5 mor-til-mor tips om syge børn og mad

11. December 2017

Ja, det kan godt ske, at det ikke er min mest fængende overskrift, men jeg er til gengæld helt sikker på at pointen går klart igennem. Og hvis der er et tidspunkt, hvor jeg ikke er vildt åben for halvdårlig humor, er det når mit dyrebareste er dårlig og ikke vil indtage noget. Faktisk behøver hun ikke engang at være syg, før jeg bliver småpresset over, at hun vælger et måltid fra.

Havde det været i 80’erne, var forhandlingerne straks påbegyndt fra barnet havde indtaget sidste bid med vellyst, og til det overmæt og grænseoverskredet allernådigst fik lov at forlade bordet. “Hvis du spiser det her, så kan du få lov at lade det her ligge”. Kan I ikke huske det? Man sad der propmæt og stirrede på den uoverskuelige mængde mad, man nu skulle kæmpe sig igennem, mens man lukkede øjnene for kvalmen over overspisningen og målrettet gik efter at tilfredsstille sine forældre. Jeg kan! Og jeg kan også til dels forstå logikken og følelsen bag det, for jeg roder nogle gange lidt i et grænseområde, hvor jeg forsøger at “snyde” min datter til et par bider mere. Særligt da hun var lidt mindre og det handlede om skemad. Fordi hvordan skulle jeg vide om hun var mæt? Mest af alt var jeg bare overbevist om, at hun nok i hvert fald ALDRIG havde spist nok.

I dag har mange af os lagt denne pædagogiske tilgang bag os, og tror på at børns mæthed kun kan mærkes af børn. Vi ved at forældres pådutten af mad efter mæthedsgrænsen er nået, kun fører til overskridelse af børnenes grænser, manglende fornemmelse af egen mæthed og overvægt i voksenlivet. Vi ved også at børns spisevaner og sult er meget skiftende. Både hvad de kan lide/ har lyst til at spise og hvor meget. Det kan både være i perioder og fra dag til dag. I starten frygtede jeg altid at min datter kom sulten i seng, når nu hun nægtede at spise, og at hun så ville sove dårligt eller vågne vildt tidligt. Dette er endnu ikke sket. I hvert fald ikke pga. maden. Så det har jeg sammen med mange andre overspisende 80’er-børn lagt fra mig.

Tilbage til pointen- vores instinktive behov for at få noget i vores guldklumper, når de er syge. Helt grundliggende handler vores bekymring jo om overlevelse. Både til hverdag, men også under sygdom. Følelsen er bare mere akut under sygdom, da små børn vitterligt kan nægte at indtage noget som helst og i øvrigt også meget hurtigt blive livstruede af det. Men der er hjælp at hente! Bare der kommer væske ind og væske ud, så skal det nok gå.

INTET ER FORBUDT UNDER SYGDOM
Kan du lokke sodavandsis i dit syge barn, så får det både væske, salt og sukker. Så kan det næsten ikke blive bedre. Er det for meget sukker? NEJ! Ikke når barnet er sygt og ikke vil spise, så er det bare helt perfekt. Det kan også være at det er vanilleis, der virker hjemme hos jer, så er det bare sådan, det er.

SAFTEVAND I SHOTGLAS
Det kan være rigtig svært at lokke væske i de syge børn. De kan blive helt overvældede af “al den væske”, og er de syge med opkast, så vil et helt glas væske også udløse endnu en gang opkast, og væsken vil være forgæves. Til gengæld plejer børnene at være lidt mere hooked på de små shotglas, da de er sjove og søde og slet ikke så uoverskuelige at komme igennem. Maven tåler bedre de små mængder, og man kan evt. slippe for at få det hele op igen. Giv dem 10 minutter mellem hvert glas, hvis det handler om opkast, så bliver det ofte nede. Rød frugtsaft er bedst- der er både sukker, salt og væske. (Og hvis shotglas i øvrigt ikke virker tillokkende, så kan et farvestrålende sugerør måske gøre det?)

LAD VÆRE AT SPØRGE
“Har du lyst til en mad?”, “Skal jeg skrælle et æble til dig?”. Jeg har stillet 1000 spørgsmål, og svaret er oftest det samme. Et trist rysten på hovedet, for feberen har talt. Men hvis du nu skræller det æble og skærer det ud i både eller piller den appelsin og stiller det foran jer begge, så ryger det tit ned. Hvis barnet bliver utilfreds, mens du skræller, fortæller du bare at det er okay, frugten er til dig selv. Så tager du et par stykker og ofte er man heldig at barnet får lyst til et par stykker undervejs. Drejer det sig igen om opkast, så er æble mildest for maven og gerne revet. Ristet toast uden meget andet er også dulmende. Lav det, stil det frem og se om der forsvinder lidt af det. Hvis ikke, så tilbyd en is.

PANODILER
Ja, det er tilladt. Nogle gange er det faktisk direkte vigtigt. Men vi er også mange, der forsøger at holde medicin (og i særdeleshed til børn) på et minimum. Så hvordan og hvornår skal man bruge det? Fakta: det er som udgangspunkt ikke farligt at have feber, men det gør ofte at de små gnallinger ikke har lyst til mad og væske, trods det at de netop nu, har allermest brug for det. Et fif kunne være at give det en gang om dagen, så de lige er feberfri længe nok til at indtage drikke og/ eller mad. Det kan være en rigtig god investering for dit barn, når man tænker på, hvor alvorligt dehydrering hos børn er. Det kunne også handle om, at barnet simpelthen ikke kan finde hvile pga feber/ smerter- her er Panodil til natten også en rigtig god idé, så de kan få ro i den lille krop til at hele. Kan man camouflere alvorlig sygdom med Panodil? NEJ. Hvis man har blindtarmsbetændelse, meningitis eller lungebetændelse, så er man stadig rigtig slatten og smerteforpint, selvom man har fået Panodil- så hold endelig ikke tilbage pga. denne bekymring. Er man ikke medicinforskrækket, så kan man sagtens tillade sig at give barnet Panodil efter vægtberegningerne i nogle dage for at lindre tilstanden.

RO PÅ!
Langt de fleste gange, når små børn er syge, bliver det heldigvis ikke alvorligt. De kan spise og drikke forsvindende lidt, men stadig tisse flere gange dagligt og være klare i kontakten. Så gå tilbage til det grundlæggende. Er der våde bleer? Altså tisser barnet? Hvis ja, så kommer der også væske ind. Er barnet pylret, men klar i kontakten og bare lidt mat? Det er ok, at barnet ikke rigtigt spiser, hvis væske ind og ud er på plads. Det er også ok, at barnet sover meget mere end det plejer og har behov for at være på din arm. Hvis billedet er som ovenstående, kan man sagtens se feber an derhjemme i nogle dage. Og husk- hvis mor er rolig, har det en beroligende effekt på barnet. (Fakta: Feber er en temperatur 38 eller derover målt rektalt. Høj feber er en temperatur på 39,5 eller derover).

/Katrine

 

 

6 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

6 comments

Julie Torbensen 12. December 2017 at 17:11

God ide med at gøre tingene festlige med shots glas og sugerør 😁👍 vi er også fan af seje frugt spyd på tandstikker når vi er syge. Og ellers de siger det ikke er rigtig mad, med de grød smoothier fra stempler med korn og frugt har jeg altid i backup. De er der og de ryger ned og kommer de op igen så er det ikke så slemt at få op igen. Det kan altid lokkes i 😘❤️
Tak for gode oplæg. Er glad for jeg har en at afspejle mig i mange gange ❤️

Reply
Katrine 12. December 2017 at 18:34

Orrrhh Julie, sikke en dejlig besked. Tusind tak 🙂 Det er altid sjovere at skrive, når der er nogen som sætter pris på det.
Og ja- de der frugt/korn-poser er skide gode!
/Katrine

Reply
Tenna 12. December 2017 at 20:40

Fedt med nogle gode råd, som giver mening. Mit bedste råd fik jeg af en læge på OUH en sen nattetime hos lægevagten:”Popcorn, is, Chips, juice, cola – det er lige meget. Bare der kommer noget ned! Så tager vi kostpyramiden i næste uge – i denne her uge skal vi bare blive rask!!”

Reply
Katrine 13. December 2017 at 7:21

Præcis! Alting til sin tid. Og ved feber, så er målet bare noget med salt, sukker og væske indenbords. “Så tager vi kostpyramiden i næste uge”. Den kan jeg godt li’ 🙂
/Katrine

Reply
Louise 13. December 2017 at 12:11

TAK! Sikke godt beskrevet og nogle gode råd 😁 herhjemme er det også et hit med små flasker man selv kan holde ( når man er 2 år) OG selv putte låg på. 😊 mad spiser vores dreng på 2 stort set ikke når han er syg.
Men der kommer væske ind og ud👏👍

Reply
Katrine 13. December 2017 at 13:00

Velbekomme 🙂 Det er herligt at folk kan genkende noget af det. Det der med låg! Du har så evig ret. Vi får kun børstet tænder på vores 2,5 årige, hvis hun SELV tager låget af tuben og SELV sætter det på igen. Og jeg tager mig tiden, for jeg synes faktisk, det er lidt hyggeligt, at hun øver sig så meget i at blive rigtig god til det.
/Katrine

Reply

Leave a Comment