100% af tiden er det faktisk megafedt at være MOR

10. December 2015

Journalist og debattør Malene Neis skrev en klumme i Politiken, der hed ”90% af tiden er det bare ikke særlig fedt at være mor”.

I Aftenshowet for nogle uger siden kom en debat om feminisme pludselig til at handle om, hvorvidt journalisten Sisse Sejr Nørgaard var glad for sin rolle som mor.

Jeg kæmpe-elsker min datter, jeg synes at mor-rollen er det vildeste og skønneste nogensinde, men når jeg bryder ud i glæde over for specielt jævnaldrende artsfæller, bliver jeg mødt med skepsis og et løftet øjenbryn. ”Nu skal mor-rollen jo ikke idylliseres”, eller ”Det er også okay at synes, at det er pissehårdt og surt til tider”, eller da jeg stod lykkeligt med min 14 dage gamle baby i barnevognen og smalltalkede med en gammel bekendt, der så sagde ”Bare vent, fra de er 3 uger, er det et sandt helvede, så vågner de virkelig op”.

Hvornår nåede vi dertil, hvor det nærmest er tabu at være glad og lykkelig for at have fået et lille vidunder? Jo, gu’ fanden er jeg da også træt, men helt ærligt, hva’ havde folk regnet med? At få en baby, der sov igennem fra dag 1?

Jeg synes, det er så vigtigt at give plads til glæden og lykken, også når man står med babymos op til begge arme, en pylret baby og bare drømmer om en kop kaffe i fred og ro. Denne tid kommer ALDRIG igen, og fuck hvor er man også bare privilegeret, at man får lov til at være så meget for et lille sårbart væsen.

Jeg er ikke nogen perfekt mor, langt fra, men jeg elsker min lille pige, og jeg vil så gerne have lov til at vise den glæde uden at skulle pakke den ind for at tilpasse mig omverdenen.

/Kristina

15 comments

Flere eksempler på den uperfekte mor

15 comments

Kim 10. December 2015 at 21:50

Hørt!
Oplever også at det ikke er comme il faut at synes det der med børn er hyggeligt (det meste af tiden).

Reply
Kristina, firstmomproblems.dk 11. December 2015 at 8:11

Præcis, på en gang godt og trist at jeg ikke er alene om denne følelse. Dejligt at der er andre der syntes at de små er meget søde;)

Reply
Asli 11. December 2015 at 13:14

Sikke et dejligt indlæg. Jeg kan kun sige “hørt!”. Selvom jeg altovervejende har oplevet veninder, der lykkelige for deres børn og synes, det er det fedeste at være mor, så kan jeg godt se, hvad du mener. Der er meget fokus på, at det SKAL være hårdt. Man SKAL synes, det trækker tænder ud. Hvorfor fokusere på det, der er hårdt? Vi får lov at opleve at være nogens mor og, vi kan være tæt sammen med vores lille barn i (op til) et helt år!! Det er da den vildeste luksus.

Reply
Kristina, firstmomproblems.dk 11. December 2015 at 19:14

Asli, hvor har du dog evigt ret, vi har den vildeste luksus lige foran næsen, så lad os nyde den og være lidt glade;)

Reply
Marie 11. December 2015 at 19:30

Hørt!
At det er 100% fedt betyder jo ikke, at det altid er 100% ikke-hårdt, og at jeg aldrig er træt og har lyst til at dimse med mine egne ting uden afbrydelse – Men det er 100% fantastisk at have fået det perspektiv på livet, at have fået den kæmpe kærlighed til et lille menneske, at have fået det enorme ansvar for at gøre alting så godt, som jeg overhovedet magter, og at der pludselig er noget der er tusind gange vigtigere end mig selv.
Jeg læste også den artikel og undrede mig over, hvad det dog er, folk forestiller sig, de går ind til. Selvfølgelig er det hårdt ikke at sove særlig godt i nogle år – men det er jo ikke just en hemmelig præmis, som man først hører om, når man har født…

Reply
Kristina, firstmomproblems.dk 12. December 2015 at 8:10

Perspektivet i moderrollen er nemlig hovedet på sømmet Marie. Eksempelvis har jeg en helt ny sort neglelak stående og “grine” på mit køkkenbord. Den er købt for en uge siden, men jeg har ikke været i nærheden af at have tid til at få den på, og hånden på hjertet så er det faktisk helt okay. Tiden for det skal helt sikkert komme igen;) Og i forhold til søvnen så JA det er en særdeles velkendt premis;) det er vel derfor espresso blev opfundet;) Go lørdag

Reply
Kim 12. December 2015 at 7:49

Jeg hsr fire døtre. Godt nok er der perioder hvor de skændes øretæveindbydende meget eller vækker os om natten, men i det store og hele.vil jeg påstå at det er hyggeligt, berigende, sjovt og rart at have sådan en.flok. Jeg synes det er nogle fine mennesker jeg har produceret og jeg vil gerne være sammen med.Dem.

Men når man har så provokerende stor en flok, vil folk ofte helst have at man svarer bekræftende på deres teser om hvor hårdt det er. At jeg så ikke kan det, fører altid til noget om hvor forfærdeligt det bliver at have fire teenagetøser.
Foreløbigt har jeg en. Hun er lige så godt selskab som hun.altid har været. Satser på der fortsætter sådan

Reply
Kristina, firstmomproblems.dk 12. December 2015 at 8:17

Selvfølgelig fortsætter det, de er jo blot det vi har skabt dem til at være. Hvor er det dog trist for din omverden at du ikke bryder grædende sammen over byrden. Jeg tænker at det må være skønt for dig at have 4 piger.

Min mand var nød til at tage til Asien på arbejde da vores datter var 16 dage gammel. De sidste 7 måneder har han været hjemme i ca 2 uger, folk pærer rundt i hvordan jeg dog har overlevet, at det må have været hårdt. Det har været hårdt ikke at kunne dele glæden, praktikken i det er ikke noget at tale om.

Reply
Kim 12. December 2015 at 9:35

Det kan jeg godt følge. Må være lidt ensomt. Hvornår kommer han hjem?

Reply
Kristina, firstmomproblems.dk 12. December 2015 at 12:43

Om 3 dage, så skal stumpen kysses dobbelt så meget;)

Reply
Marie 13. December 2015 at 13:03

Ha ha ha, ja, det der “bare vent”, det kan man godt blive træt af. Min mor gjorde og gør det på den modsatte måde: Hun bliver ved med at sige, at “bare vent, lige om lidt bliver det endnu sjovere”. Som om det ikke var sjovt nok lige nu og her… I starten ville hun ‘se øjne’, så var det ikke godt nok, før der kom et smil, og i den dur. Jeg har egentlig hele tiden synes, at lige nu og her bare var rigtig skønt, og at det var nok for nu.

Reply
Mia 12. December 2015 at 10:03

Jeg stiller mig lige over i gruppen af mødre,som er enige med dig. ?
jeg er førstegangsmor på 6. måned, og min mand har faktisk flere gange bedt mig om at skrue lidt ned for, hvor nice jeg synes det er, når vi er sammen med andre forældre – i tilfælde af at de skulle føle sig stødt over, at vi nyder det. Han var bange for, at de skulle synes, jeg blærede mig, eller at jeg dækkede over hvor hårdt jeg i virkeligheden havde det.
Hell no!
Selvfølgelig er det hårdt af helved til, og selvfølgelig er jeg usikker på nærmest alt hvad jeg foretager mig – det er jo stadig ret nyt, det her mor-halløj. Men hvorfor fokusere på det hårde og på usikkerheden? Hvorfor må jeg ikke blære mig lidt, når jeg faktisk oprigtigt er stolt over, hvor god ungen er til at spise grød, i stedet for at skulle minde mig selv om,at det betyder at amningens tid snart er forbi? Hvorfor gøre det sværere end det er?
Heldigvis fik jeg det forklaret til min mand, så han nu er enig.
Så hvis nogen skulle støde på et par højrøvede, irriterende stolte og glade forældre i Århus, så er det nok bare os. ?

Reply
Kristina, firstmomproblems.dk 12. December 2015 at 12:48

Sikke nogle himmelske Århus forældre, gi den gas og vær glad;) der er absolut ingen grund til at fokuserer på det negative og specielt ikke når der er så meget positivt lige foran næsen. Hvem ved måske du har held med at smitte jeres venner med lidt glæde. Og er det i øvrigt ikke også ens ret som forældre at være pave stolte? det syntes jeg da.

Reply
Jonna Bybeck Tosev 14. December 2015 at 14:31

Hm – tjo altså ret beset, så skal der vel være plads til begge perspektiver i debatten? Jeg tænker, at det er ret implicit, at det er fantastisk at være mor, og så kan man føle sig helt forkert, hvis man ikke finder det helt så fantastisk?

Jeg synes bestemt det er fantastisk at være mor, og jeg kunne sagtens være tilfreds med at være hjemmegående et par år (men har desværre ikke økonomien til det). MEN mit andet barn sov ikke mere end 30 min af gangen de første seks måneder af sit liv (OGSÅ om natten…), så der synes jeg absolut ikke det var fantastisk. Jeg græd af frustration og søvnmangel hver eneste dag, og jeg bandede de idylisserede barsels-forestillinger laaaaaaaaangt væk. Og bl.a. derfor synes jeg der skal være plads til at sige, at man synes det er noget lort indimellem.

Men som sagt – der skal BESTEMT også være plads til at sige man er lykkelig – bare det ene ikke udelukker det andet:)

Jonna

Reply
Marie 17. December 2015 at 12:32

Der skal bestemt være plads til begge perspektiver i debatten, for selvfølgelig er der forskel både på børn (og deres soverutiner eller mangel på samme) og forældre. Jeg er helt med på, at man kan af alle mulige årsager kan opleve familielivet med småbørn som super hårdt. Og jeg priser mig lykkelig for, at vi trods alt ikke har været belemret med alt for lange perioder med alt for manglende søvn, for det er benhårdt.

Men når jeg læser en klumme som den i Politiken, får jeg presset ned over hovedet, at jeg hemmeligholder de svære ting og kun fortæller den rosenrøde historie. Jeg får lyst til at tage til genmæle, når klummeskribenten taler på alles vegne og “godt tør sige det”, vi alle tænker – for nej, sådan tænker jeg ikke.

Reply

Leave a Comment