5 ting nogen gerne måtte have fortalt mig om at føde et barn

1. June 2016

Nu er det ikke for at skræmme livet af jer, men der var lige nogle yndige overraskelser, jeg på én eller anden måde gerne ville have vidst inden, så jeg kunne forberede mig på situationen. Jeg ville godt nok ikke kunne have ændret på det, men jeg ville ikke have følt mig så snigløbet af min egen krop og sammensværgelsen af postfødende kvinder, som valgte IKKE at varsle mig.

  1. Man er et krater af smerter “dernede” i ikke så få dage efter fødslen
  2. Barselsflåd
  3. Blødning i 8 uger
  4. Hormonel hypersvedning
  5. Man kommer måske aldrig til at ligne sig selv igen dernede

Uddybende om alle 5:

  1. SMERTER
    Jeg fortalte min kæreste, at vi jo også kunne vælge at lægge hans 14 dages øremærkede barsel på et senere tidspunkt, hvor baby var lidt ældre og sjovere. Han kiggede kærligt og overbærende på mig og sagde, at der jo var en grund til, at man lagde dem i starten. Det var jo muligt, at jeg havde brug for en masse hjælp, da jeg nok ikke var helt mig selv lige efter fødslen. “Ja, ja” tænkte jeg, men hvor slemt kunne det lige være? Ret slemt. Min nummi lignede en vindrueklase fra den frodigste franske vinmark, og føltes som en dartskive til EM, for slet ikke at tale om hvordan det føltes, når min indtagede næring, gerne ville ud. Den forreste del af krateret var hævet til uigenkendelighed med flere sting, end der kunne tælles, som også bidrog fint til smerten og ubehaget. Om det sved, når jeg tissede, spørger I…?
    Konkret info: De første 14 dage gjorde meget ondt. De næste 14 dage gjorde ondt, men var bedre. De næste 2 uger begyndte det at fortage sig til et helt tåleligt niveu. Herefter helede det sidste over længere tid, men jeg husker det ikke som noget særligt.
  2. BARSELSFLÅD
    “Hvad fanden er det”, spørger du? Det havde jeg sådan set heller aldrig hørt om.
    Konkret info: Gråligt udflåd af varierende konsistens, men hovedsageligt meget vandigt, som kommer i rigelige mængder i op til 8 uger efter, at man har født. Det lugter heller ikke særlig godt. Men det er helt normalt, og det forsvinder igen. Hvorfor ved man ikke det? Så er man da fri for at blive skuffet på uge 2, over at det er der endnu.
  3. BLØDNING
    Den der efterfødselsdblødning varer også ganske længe. Jeg tror, jeg havde forestillet mig maks en uge. Men det varer i maaaange uger. Og det er også helt normalt. Jeg tænker, at man bare skal forestille sig, at man lige får de næste 9 måneders menstruationer overstået med det samme.
    Konkret info: Man kan bløde i op til 8 uger efter fødslen. Der er en helt gennemtænkt grund til, at moderen får sit efterfødselslægetjek 8 uger efter fødslen. Så på med gigabind og ingen grund til bekymring, hvis du ikke er helt bleg og svimmel. Blødningen skal gerne aftage løbende i styrke.
  4. HORMONEL SVEDTENDENS
    De første par nætter efter fødslen, tænkte jeg at der var noget galt med sengetøjet på hospitalet. Det måtte være meget syntestisk. Jeg svedte natligt, som jeg aldrig har svedt før. Sengetøjet var drivvådt. Det viser sig, at det var hormonelt pga hormonskiftet fra gravid til ikke gravid/ ammende. Jeg måtte i flere uger skifte sengetøj og dyner mange gange natligt, fordi alt var gennemblødt.
    Konkret info: Man sveder natligt omtrent som en kvinde i overgangsalderen i adskillige uger efter fødslen- hvor mange husker jeg ikke, men længere end blødningen. Det aftager også løbende i styrke.
  5. DE NEDRE DELE
    Jeg havde naivt forestillet mig, at når det akutte efter fødslen lige var overstået, så ville mine nedre dele ligne sig selv så nogenlunde igen. Det gør de ikke. Den hormonelle påvirkning under graviditeten gør at tingene vokser lidt, og afhængig af fødselstraumer (altså hvor meget man går i stykker), og hvordan det lige kan stykkes sammen igen, ændrer udseendet sig mere eller mindre drastisk. Det kan godt være, at det lyder petitesseproblematisk, og det er det måske også, men ikke desto mindre, definerer ens ydre en del af ens identitet- uanset om det er en synlig eller skjult del. Jeg havde aldrig rigtig overvejet, om jeg synes den var “pæn” før, men nu synes jeg i hvert fald ikke den er det. Og det niver stadig, der hvor de klippede mig.
    Konkret info: Det er ikke sikkert at din nedre identitet forbliver den samme. Man vænner sig til den nye, men ikke øjeblikkeligt. Der er stor forskel på, hvor meget eller lidt forandret den bliver. Men man ville heldigvis aldrig bytte tilbage igen.  Det første syn, må I dog ikke være skræmt af. Den normaliserer sig DRASTISK efter de første måneder, så ha’ tålmodighed og optimisme i begyndelsen. Det ser meget værre ud, end det egentlig er.

Nu er I i hvert fald varslet, om de glædelige kropsændringer man glemmer eller ikke aner hører med til pakken. Heldigvis er naturen sådan indrettet- at jeg ville gøre det hele igen på et splitsekund.  

/Katrine

25 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

25 comments

Signe 1. June 2016 at 6:45

Jeg forstår virkelig heller ikke, hvorfor der ikke er nogen, der fortæller de ting! Jeg fik planlagt kejsersnit fordi mit barn lå forkert, og okay, smerter i arret havde jeg forventet; men de andre ting – OMG. Og man har gudhjælpemig også efterveer selvom man selv ikke har haft nogle rigtige veer? Og sveden, shit hvor jeg svedte!

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 1. June 2016 at 6:59

Gud ja!!! EFTERVEERNE!! Vigtige at få med! (Se allerede nu, er jeg én af dem, der ikke siger det videre, for jeg selv er videre, så glemmer man det). Efterveerne var jo som om fødslen bare trak ud, men man havde også smerter i brystvorterne og en lille baby på maven samtidig, så det var bare at hive sig igennem det. Det “gode” ved efterveerne er, at det siges, de bliver værre og værre for hver graviditet. Suk. Heldigvis skulle fødslen blive bedre for hver gang.

Reply
KT 1. June 2016 at 7:08

Ja til det hele!
Jeg blev også klippet i, og blev overrasket over hvor tosset det både så ud og føltes dernede. De der store sorte sting og hævelsen der gjorde, at det føles som om jeg havde en andens kønsdele krænget ud over mine egne… Suk. Det er seks måneder siden, og jeg er stadig taknemmelig hver gang jeg sætter mig på hug – det virkede ikke til, at den manøvre nogensinde ville blive mulig igen!
Og så en tilføjelse – små midlertidige nerveskader ved klitoris var også noget, som jeg slet slet ikke havde set komme. (Det er heller ikke alle der oplever det.) Bare det at have trusser på, var en sensorisk udfordring. Jeg var så bange for, at det ikke blive normalt igen, men med så mange andre gener post fødsel, gik det lige så stille over.
Selve smerten ved at føde, går jo over når barnet er ude, men fååårk, hvor er der altså også nogle smerteudfordringer i kølvandet på det.

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 2. June 2016 at 19:47

Tak! Jeg havde allerede glemt de føleforstyrrelser ved klitoris! Jeg troede aldrig vi ville kunne få en 2’er, for det var jo ømt ved mindste berøring. Det er heldigvis blevet bedre. Men jeg synes godt nok det tog meget lang tid. Og ømheden ved klippet er ikke væk endnu. De læger der har vurderet det, mener heldigvis at det går væk med tiden. Det satser jeg så på. /Katrine

Reply
Maria M. 1. June 2016 at 7:16

Ok det med sveden vidste jeg ikke var en almindelig “bivirkning”. Jeg KAMPsvedte i ugerne efter fødslen, så jeg tjekkede hele tiden om barnet var ved at få hedeslag, for det måtte jo være mindst 40 grader, siden jeg svedte så meget. Resten vidste jeg vel egentlig godt på forhånd, men synes alligevel ikke man kan forberede sig på, hvor insisterende ubehaget i understellet er efter sådan en omgang. Godt at ens krop glemmer.

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 2. June 2016 at 19:44

Nej- jeg havde nemlig heller ALDRIG hørt om det med svedningen. Mindes heller ikke at have læst om det, da jeg læste til læge. Men det var måske ikke lige den detalje, jeg bed mærke i? Eller også er den ikke betydningsfuld nok til at komme med i den bog- det var bare ret væsentligt, da man pludselig stod i det selv. Jeg var helt uforberedt på at det var mit sved der mærkede sengen. Havde regnet med bleindhold, gylp, mælk, blod, fostervand… ja et eller andet.. men sgu ikke sved 😀 Ret sødt at du gik og tjekkede baby 😀 /Katrine

Reply
Marie 1. June 2016 at 8:08

Ja, der er mange overraskelser ved sådan en fødsel 🙂
Jeg har måske glemt det, men jeg mindes ikke at have haft ondt mere end et par dage; faktisk kan jeg helt sikkert huske, at jeg var overrasket over, hvor lidt det faktisk gjorde ondt, når noget skulle ud. Men tanken om det var ikke rar de første dage. Mindes heller ikke barselsflåd eller hybersvedning – så bare lige for ikke at kampstresse kommende mødre, kan den slags godt være ret forskelligt. Jeg husker det mere som om, jeg kampsvedte ugerne op til fødslen?
Glemsomheden omkring forløbet efterfølgende kender jeg dog ret godt til, ligesom jeg også kender til det ændrede udseende, som jeg var en tur forbi lægen med, fordi jeg ikke vidste, hvordan en sammenvoksning efter klip skulle se ud. ;-))

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 2. June 2016 at 19:42

Det er så vidunderlig en gave, at naturen tillader os at glemme alt det dårlige og huske alt det gode. Og den del er intensiveret x 100, når det handler om fødsler og efterfødsler. Jeg synes, det er så fint, at du nævner, at vi selvfølgelig alle er forskellige. Jeg var bare så overrasket over de ting, jeg slet ikke havde hørt noget om, kunne være så “voldsomme”. Derfor ville jeg gerne have vidst det, så jeg ikke var blevet en slags skuffet over det. Jeg håber min anden gang i alle henseender bliver lidt mildere. Det er der jo rygter om. Og som nævnt: INTET kunne forhindre mig i at gøre det hele igen. Det var noget af det mest fantastiske og usammenlignelige, og jeg kan blive helt vemodig over, at den oplevelse er overstået i mit liv. Mit første barn <3. /Katrine

Reply
Tina 1. June 2016 at 8:09

Jeg er virkeligt også forundrer over, at jeg aldrig har fået at vide, at man kan risikere ikke at have skyggen af kontakt til knib-strålen-over musklen. Jeg kan lave knibeøvelser og har været artig til det igennem graviditeten – så jeg har flere gange ringet til efterfødselsklinikken for at høre om det er normalt… Og det ER det – også her 4 uger efter fødslen. Åbenbart 🙁

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 2. June 2016 at 19:36

Ja- det er det. Og en meget mærkelig oplevelse at være helt ude af kontakt med diverse selvfølgelige dele af ens krop. En meget sød obstetriker sagde til mig, at det tog hende over 4 måneder, før den kom tilbage for hende. Hun sagde, “knib og glem det for nu”. Og hun havde ret. Det gik over, men først efter et par nys i nederdel i SuperBrugsen og lignende. Åh- de ting man nu griner af, som engang havde medført usammenlignelig skam 😀 /Katrine

Reply
Minikat 1. June 2016 at 10:39

Aha. Jeg troede også det var hospitalets akryl/nylon/teflon sengetøj der var grund til sveden. Det blev dog meget bedre da jeg kom hjem i egen seng. Sveder dog på kommando når babyens hud rører min egen, så alle planer om at ligge hud mod hud hjemme blev skrottet – hun blev jo gennemblødt. Derfor er amning også en svedig omgang 😉
De burde virkelig understrege at man kan bløde i otte uger – på forberedelse mumlede de mest om en uge eller to!

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 2. June 2016 at 19:34

Ja, altså det der med dynen på hospitalet eller sengetøjet som minimum- det virkede som en virkelig plausibel forklaring. Bortset fra at min kæreste sov i det samme og slet ikke svedte. Tænkte nok at det var ovre efter et par dage i virkeligheden, men det var det altså langt fra. Det blev dog noget bedre efter et par uger.
Øv, at det også skete, når I havde hud til hud. Jeg drømte INDERLIGT om den fase, men kunne bare ikke få det presset ind i rytmen af mislykket amning, døgnrytme og dagsprogram. Måske det havde gjort godt for min mælk. /Katrine

Reply
Minikat 3. June 2016 at 9:04

Der var nonstop hud-til-hud i de 3,5 dage på hospitalet, min datter nåede hverken at have tøj på eller ligge selv i krybben, så jeg var ok med at det var slut da vi kom hjem. Den første nære kontakt var etableret 😉
Men i forhold til hvor meget hud-til-hud bliver prist af jordemødre etc., virkede det nu ikke til at være noget min datter savnede derefter. Så tror ikke der er grund til ærgrelse hvis din baby ikke virkede til at savne det. Tror ikke det er den gyldne vej til al succes 😉

Reply
Katrine 21. August 2017 at 11:23

Tak 🙂 /Katrine

Reply
Line 1. June 2016 at 12:04

Jeg SVEDTE også som en gal, dog kun i 2-3 uger. Og det var ikke kun om natten. Måtte vaske mig under armene og skifte tøj 2-3 gange i løbet af dagen til at starte med.
Det var der altså heller ikke nogen, der havde fortalt mig noget om…

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 2. June 2016 at 19:31

Måske du svedte det ud hurtigere så! Det var da ikke lang tid synes jeg… men på den anden side.. måske har jeg bare “svedt ud” (undskyld…) at jeg også svedte om dagen? Uanset var der i hvert fald MEGET mere sved end ventet! /Katrine

Reply
Marie 1. June 2016 at 13:32

Jeg var også helt paf over, hvor øm jeg var efter mit første barns fødsel! “Krater” er et fint ord i den forbindelse. Jeg havde slet ikke forberedt mig på dén del af oplevelsen, og jeg husker at jeg lå vågen på barselshotellet og tænkte “åhgudåhgudåhgud, min krop er ødelagt. Det bliver aldrig, aldrig godt igen.” Når altså ikke jeg vraltede rundt som en and på barselshotellets gange. Min pludseligt tomme, slappe mave var jeg også helt fremmedgjort overfor. Klammo.

Jeg frygtede faktisk virkelig den fase, da jeg blev gravid igen – MEN: Jeg kan trøste med, at det ikke behøver være lige så slemt anden gang. Jeg havde, som så mange andre, en meget kortere pressefase denne gang, og det betød at jeg stort set ikke var øm efterfølgende. Allerede efter to timer kunne jeg rejse mig op og gå ud af fødestuen uden at vralte det mindste. Den slappe, tomme mave var jeg dog stadig ikke vild med at skulle forholde mig til. ?

Og jeg melder mig i koret af dem, der er glad for ikke at have været den eneste, der kamsvedte i ugerne efter fødslen!

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 2. June 2016 at 19:30

Bolledejsmaven. Den er slem. Det er så mærkeligt med den der slappe bløde mave helt uden muskler nærmest. Jeg troede heller aldrig jeg skulle blive normal- nu er jeg vist bare lidt doventyk på maven. Det kommer. Har løbet et par ture nu- den må være væk snart 😀
Virkelig glad for at jeg ikke er den eneste med svedproblematik! Var det om ikke andet bedre anden gang også? /Katrine

Reply
Marie 3. June 2016 at 14:09

@katrine: Åh, her må jeg skuffe. Husker faktisk mest nattesveden fra min 2. fødsel. (Måske jeg troede at det blot var angstens sved, dengang jeg blev mor til ældstebarnet og lå og var svedhaglende om natten. ?) Og nu er yngstebarnet fyldt tre måneder, og mit hår er i den anledning gået i gang med at falde af i totter. Så dét slipper man åbenbart heller ikke for 2. gang. Ak.
Nå, men tusind tak for dette indlæg – håber mange gravide læser det! Jeg er sikker på det vil spare dem for mange bekymringer, når de ligger der med babyer og krater-kroppe.

@L halvanden times presseveer, din stakkel! Jeg slap med godt en halv time første gang. Anden gang var det tre minutter.

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 3. June 2016 at 20:26

Åh suk. Godt man altid kan falde tilbage på, at “det jo er det hele værd” 😀 For DET er det sgu! /Katrine

Reply
L 2. June 2016 at 19:49

Uha, det er godt at høre, at det kan være bedre anden gang! Jeg var også overrasket efter min første (og pt eneste) fødsel over hvordan ens underliv føles bagefter :O Jeg håber, at jeg, ligesom dig, får en kortere pressefase næste gang. 1,5 time var fandme også længe!

Reply
P 6. June 2016 at 19:21

Jeg kan virkelig nikke genkendende til mange af punkterne. Kan huske, at jeg stod og græd af smerte første gang, jeg var i bad efter fødslen. Jeg vil også bare sige at det kan være noget helt andet anden gang! Jeg havde ikke det mindste ondt eller den mindste lille ridse efter anden fødsel. Det var så vildt!

Reply
Katrine, firstmomproblems.dk 7. June 2016 at 17:42

Det er ubegribeligt, at det ofte er så meget bedre anden gang! Man hører det igen og igen. Egentlig kunne man jo forestille sig, at det grundet arvæv osv ville være værre. Men nej. Herligt. Jeg glæder mig til anden gang. Også selvom det bliver præcis ligesom første gang 😀

Reply
Katrine 19. August 2017 at 11:28

Jeg nåede ikke på hospitalet, så jeg fødte hjemme (2 Falckmænd nåede ind af døren)
Efter fødslen blev vi kørt til fødegangen, hvor min søn skulle måles og vejes, K vitamin, registreres osv… så kom turen til MIG😳 Eftersom adrenalinen var klinget af, så mærker man smerterne, og sting! Dog kom en ting som… hmm lad os kalde det… en mindre behagelig overraskelse! “Jeg skal lige tjekke din endetarm” min undskyld hvad?! Han kom ikke ud derfra, så det tror jeg ikke er nødvendigt?? Men for at tjekke stingene ikke er “gået igennem” skulle man da lige have en finger den vej…

Den var jeg så IKKE lige forberedt på!
Dog syntes min mand, at det var ret sjovt… nok især mit ansigtsudtryk!

Min søster som fødte 3 mdr før, havde IKKE advaret mig😱

Reply
Katrine 21. August 2017 at 11:25

Ha ha, ja det er ikke lige det sjoveste tidspunkt at skulle mærkes efter dernede. Din stakkel. Og vildt nok, at du ikke nåede på hospitalet! Hvordan var det? /Katrine

Reply

Leave a Comment