhøfligt. Og grænseoverskridende. For hun har, i modsætning til min eventuelle holdning til min brors uddannelse eller min mors til min klapvogn, ingen basis for at vide, hvad der er baggrunden for det nuværende valg eller hvad der er afprøvet. Hun har heller ikke en oprigtig og venligsindet interesse i at hjælpe- hun var nedladende bevidst. Det synes jeg ikke er okay. Ligesom jeg ikke synes det er okay at kommentere fremmede menneskers valg af tøj, kæreste, cykel, uddannelse eller hvad det nu skulle være, hvis det ikke er en pæn kommentar. For som Stampe siger, “if you can’t say something nice, don’t say nothing at all”. Jeg blev rigtig ked af det i situationen- og har aldrig rigtig forstået sætningen, “at få ondt af sig selv”, for det er jo ikke det man gør, når man bliver ked af det. Så om vi kalder det at jeg blev ked af det eller at jeg fik ondt af mig selv, så er det desværre ikke noget man kan udsætte indtil man lige har tænkt en masse scenarier igennem. Følelser er bare. Og at vi har såret andre i vores liv- sådan er livet, men vi kan altid øve os i at blive bedre. Jeg er mere til, at vi skal undlade at såre hinanden, end at det er ok at såre mødre, fordi andre også bliver det. Jeg synes du er mega sej, at du har fået en masse “tæsk” i livet og stadig står! Det er sådan det skal være- men derfor må vi gerne bakke hinanden op i stedet for at træde på hinanden, hvis du spørger mig 🙂
/Katrine

Reply
Lea 25. September 2017 at 17:34

“Jeg er mere til, at vi skal undlade at såre hinanden, end at det er ok at såre mødre, fordi andre også bliver det.” Så sandt og så fint formuleret <3
Det er så nemt at kommentere på et øjebliksbillede, og det virker ofte som om kritik (forklædt som velmente kommentarer) af mødre er helt gyldigt, fordi "vi er jo selv mødre!" Jeg synes det er både tankeløst og sårende.

Reply
Katrine 25. September 2017 at 17:48

Tak for svar Lea 🙂 Ja- det er svært når noget grimt bliver retfærdiggjort af andet grimt. Det er en forkert retning den spiral går, hvis du spørger mig 🙂
/Katrine

Reply

Leave a Comment